Julemåneden var kun en uge gammel, da 16 gode DJ-kolleger mistede deres arbejde. På samme dag, som TV 2 nedlagde syv stillinger på redaktionen, gik det unge netmedie dagens.dk konkurs og måtte sende ni journalister hjem.

Det er tungt og trist for hver eneste, der har mistet sit arbejde. Det er svært for de kolleger, der sidder tilbage og skal genfinde arbejdsglæden. Og det forstærker den Titanic-følelse, vi kollektivt bærer rundt på i vores branche.

For 2016 vil stå tilbage som et annus horribilis på flere dagblade og i mediehuse, der har været igennem opslidende nedskæringsrunder. Kollegerne på DR færdes i utryghed på grund af bombastiske, politiske udmeldinger, udflytninger og en generel oplevelse af, at det er blevet alment accepteret at bashe på alt, der kommer fra statsradiofonien.

På det offentlige område er der skåret dybt i uddannelsessystemet, og flere ngo’er har mistet bevillinger. 

Utrygheden er til dels smittet af på vores dimittender. Det stod helt klart, da Lars Werge og jeg sammen med fire hovedbestyrelsesmedlemmer en aften i slutningen af november ringede til nogle af vores nyuddannede kolleger for at byde dem velkommen i branchen og for at høre, hvordan de går og har det. Hovedbestyrelsen har nemlig besluttet at kontakte alle DJ-medlemmer, der har afsluttet deres eksamen siden juni – det sker over tre aftener i november, december og januar. Så er I advaret.

Flere af dem, vi talte med, forventede et langt, sejt træk, før de får fodfæste på arbejdsmarkedet. Nogle refererede til de mange fyringsrunder, og andre igen var ved at belave sig på et arbejdsliv uden fastansættelse.

Men der var også masser af energi og begejstring at spore. En virkelyst, som det hedder med et udtryk så gammeldags, at ingen af dimittenderne selv ville bruge det. Én havde dårligt tid til at tale, fordi en dokumentarfilm skulle klippes færdig. Én varslede, at der snart er et nyt netbaseret specialmagasin på vej, én holdt foredrag på gymnasier om sin meget nicheagtige viden, en søgte fondsmidler til sit fantastisk spændende forskningsprojekt, og én var i gang med at starte firma sammen med sin gamle studiemakker.

Og så var der Jacob, som havde fundet et arbejde, han er rigtig glad for, men som slet ikke var det, han i løbet af sin studietid havde regnet med at skulle lave. 

»Jeg synes, at DJ skal være bedre til at fortælle os, hvor meget forskelligt vi kan bruge vores fag til,« sagde han.

»På studiet går vi rundt og fokuserer på at få job i mediebranchen, men der er så meget andet, vi kan.«

Du har fuldstændigt ret, Jacob, og jeg skal love at gøre det bedre fra nu af. Der er nemlig så meget, vi kan.

Tak til jer, der tog jer tid til at snakke, da vi ringede. Det var mindst lige så givtigt for os, som det var for jer.

Og til alle andre: Tak for i år. 2016 kunne sgu godt have opført sig bedre over for medie- og kommunikationsbranchen. Havde jeg ikke fået en opsang af nogle dimittender på vej ud af det, var jeg gået hen og blevet nedslået. Godt nytår!