Så var den der igen. Debatten for og imod lykkepiller. Den dukker op med jævne mellemrum i medierne. Der er to ”lejre” – en for og en imod. De banker hinanden i hovedet, hver gang der dukker ny forskning op. Debatten var både trist og komisk. Den udsprang nemlig af et studie, der er tyndere end et a4 ark og aldrig burde være havnet i medierne.
Helt præcis en meta-analyse (en analyse af analyser), som danske forskere har fået publiceret i tidsskriftet “BMC Psychiatry”. Titlen er lang: ”Selective serotonin reuptake inhibitors versus placebo in patients with major depressive disorder. A systematic review with meta-analysis and Trial Sequential Analysis”. Det virker jo imponerende, men er der tale om banebrydende – eller i det mindste nødvendig – forskning? Svaret er nok nej.
Forskerne har ladet 131 analyser omfattende i alt 27.422 deltagere indgå i deres meta-analyse og drager denne konklusion: At analyserne, der indgik i analysen, egentlig ikke var brugbare, men at der lod til at være en statistisk set betydelig effekt på depressive symptomer. Men bivirkningerne er så store, at det ikke er risikoen værd at bruge pillerne.
Medierne hoppede på limpinden
Er der noget nyt i det? Kan vi bruge disse resultater til noget? Hvis analyserne var så behæftede med mangler, hvorfor så overhovedet publicere? Er der tale om forskning for forskningens skyld? For mig at se, ja. Er det i orden at kloge sig om effekten af medicin for en bred gruppe af mennesker, der jo ikke har en Kinamands chance for at vurdere kvaliteten af analyserne.
Men stort set samtlige medier bragte historien, der aldrig burde være bragt.
Den 9.2. kl. 14:24 lød meldingen fra fx DR sådan:
”Ny dansk forskning: Såkaldte lykkepiller virker ikke mod depression. SSRI-præparater, populært kaldet lykkepiller, har kraftige bivirkninger og virker sjældent på depression. Det viser stort dansk forskningsprojekt”.
Radioavisen fiskede en egnet caseperson på Facebook. Hun meddelte stolt:
”Danmarks Radio har ringet. De havde læst min blog, om depression og angst… og kunne fornemme, at medicin ikke havde gjort noget godt for mig. Det ville de kæde sammen med den sidste tids resultater om antidepressivers manglende effekt, men mange bivirkninger… Godt der kommer fokus på det!” Tjaaa.
Drukner i studier
Jeg skrev den 10.2. et kritisk indlæg til ”outsideren.dk – ser psykiatrien indefra” og citerede professor Raben Rosenberg, ledende overlæge, dr.med. Psykiatrisk Center Amager.
Han sagde: ”131 studier indgår – mon de er alle gode? Meta-analyser er jeg mere og mere skeptisk overfor. Videnskabelig forskning er ved at drukne i studier og mange af tvivlsom værdi. Vi risikerer at skabe mere forvirring end afklaring og når også ideologiske og politiske forhold dominerer, bliver debatten i perioder nærmest absurd. Uden passende forbehold puster man resultater op langt ud over hvad de kan bære. Hvem risikerer at blive ofre: patienterne”.
Både Raben Rosenberg og jeg blev på Facebook anklaget for at ville proppe piller i folk. Men det var naturligvis ikke vores ærinde. Vi ville debattere, hvad man kan gøre ved, at tynd forskning får voldsom omtale i kritikløse medier. Man ser det igen og igen, at journalisterne labber den slags i sig og kommer med en eller anden sælgende overskrift.
Risikerer at give patienter falsk håb
Fra min tid som journalist i Kræftens Bekæmpelse og informationschef i Scleroseforeningen ved jeg, at det samme sker for rent fysiske sygdomme, ikke mindst kræft, hvor forskning ofte mishandles i medierne. Som når overskriften “Kræftens gåde er snart løst” viser sig at være baseret på et foreløbigt studie med visse positive resultater, der måske ad åre – og efter langt flere forsøg – kan blive til gavn for kræftpatienter.
