Debat: Tynd forskning får voldsom omtale i kritikløse medier

Stort set samtlige medier bragte historien om at såkaldte lykkepiller ikke virker mod depression, skriver  debattøren – der ikke mener, historierne overhovedet kunne bære publicering

Så var den der igen. Debatten for og imod lykkepiller. Den dukker op med jævne mellemrum i medierne. Der er to ”lejre” – en for og en imod. De banker hinanden i hovedet, hver gang der dukker ny forskning op. Debatten var både trist og komisk. Den udsprang nemlig af et studie, der er tyndere end et a4 ark og aldrig burde være havnet i medierne.

Helt præcis en meta-analyse (en analyse af analyser), som danske forskere har fået publiceret i tidsskriftet “BMC Psychiatry”. Titlen er lang: ”Selective serotonin reuptake inhibitors versus placebo in patients with major depressive disorder. A systematic review with meta-analysis and Trial Sequential Analysis”. Det virker jo imponerende, men er der tale om banebrydende – eller i det mindste nødvendig – forskning? Svaret er nok nej.

Forskerne har ladet 131 analyser omfattende i alt 27.422 deltagere indgå i deres meta-analyse og drager denne konklusion: At analyserne, der indgik i analysen, egentlig ikke var brugbare, men at der lod til at være en statistisk set betydelig effekt på depressive symptomer. Men bivirkningerne er så store, at det ikke er risikoen værd at bruge pillerne.

Medierne hoppede på limpinden

Er der noget nyt i det? Kan vi bruge disse resultater til noget? Hvis analyserne var så behæftede med mangler, hvorfor så overhovedet publicere? Er der tale om forskning for forskningens skyld? For mig at se, ja. Er det i orden at kloge sig om effekten af medicin for en bred gruppe af mennesker, der jo ikke har en Kinamands chance for at vurdere kvaliteten af analyserne.

Men stort set samtlige medier bragte historien, der aldrig burde være bragt.

Den 9.2. kl. 14:24 lød meldingen fra fx DR sådan:

”Ny dansk forskning: Såkaldte lykkepiller virker ikke mod depression. SSRI-præparater, populært kaldet lykkepiller, har kraftige bivirkninger og virker sjældent på depression. Det viser stort dansk forskningsprojekt”.

Radioavisen fiskede en egnet caseperson på Facebook. Hun meddelte stolt:

”Danmarks Radio har ringet. De havde læst min blog, om depression og angst… og kunne fornemme, at medicin ikke havde gjort noget godt for mig. Det ville de kæde sammen med den sidste tids resultater om antidepressivers manglende effekt, men mange bivirkninger… Godt der kommer fokus på det!” Tjaaa.

Drukner i studier

Jeg skrev den 10.2. et kritisk indlæg til ”outsideren.dk – ser psykiatrien indefra” og citerede professor Raben Rosenberg, ledende overlæge, dr.med. Psykiatrisk Center Amager.

Han sagde: ”131 studier indgår – mon de er alle gode? Meta-analyser er jeg mere og mere skeptisk overfor. Videnskabelig forskning er ved at drukne i studier og mange af tvivlsom værdi. Vi risikerer at skabe mere forvirring end afklaring og når også ideologiske og politiske forhold dominerer, bliver debatten i perioder nærmest absurd. Uden passende forbehold puster man resultater op langt ud over hvad de kan bære. Hvem risikerer at blive ofre: patienterne”.

Både Raben Rosenberg og jeg blev på Facebook anklaget for at ville proppe piller i folk. Men det var naturligvis ikke vores ærinde. Vi ville debattere, hvad man kan gøre ved, at tynd forskning får voldsom omtale i kritikløse medier. Man ser det igen og igen, at journalisterne labber den slags i sig og kommer med en eller anden sælgende overskrift.

Risikerer at give patienter falsk håb

Fra min tid som journalist i Kræftens Bekæmpelse og informationschef i Scleroseforeningen ved jeg, at det samme sker for rent fysiske sygdomme, ikke mindst kræft, hvor forskning ofte mishandles i medierne. Som når overskriften “Kræftens gåde er snart løst” viser sig at være baseret på et foreløbigt studie med visse positive resultater, der måske ad åre – og efter langt flere forsøg – kan blive til gavn for kræftpatienter.

Disse forbehold kommer sjældent med, og tilbage står patienterne med et falsk håb. Det er et kæmpe etisk problem, som nok ikke er så let at løse. For hvem bærer ansvaret? Medierne eller forskerne, der angler efter opmærksomhed? Sikkert begge grupper.

Både journalister og forskere lever under et voldsomt publiceringspres, som man nok burde begrænse på en eller anden måde – selv om det ikke bliver let. Men en seriøs dialog mellem journalister og forskere – og enintern granskning i begge lejre – er i høj grad påkrævet.

Jeg udbad mig i øvrigt et svar på min hårde kritik i "Outsideren" fra en af forskerne bag metaanalysen. Heri skrev jeg: “Kan du følge kritikpunkterne? Fortryder du, at studiet blev publiceret. Hvorfor?/hvorfor ikke? Hvis du mailer dine kommentarer til mig, vil jeg naturligvis sætte den ind i mit indlæg”.

I sit svar skriver han:

“Vi har fået utroligt mange henvendelser, og vi har ikke kapacitet til at svare detaljeret på dem alle. Vi har forsøgt at svare på de relativt få kritikpunkter som er blevet rejst via de primære medier (TV2, DR, Videnskab.dk). Vi er meget glade for den modtagelse som vores undersøgelse har fået. Tak for din mail og din interesse”.

Ja, goddag mand økseskaft. Selvfølgelig har de store medier kun haft få kritikpunkter. De bryder sig ikke om forbehold, som kan forstyrre den fede historie. Jeg glædede mig i det øjeblik over, at jeg primært skriver for et lille, men kritisk medie som ”outsideren.dk”.

 

Lasse Bastkjær Jensen, kommunikationschef i DR, oplyser at DR ikke har kommentarer til indlægget: ”Det er OK at indlægget står selv,” lyder forklaringen fra DR.  Janus Christian Jakobsen, overlæge og ph.d. på Copenhagen Trial Unit og førsteforfatter på undersøgelsen, svarer: ”Det er helt klart at kritikkerne er uenige med os, men udover det er det uklart for os hvad det helt konkret er de mener der er galt med vores review. Hvis de kan konkretisere kritikken, evt i punkform, så vil vi gerne svare.”