search

Elsk den pisseirriterende journalistik

”Alle, der bidrager til italesættelsen af journalistik som et problem, fordi man selv er blevet grebet med pølserne i klejnedåsen, er med til at forhindre en sund udvikling,” skriver Øjvind Hesselager

Jeg bliver sgu lidt harm, når jeg igen, igen skal lægge øre til, at journalister bliver bashet, kritiseret, gjort grin med. Det er efterhånden en del af den folkelige jargon, hvor det er helt legitimt at slå et lidt hånligt smil op, når snakken falder på journalistik: I overdriver jo; skriver jeres egen mening; har ikke dokumentation.

Endnu værre er det selvfølgelig, når folk med striber på skuldrene og stor indflydelse lader forstå, at det bare er en ”mediehistorie” – som de derpå ikke forholder sig til.

Ja, selvfølgelig er det en ”mediehistorie” – medierne fortæller historier. Og selvfølgelig er citaterne ud af sammenhæng – det er jo journalistens opgave at sortere og præsentere stoffet.

Men vi lever ganske enkelt i en tid, hvor væsentlig og legitim kritik kan afvises med, at den kommer fra en journalist.

På trods af at journalistik er et af de mest transparente fag, med de klareste krav om dokumentation og kontrol. Ordet research betyder for eksempel: Undersøg – og undersøg forfra igen. Re-search.

Og det er det, vi ofte gør i fagets mest seriøse afdeling. Undersøger, tjekker. Fordi vi hver dag udstiller vores egen byline ved siden af det, vi formidler og præsterer. Vi står vagt om vores arbejde med vores navn. Hvor mange fag gør det?

Er advokatens timeforbrug gennemsigtigt? Lægger lægen billeder af sin operation op på hjemmesiden med sit navn på? Filmer mekanikeren den reservedel, han har udskiftet, med den synlige fejl. Dokumenterer læreren, hvor megen tid hun har brugt på sin forberedelse? Nej, nej, nej og atter nej.

Alle, der bidrager til italesættelsen af journalistik som et problem, fordi man selv er blevet grebet med pølserne i klejnedåsen, er med til at forhindre en sund udvikling. For hvis historien skal tales ned uden tydelig dokumentation, så er den helt sikkert god nok – alligevel virker kritikken.

Fordi den taler ind i et fælles narrativ om den utroværdige journalistik, som er sået af dem, der er blevet ramt af den. Det er ret gement.

Vi skal prise den kritiske journalistik og ikke for eksempel slå den i hartkorn med fake news. Lyt til den kritiske journalistik, ret ind. Og ros den, hvis du har format.

Det er gratis damage control at blive afsløret – og godt for fællesskabet. 

 

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen