search

Debat: Tv kan noget, online aldrig kan

”Det sociale er ekstremt vigtigt for folk. Derfor er det også vigtigt, at medierne ikke glemmer det i jagten på en konstant mere personaliseret og unik oplevelse for den enkelte mediebruger. De brede medier skal ikke kun orientere, de skal samle. Det er noget af det, vi søger, når vi vælger medie,” skriver Lars K. Jensen

For nylig viste TV 2 dokumentaren ‘Daginstitutioner bag facaden’ om stærkt kritisable forhold i nogle af Københavns Kommunes daginstitutioner. I dagene op til og efter dokumentaren virkede det som om, alle havde set udsendelsen – eller i hvert fald hørt om den.

På vej til og fra arbejde overhørte jeg flere samtaler, der uafhængigt af hinanden diskuterede især det klip, hvor et lille barn græder, men bliver afvist af en ansat på institutionen. Var det institutionens skyld, kommunens – eller skyldes det de økonomiske rammer, institutionerne får højere i systemet?

Min kæreste fortalte desuden, at TV 2-dokumentaren var det suverænt mest omtalte emne på hendes arbejdsplads i de dage, og den var også oppe at vende på mit arbejde. Her var spørgsmålet især, om man som forældre virkelig følte, at man havde behov for at se optagelser af børn, der bliver behandlet dårligt af voksne, der burde vide bedre.

Tv samler danskerne

Alle disse samtaler, reaktioner (og formentlig høje seertal hos TV 2) mindede mig om, at det gode gammeldags flow-tv stadig kan noget. Noget, som online aldrig kommer til at kunne i samme grad: Samle befolkningen.

Nævn bare én online longread, webdok, visuel fortælling – og hvad de nu ellers hedder – der har haft lignende gennemslagskraft i den brede befolkning. De findes ikke.

Da jeg for mange år siden gik på journalisthøjskolen, blev fjernsynet i medieteori-litteraturen omtalt som “husalteret”. Selvom brugen af tv falder, så har fjernsynsapparaterne stadig denne vigtige placering i vores husstand – altså i de hjem, hvor der endnu står et tv.

Fjernsynet er nemlig alteret, som vi går til sammen og sidder foran for at lave det samme. Og for at lave det, som andre laver – især dem, vi kender, så vi ved, at vi kan snakke med dem om det, når vi ser dem igen. Hvad enten det er kolleger, venner eller familie – alle talte jo om den dokumentar.

Det samme gælder på valgaftenen. Det fungerer bedst på fjernsyn, og det var klippene fra tv, folk talte om i dagene efter. Også på Twitter blev der flittigt kommenteret og debatteret om fjernsynsstationernes dækning – fordi det var her, rigtig mange fulgte med.

I løbet af de seneste årtier har vi ved siden af husalteret fået andre mere personlige bedesteder, nemlig vores mobiltelefoner. Det er her, vi finder ‘second screen’-oplevelsen, som ledsager fjernsynskigningen. Man kan diskutere, hvad der efterhånden er ‘first’ og ‘second’, men når der ruller en så samlende udsendelse hen over skærmen som TV 2’s dokumentar, bliver telefonen forvist til andenpladsen.

Onlinemedier går i den anden retning

Hvor fjernsynet har bevaret sin samlende effekt, går de digitale medier i en anden retning. Her tales der i stadig stigende grad om algoritmer og robotter. Formålet er (ud over at overlade udvalgte arbejdsopgaver til teknologien) at kunne skræddersy en stadig mere personaliseret og dermed snæver medieoplevelse.

Algoritmerne hos medierne skal sørge for, at folk kan finde lige akkurat det indhold, der interesserer dem, og robotterne skal sikre, at der er en lind strøm af indhold til smallere og smallere målgrupper. Det indhold, som det ikke kan betale sig at sætte en journalist til at lave, kan måske blive rentabelt, hvis en uhyre specifik artikel kan skaffe abonnenter.

Akkurat kombinationen af algoritmer og robotter er det, der har givet svenske Mitt Media succes, som du kan læse om hos Medietrends.

I marts måned gav Google 2,3 millioner kroner til Jysk Fynske Medier via deres Digital News Initiative-fond:

”Målet er, at den enkelte bruger præsenteres for et mix af store fælleshistorier og hyperlokalt indhold – uanset om brugeren besøger hjemmesiden, læser et nyhedsbrev eller får en notifikation i en app.”

I december 2017 fik Herning Folkeblad 1,5 millioner kroner af Google til “et af Herning Folkeblads udviklingsprojekter omkring etableringen af en platform til brugertilpasset indhold på blandt andet aoh.dk”.

Projektet førte i øvrigt til flotte resultater, hvor den gennemsnitlige tid, folk har brugt på Hernings Folkeblads websites, har været ”stærkt stigende” ifølge Alex Nielsen, der er administrerende direktør og ansvarshavende chefredaktør. Han vil dog ikke oplyse de konkrete tal.

Det kan være enormt sundt for forretningen (som Mitt Media viser) at lade robotter og algoritmer tage over. Men i et overordnet medieperspektiv vil brugere af medier som Mitt Media opleve et indholdsudvalg og -præsentation, der er målrettet skarpere og skarpere til hver enkelt. Det vil sige, at den fælles oplevelse forsvinder, mens hver medieforbruger i stigende grad oplever en virkelighed, der er udvalgt, produceret og præsenteret for vedkommende.

Husk det sociale aspekt

Der skal selvfølgelig være plads til begge dele, men også onlinemedier skal huske at levne plads til det indhold, der er bred interesse for, og som samler folk. Der er nemlig et vigtigt socialt aspekt ved vores medieforbrug: Vi vil vide, hvad andre læser.

Det er derfor, ‘Mest læste’-lister fungerer. Det er jo ikke, fordi vi vil læse de specifikke historier, men fordi vi (bevidst eller ubevidst) vil læse de historier, som så mange af vores medmennesker læser og dermed kender til. Det er en iskold kalkule: Hvad skal jeg læse for at øge sandsynligheden for, at jeg kan være med i snakken over frokostbordet?

‘Mest læste’-listen giver et rigtig godt sted at starte.

Inden for produktudvikling arbejder vi med metoden ‘Jobs To Be Done’. Kort fortalt går det ud på, at vi mennesker har forskellige ‘Jobs’, som vi hyrer forskellige produkter og tjenester til at løse for os.

Et ‘Job’ kan så have forskellige aspekter, og et af de vigtigste er det sociale aspekt. Det er, når vi gør noget (og udvælger et givent produkt) ud fra vores sammenhæng med andre mennesker.

‘Mest læste’-listerne hos onlinemedierne er et fantastisk eksempel på et produkt, vi hyrer ind for at tilfredsstille det sociale aspekt af et ‘Job’: Vi skal vide, hvad de andre ved, så vi ikke føler os udenfor. Det er noget, der ligger dybt indkodet i os mennesker – sociale dyr, som vi nu engang er.

Og det sociale er ekstremt vigtigt for folk. Derfor er det også vigtigt, at medierne ikke glemmer det i jagten på en konstant mere personaliseret og unik oplevelse for den enkelte mediebruger. De brede medier skal ikke kun orientere, de skal samle. Det er noget af det, vi søger, når vi vælger medie.

Det betyder ikke, at brede medier ikke må lave snævert indhold. Det skal vi også have – men vi må og skal holde fast i det, der samler folk. Både fordi USA og England har vist os, hvad der kan ske, når en befolkning bliver delt og fragmenteret i forskellige medievirkeligheder – også selv om vi naturligvis ikke står med det ene ben i en mediedystopi. Men også fordi det i sidste ende er en vigtig del af det, vores brugere vil have fra os.

Sammenhæng og sammenhold. Måske vil de endda betale for det?

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen