Debat: Stop med at stjæle andres idéer

"Enten er medierne nødt til at ændre deres etiske retningslinjer, eller også er ophavsrets­loven nødt til at blive kigget på med nye øjne,” mener journaliststuderende Pernille Witt Kirkegaard

Som et led i min uddannelse blev 15 medstuderende og jeg i marts sendt til Lokal­avisen Fredericia for at skrive nyheder i tre dage. Vi sad fra klokken 8 til 19 for at færdiggøre vores artikler. Aftalen var, at hvis avisen var interesseret i nogle af dem, ville redaktionen spørge, om de måtte få dem, men vi havde fri mulighed for at takke nej. En journalist fra avisen ville bruge to af mine artikler. Jeg nåede ikke at reagere, før journalisten havde skåret dem til, så de passede til papiravisen. Jeg var glad for den store interesse, men jeg følte, at mit arbejde var noget værd. Jeg prøvede derfor at forhandle mig til et lille honorar, men da jeg nævnte det, lukkede journalisten i som en østers. Så jeg takkede nej og gik videre til et andet medie, der var interesseret. Men jeg nåede ikke at sælge artiklerne, før Lokalavisen havde bragt en artikel, der ganske vist var omskrevet, men byggede på præcis samme idéer, havde samme kildetyper og samme vinkel.

Idéen var så god, at flere andre medier citerede historien, alt imens jeg så magtesløst til.

Lokalavisen Fredericia skrev til mig per mail, at det nok så ud, som om de havde stjålet idéerne, men at en kilde havde tippet dem om præcis samme historier. Derfor syntes de godt, de kunne bringe dem i en ny form. Jeg kontaktede en advokat i journalistforbundet, men der var intet at gøre, da ophavsretten ikke beskytter idéer.

Kære medier

Når I stjæler en idé fra en studerende: 

Underkender I hans/hendes anerkendelse som ophavsmand i offentligheden
Frarøver I et honorar, andre medier er villige til at give
Negligerer I de mange timers knoklen
Ja, I undergraver den journalistiske branche

I er de garvede journalister. Det er jeres gøren og laden, der er med til at forme os studerende. I er de første ansigter, vi møder, og med det følger et ansvar. Ikke blot over for os, men også over for jer selv. Har I ikke stået i mine sko engang? Har I ikke knoklet for at blive anerkendt i branchen? Kan I mon huske glæden ved anerkendelsen? Og kan I også huske den tomme følelse, I stod med, da I ikke modtog den, hvor den ellers var berettiget?

Jeg er ny i faget og mangler at opleve mange ting. Jeg håber ikke, dette er standarden overalt. Men jeg ved, at flere fra min årgang har fået stjålet idéer til historier af forskellige lokal­aviser. Det sker ikke sjældent.

Kære medstuderende

Der er stadig meget at kæmpe for, og jeg efterspørger en debat om, hvilke rettigheder vi har. Hvor går grænsen for at blive ”inspireret af en idé”? Ophavsretsloven, som den er nu, gør det kompliceret at vurdere, hvornår der er tale om plagiat eller inspiration. Medierne er kloge nok til ikke at kopiere direkte fra en artikel og kan derfor nemt stikke af med vores historier.

Enten er medierne nødt til at ændre deres etiske retningslinjer, eller også er ophavsretsloven nødt til at blive kigget på med nye øjne. Begge løsninger fremstår lige nu som utopiske, men måske kan det ændre sig, hvis vi i flok sætter en fod i jorden og kræver rettigheder. 

Pernille Witt Kirkegaard, journaliststuderende, DMJX

SVAR. Lokalavisen Fredericia betaler selvfølgelig for de artikler, vi ønsker at købe af freelancere, og avisen kan ikke genkende den historie, som beskrives her. Sagen er ganske enkelt, at vi har skrevet en artikel efter at have fået et tip fra en kilde. Vi har været rigtig glade for at have besøg af de studerende fra DMJX og stiller gerne lokaler, kaffe, internet og sparring til rådighed en anden gang.

Jacob Hove, lokalredaktør, Politikens Lokalaviser A/S, Lokalavisen Fredericia og Lokalavisen Vejle