Som et led i min uddannelse blev 15 medstuderende og jeg i marts sendt til Lokalavisen Fredericia for at skrive nyheder i tre dage. Vi sad fra klokken 8 til 19 for at færdiggøre vores artikler. Aftalen var, at hvis avisen var interesseret i nogle af dem, ville redaktionen spørge, om de måtte få dem, men vi havde fri mulighed for at takke nej. En journalist fra avisen ville bruge to af mine artikler. Jeg nåede ikke at reagere, før journalisten havde skåret dem til, så de passede til papiravisen. Jeg var glad for den store interesse, men jeg følte, at mit arbejde var noget værd. Jeg prøvede derfor at forhandle mig til et lille honorar, men da jeg nævnte det, lukkede journalisten i som en østers. Så jeg takkede nej og gik videre til et andet medie, der var interesseret. Men jeg nåede ikke at sælge artiklerne, før Lokalavisen havde bragt en artikel, der ganske vist var omskrevet, men byggede på præcis samme idéer, havde samme kildetyper og samme vinkel.
Idéen var så god, at flere andre medier citerede historien, alt imens jeg så magtesløst til.
Lokalavisen Fredericia skrev til mig per mail, at det nok så ud, som om de havde stjålet idéerne, men at en kilde havde tippet dem om præcis samme historier. Derfor syntes de godt, de kunne bringe dem i en ny form. Jeg kontaktede en advokat i journalistforbundet, men der var intet at gøre, da ophavsretten ikke beskytter idéer.
Kære medier
Når I stjæler en idé fra en studerende:
Underkender I hans/hendes anerkendelse som ophavsmand i offentligheden
Frarøver I et honorar, andre medier er villige til at give
Negligerer I de mange timers knoklen
Ja, I undergraver den journalistiske branche
I er de garvede journalister. Det er jeres gøren og laden, der er med til at forme os studerende. I er de første ansigter, vi møder, og med det følger et ansvar. Ikke blot over for os, men også over for jer selv. Har I ikke stået i mine sko engang? Har I ikke knoklet for at blive anerkendt i branchen? Kan I mon huske glæden ved anerkendelsen? Og kan I også huske den tomme følelse, I stod med, da I ikke modtog den, hvor den ellers var berettiget?
Jeg er ny i faget og mangler at opleve mange ting. Jeg håber ikke, dette er standarden overalt. Men jeg ved, at flere fra min årgang har fået stjålet idéer til historier af forskellige lokalaviser. Det sker ikke sjældent.
Kære medstuderende
Der er stadig meget at kæmpe for, og jeg efterspørger en debat om, hvilke rettigheder vi har. Hvor går grænsen for at blive ”inspireret af en idé”? Ophavsretsloven, som den er nu, gør det kompliceret at vurdere, hvornår der er tale om plagiat eller inspiration. Medierne er kloge nok til ikke at kopiere direkte fra en artikel og kan derfor nemt stikke af med vores historier.
Enten er medierne nødt til at ændre deres etiske retningslinjer, eller også er ophavsretsloven nødt til at blive kigget på med nye øjne. Begge løsninger fremstår lige nu som utopiske, men måske kan det ændre sig, hvis vi i flok sætter en fod i jorden og kræver rettigheder.
Pernille Witt Kirkegaard, journaliststuderende, DMJX
—
SVAR. Lokalavisen Fredericia betaler selvfølgelig for de artikler, vi ønsker at købe af freelancere, og avisen kan ikke genkende den historie, som beskrives her. Sagen er ganske enkelt, at vi har skrevet en artikel efter at have fået et tip fra en kilde. Vi har været rigtig glade for at have besøg af de studerende fra DMJX og stiller gerne lokaler, kaffe, internet og sparring til rådighed en anden gang.
Jacob Hove, lokalredaktør, Politikens Lokalaviser A/S, Lokalavisen Fredericia og Lokalavisen Vejle
11 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Lad os lige få noget baggrund på plads: Vi på DMJX sender hvert semester 130 studerende fra 2. semester ud i mindre redaktioner til otte forskellige byer i Jylland for at lave lokalnyheder i tre dage. Det er det undervisningsforløb, som Pernille o.a. har deltaget i.