Disse forbehold kommer sjældent med, og tilbage står patienterne med et falsk håb. Det er et kæmpe etisk problem, som nok ikke er så let at løse. For hvem bærer ansvaret? Medierne eller forskerne, der angler efter opmærksomhed? Sikkert begge grupper.
Både journalister og forskere lever under et voldsomt publiceringspres, som man nok burde begrænse på en eller anden måde – selv om det ikke bliver let. Men en seriøs dialog mellem journalister og forskere – og enintern granskning i begge lejre – er i høj grad påkrævet.
Jeg udbad mig i øvrigt et svar på min hårde kritik i "Outsideren" fra en af forskerne bag metaanalysen. Heri skrev jeg: “Kan du følge kritikpunkterne? Fortryder du, at studiet blev publiceret. Hvorfor?/hvorfor ikke? Hvis du mailer dine kommentarer til mig, vil jeg naturligvis sætte den ind i mit indlæg”.
I sit svar skriver han:
“Vi har fået utroligt mange henvendelser, og vi har ikke kapacitet til at svare detaljeret på dem alle. Vi har forsøgt at svare på de relativt få kritikpunkter som er blevet rejst via de primære medier (TV2, DR, Videnskab.dk). Vi er meget glade for den modtagelse som vores undersøgelse har fået. Tak for din mail og din interesse”.
Ja, goddag mand økseskaft. Selvfølgelig har de store medier kun haft få kritikpunkter. De bryder sig ikke om forbehold, som kan forstyrre den fede historie. Jeg glædede mig i det øjeblik over, at jeg primært skriver for et lille, men kritisk medie som ”outsideren.dk”.
Lasse Bastkjær Jensen, kommunikationschef i DR, oplyser at DR ikke har kommentarer til indlægget: ”Det er OK at indlægget står selv,” lyder forklaringen fra DR. Janus Christian Jakobsen, overlæge og ph.d. på Copenhagen Trial Unit og førsteforfatter på undersøgelsen, svarer: ”Det er helt klart at kritikkerne er uenige med os, men udover det er det uklart for os hvad det helt konkret er de mener der er galt med vores review. Hvis de kan konkretisere kritikken, evt i punkform, så vil vi gerne svare.”
19 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
En ting er ihvertfald sikkert.
Jeg og andre som til daglig arbejder med mennesker på kanten, kæmper stadig med følgerne fra disse artikler.
Hr og fru Danmark - Søren - Sidse - familiefaren - den fraskilte mor osv. osv. fik alle opfattelsen, at de klogeste på området havdet slået fast: Lykkepiller har ingen virkning, tværtimod.
Jonalister har stor magt med deres ord, der følger et stort ansvar...
Som Freelance Social mentor og ADHD coach der har forkærlighed for, at hjælpe de mennesker som andre ofte giver op på har jeg førstehånds føling hvilken betydning den massive dækning fra medierne fik.
Jeg kan fortælle, det gik rigtig, rigtig stærkt. Budskabet blev hørt af dem som igen gang følger med i medierne..
Jeg har oplevet en som stoppede med at tage sin medicin 1 måned senere var han inde og starte i 15 gange elektrochok efter han havde forsøgt at hænge sig selv ude i vestskoven. Ja han havde haft depression i mange år og måske havde han forsøgt selvmord under alle omstændigheder?
Men - Faktuelt stoppede han med at spise sin medicin 2 uger efter han opfattede budskabet som: Lykkepiller har ingen virkning men giver blot bivirkninger, Og ja han havde jo masser af bivirkninger så hvorfor ikke blive fri for dem når medicin alligevel ikke virker... Fornuftigt nok egentligt?
Var det en enlig svale...
Nej
Jeg kæmper stadig hver dag... Alle har hørt budskabet...
