search

DJ på vej mod underskud

”2018 bliver det første år i nyere tid, hvor indtægterne i forbundet over et år ikke kan dække udgifterne.” Hvorfor er det gået sådan, og hvordan kan udviklingen vendes, spørger Øjvind Hesselager

”Det her er den mest ædruelige fremskrivning af, hvordan det ser ud. Vi er på en isflage, der lige så langsomt smelter. Der er masser af plads på isflagen, men den smelter.” 

Ovenstående handler ikke om den varme sommer, og ordene kommer ikke fra en klimaforsker. Det er derimod din formand, Lars Werge, der taler om DJ’s økonomi.

Og bevæger man sig gennem dørene fra formandskontoret ind til direktør Linda Garlov, lyder det:

”Nu skal vi tænke os godt om.”

Baggrunden er, at 2018 bliver det første år i nyere tid, hvor indtægterne i forbundet over et år ikke kan dække udgifterne. Der skal spises af overskuddet, der er stort og kan holde i mange år.

I år forventer DJ et underskud på 4 millioner kroner. Og i 2019 forventes et underskud på 4,5 millioner kroner. Alt andet lige.

Hvorfor er det gået sådan?

Indtægterne først: DJ havde indtil for få år siden en kalkule om, at medlemstallet ville vokse 3 procent om året. Det tal er blevet skruet ned, og væksten ligger nu på omkring 1 procent.

Væksten kommer hovedsageligt fra studerende, der kun betaler 77 kroner om måneden i kontingent. Samtidig har DJ åbnet for, at flere medlemmer med lav indtægt, efter ansøgning, også kan nøjes med dette reducerede kontingent.

Samlet: Kun to tredjedele af medlemmerne betaler fuldt kontingent.

Samtidig bløder DJ som næsten alle organisationer også medlemmer. Rigtig mange af de nye medlemmer ”bruges” derfor til at kompensere for dem, der forlader DJ. Man kan også skrive det således: DJ får reelt mere end 1 procent nye medlemmer om året – men mister andre.

Og blandt dem, der melder sig ud, er en del, der betaler fuldt kontingent. Så det regnestykke er skævt.

Hvad så med udgifterne?

DJ er ramt af ekstraudgifter i forbindelse med den chikane-sag, der ramte forbundet i 2017. Noget er engangsudgifter i form af ekstra vikarer, fratrædelse og advokatundersøgelse – men der er også blevet omstruktureret og opnormeret på personalesiden med en håndfuld nye afdelingschefer.

Dermed er den samlede lønpulje i DJ steget. Og da lønnen stiger hvert år – modsat kontingentet, der ikke er løftet i 16 år – bliver den udgift ikke mindre de kommende år.

Hvis DJ’s udgifter skal i balance med indtægterne, skal der kort sagt ske en forandring. Det kan blive den helt store politiske diskussion i efteråret og frem mod delegeretmødet 2019. Det bliver spændende at følge vejen mod en løsning.

Skal DJ forsøge at bremse frafaldet? Det kræver en nærmere undersøgelse af, hvorfor folk forlader DJ.

Skal lønudviklingen i organisationen til debat? Det er ikke en nem øvelse for en faglig organisation.

Skal kontingentet sættes op? Det kan svække DJ i den stigende konkurrence.

Personligt ville jeg bruge mange kræfter på frafaldet. Værdien af medlemsvæksten – som ikke er gratis, men båret af målrettet arbejde – udfordres af, at folk falder fra.

Hvad tænker du: Hvordan bliver DJ bedre til at fastholde dig?

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen