Er det en fejlansættelse, når en ansvarshavende chefredaktør for et af landets største medier forlader sin stilling efter bare ni måneder og fire dage?

Ja, er det korte svar. JP/Politikens Hus har lavet en klokkeklar fejl ved at ansætte Henrik Qvortrup som chefredaktør for Ekstra Bladet, og hvor ville det klæde Stig Ørskov at indrømme det. Den nu tidligere chefredaktør har ikke på noget tidspunkt lagt skjul på, ”at ledelse ikke var noget, han havde beskæftiget sig med i mange år, eller som stod højt på hans liste over interesser”. At han alligevel blev ansat, er ikke bare en fejl, det er en katastrofe.

Citatet er fra denne artikel på Journalisten.dk, hvor Stig Ørskov også siger, at ”for os starter det altid med journalistikken”.

Men kan en dygtig journalist, der ikke engang interesserer sig for ledelse, blive en dygtig leder i 2022? Det er for useriøst. Og vi kan ærligt talt ikke være bekendt at gamble med vores medarbejdere ved at tage chancen. For det er dem, det går ud over.

Mediebranchen excellerer i at forfremme og ansætte de dygtigste journalister på ledelsesposterne. Først som redaktører og siden chefer. Jeg har været i branchen i over 10 år og har ikke tal på, hvor mange gange lige præcis det scenarie har udspillet sig. Også i de mediehuse, hvor jeg har haft min gang. Jeg er sågar selv et produkt af det system. Det er bare sådan, at det langtfra altid er de dygtigste journalister, der er de dygtigste ledere. Og vi har været pinligt dårlige til at tage ledelsesopgaven alvorligt i branchen – det er vi nødt til at tale om, for der er tydeligvis stadig lang vej.

Som minimum må man forvente af en medieleder, at vedkommende er nysgerrig på og interesseret i ledelse. Jeg synes også, vi skal forvente, at en medieleder har prøvet at være nogens chef, inden vedkommende bliver chef for det hele. Men vi er nødt til at sætte barren meget højere. Der er alarmerende store problemer med dårlig ledelse i branchen, viser en rundspørge, som Journalisten for nyligt lavede blandt færdiguddannede medlemmer af Dansk Journalistforbund. Det går ud over arbejdsglæden og trivslen ude på redaktionerne, og det skal vi tage særdeles alvorligt.

Ledelse er et fag i sig selv. Ledelse kræver menneskekundskaber, empati, nysgerrighed, forståelse og autenticitet. Og alt muligt andet. Det fylder. Det tager tid. Hver eneste dag. Og det er krævende og svært. Men det er også givende, udviklende og motiverende. Og frem for alt vigtigt. Ledelse må aldrig være et nødvendigt onde for at have en flot titel, en magtfuld position og en sekscifret månedsløn. Ledelse er ikke en del af jobbet som leder. Det ER jobbet.

En leder med indholds- og personaleansvar i mediebranchen skal måske også kunne tage redaktionelle beslutninger, sætte journalistisk retning, have et velfungerende etisk kompas eller noget helt fjerde, men ledelsesopgaven må og skal komme først. Og den skal vi tale op og stille krav til, også når vi forfremmer og ansætter. I sidste ende er det jo ikke os ledere, der skal levere god journalistik. Det er vores medarbejdere.

Så kære leder, der ansætter ledere: Tag ledelse alvorligt. Rekrutter dem, der kan lide at lede, insisterer på at arbejde med sig selv som ledere og får energi af at udvikle medarbejdere. Dem, hvis navn ikke nødvendigvis vækker opsigt i en pressemeddelelse, men oprigtigt synes, at ledelse er vigtigt. De er derude, jeg har selv mødt nogle af dem.

Louise Kielstrup er udviklingschef på TV Syd