Patienten med depression - Forældrene til et barn med depression -
Sagsbehandleren i kommunen, osv osv,
Jeg kan blot sige fra et ikke videnskabeligt synspunkt:
Placebo eller ej, Anti depressiv har gjort store mirakler i mange situationer jeg har set. Næsten alle de gange hvor jeg har set manglende virkning eller ekstrem dårlig virkning ved brug af antidepressiv har situationen næsten været ens: Patienten spiser ikke pillerne som han/hun skal, glemmer, at spise dem nogle dage - får bivirkninger og stopper midt idet hele uden udtrapning og uden at kontakte sin psykiater og fortælle om bivirkningerne så de kan snakke ændring af præperart eller dosis. På fagsprog handler det om ordet compliance - god eller dårlig.
Budskabet blev opfattet af Danmark - Dem med det økonomiske overskud - dem med det sunde sociale netværk fra familie og venner gik endnu mere til mindfullness - stress coaching - joga osv.
De svageste i samfundet har dog det store problem, at deres fysiske eller mentale ressourcer kombineret med dårlig økonomi forhindrede dem i at bruge de samme muligheder.. Jo en mulighed var der dog til tider...
Hashen igen? Bajeren igen?
Ja mit budskab lyder voldsomt, så sort og hvidt er det dog ikke... men tæt på..
Journalister og medier har et stort ansvar i formidlingen og dybden af deres budskaber. Og i er vigtige...
Og kan vi så ikke lige blive enige om at bruge ordet Lykkepiller lidt mindre...
God sommer
Peter Friedberg
www.peterfriedberg.dk
Jeg kan anbefale bogen "Dødelig psykiatri og organiseret fornægtelse" af Peter Gøtzsche
Kim, hvad er din pointe så lige præcis? Det er ikke det der står i den indledende del af artiklen kan jeg forstå.
Er du enig i at metaanalyser er et ganske almindeligt og meget brugt videnskabeligt værktøj?
Er du enig i følgende jeg skrev i en kommentar ovenfor: "SSRI's har måske en statistisk signifikant effekt (hvilket på videnskabssprog betyder at det kan detekteres fra baggrundsstøj, ikke at det er en stor effekt) men det trækker nedad at alle forsøgene havde stor chance for bias (typisk at det ikke er dobbelt-blinde forsøg, etc.) På den baggrund (statistisk signifikans trækker lidt op, bias trækker lidt ned) kan der stilles spørgsmål ved om der overhovedet er en effekt. (clinical significance)"
Jeg er ikke sikker på at jeg forstå hvad din pointe er, hvis vi er enige om at den analyse du linker til er valid. Hvis du ikke mener den er, må du komme med nogle gode grunde.
Kære Max Tobiasen
Nu er det ikke mig, der har skrevet den indledende tekst. Jeg kan godt forstå, at medierne bragte historierne. Jeg kunne såmænd selv have gjort det. For studiet virker jo overbevisende uden at være det. Det er kernen i sagen, som jeg har førsøgt at gøre rede for adskillige gange.Man har på forhånd bestemt sig for at lave en analyse af analyser, der kan så tvivl. Og det har man så gjort. Hvis man omvendt havde besluttet sig for at vise, at lykkepiller virker, kunne man også have gjort det.
Det er problemet med metaanalyser.
Undskyld mig Kim Engelbrechtsen, men substansen i dit indlæg summes vel udmærket op i den første sætning "Stort set samtlige medier bragte historien om at såkaldte lykkepiller ikke virker mod depression, skriver debattøren – der ikke mener, historierne overhovedet kunne bære publicering"
Hvilket er direkte forkert.
Som jeg har påpeget to oplæg oppe.
Jeg har endda forklaret det så alle kan være med.
Hvis du har reelle argumenter imod artiklen hører jeg dem selvfølgelgi gerne, men når man læser publikationen og derefter læser din artikel er det ret tydeligt.
En ting er at tage fejl, en anden ting er ikke at ville ændre mening selvom alle fakta er imod en.
Det er et af de store problemer med dagens medier. Du har skrevet historien, og intet kan få dig til at ændre den.
Flere