De studerende finder selv bolig og redaktionslokale - ofte hos lokale medier, der er så venlige at stille lokale, internet m.m. til rådighed. Og nogle steder er der også rundvisning og oplæg om avisen/tv-stationen o.l. Det er vist en ordning, som begge parter potentielt set har gavn af. Og det er jo aldeles fremragende, at både studerende og mediet får kendskab til hinanden.
Men det er jo ikke et carte blanche til medierne om, at de bare kan bruge løs af de studerendes historier eller ideer - i hvert fald ikke uden honorar.
Det er principielt ikke noget vi fra uddannelsesstedet går ind i, men vi opfordrer de studerende til for en sikkerheds skyld at få klare linjer fra start. Og vi har også sagt, at de kan overveje at acceptere, at mediet bringer enkelte historier uden honorering. Men ikke 5, 8 eller 10 historier.
Vi har sendt studerende "ud i samfundet" i mange år på denne måde, og det er heldigvis kun enkelte gange, at vi har hørt om problemer. Langt de fleste medier virker til at være helt med på, at det naturligvis er no-go at planke historier/ideer en mas uden betaling - uanset, om man har stillet lokaler og internet til rådighed eller ej.
Tak for kommentarerne Lars Fogt og Rasmus Løppenthin.
Nej, jeg var naturligvis ikke den første, der skrev om storbranden og olien, der løb ud i havet, da det jo skete en måned tidligere. (Selve nyheden om storbranden mener jeg da også Ritzaus dækkede først?) Jeg tog den bare videre fra det konstaterende niveau - "der er løbet olie ud i Lillebælt" til det udredende niveau, hvor jeg researchede på, hvilke konsekvenser, det har haft på dyrelivet i Lillebælt, og hvordan det ikke blot har været en konsekvens for pattedyrene (sælerne og marsvinene), men også hvordan det har været en økonomisk konsekvens for nogle af borgerne, som lever af dem. Og dét er mig bekendt originalt. Jeg var i kontakt med en bekymret borger, som havde set nogle foruroligende ting, og hun forstod ikke, hvorfor medierne ikke havde afdækket disse konsekvenser. Det gjorde jeg. Som Øjvind nævner, er denne sag rimelig principiel. Det, jeg er mest harm over, er, at Lokalavisen først siger, de er interesseret, men når jeg så prøver at forhandle mig til et honorar, er de ikke interesserede alligevel. Men samtidig vil de ikke slippe historien og omskriver den så. Og dette kan de nemt slippe afsted med, fordi der ikke eksisterer nogen juridisk beskyttelse af ideer.
Kære alle
Jeg synes det er en principiel vigtig debat, hvornår en ide er en ide som man har ejerskab til enten moralsk eller juridisk.
Som redaktør mener jeg, at man som redaktion skal være meget varsom med selv at løfte historier, som fx en freelancer har foreslået, fordi man oplever, at den ide kunne man lige så godt have fået selv - eller man har fået den fra anden side også.
Som minimum kan man jo overveje at betale tiphonorar, hvis tippet reelt kom fra anden part først. Ihvertfald kan det være svært at bevise, at ideen ikke var særlig original - når man først efterfølgende vælger at lave historien.
Mvh
Det er for slapt, at mit fagblad bringer et indlæg, som rummer en meget grov anklage, der efterfølgende viser sig at være overordentligt tyndbenet.
Det kan du ikke mene er en original ide, Pernille. Altså at spørge fiskerne om de kan mærke den største forureningssag på hvor meget de fisker. Jeg kan forstå dit brok, hvis det var en virkelig original ide du har fået. Det er det her altså ikke.
Mvh.
Lars Fogt, metroxpress, der var de første som skrev om forureningen i Fredericia et par uger før. Når du kender den historie er det almindeligt journalistisk praksis, at man ser hvilken indvirkning det har på andre forhold. Det er almindelig journalistisk praksis.
http://www.mx.dk/nyheder/danmark/story/18968917
Flere