Er det bare mig, eller bliver det mere og mere almindeligt, at professionelle kilder vil have artikler eller citater til gennemsyn? Jeg oplever det oftere og oftere. Og det presser mig på både deadline og faglighed.
De professionelle kilder ønsker at få spørgsmålene på forhånd og insisterer på også at få citater eller artikler til gennemsyn. Med andre ord: De vil sætte sig både på den journalistiske proces’ begyndelse og slutning.
Men med sådan et forløb forvandler journalisten sig jo til en kommunikationsmand. Og artiklen forvandles til en pressemeddelelse. Nøjagtig som de krævende kilder ønsker.
Flere og flere professionelle kommunikatører hævder ligefrem at have krav på at få citater til gennemsyn.
»Jeg er altså selv uddannet journalist, så jeg ved godt, at jeg kan kræve citater til gennemsyn,« sagde en kommunikationsmedarbejder forleden til mig, efter at jeg havde interviewet en chef på hendes sygehus.
»Hvis du selv er journalist, så ved du også, at flere og flere forsøger at påvirke pressens arbejde. Og at vi som fag må insistere på ikke at lade det ske,« lød mit svar i samtalen, der ikke endte med enighed.
En kommunikationschef ved et pensionsselskab stillede modstræbende op til telefoninterview og insisterede efterfølgende på sin ret til at få citater til gennemsyn.
»Ville det ikke være lettere, hvis du bare lod være med at sige det, du ikke vil citeres for?« svarede jeg.
Heller ikke den samtale endte med enighed.
Gennemsyn er træls af flere grunde:
1) Ved gennemsyn rykkes journalistens reelle deadline.
2) Hvad menes der med "gennemsyn"? Forventer kilden at have vetoret?
3) Kilden får optimale vilkår for at gøre sine spin-modtræk klar, allerede inden artiklen offentliggøres.
4) Hvis journalisten senere skriver en opfølgende artikel og vil bruge andre citater fra interviewet end i den første artikel – skal kilden så orienteres og spørges endnu en gang?
»Jamen, jeg vil ikke blande mig i din vinkling,« siger mange. Men det gør de.
»Jamen, vil du da ikke gerne undgå fejl i din artikel?« spørger mange. Jo, og derfor gør jeg mig umage med mit arbejde.
Kun i ganske særlige sammenhænge vil jeg sende citater og artikler til gennemsyn – og kun på mit eget initiativ. Hvad siger du? Skal vi ikke sammen sætte hælene i og standse en bølge, der æder mere og mere af vores faglige rum?
Peter Friis Autzen, journalist, Politikens Lokalaviser, Fredericia og Vejle
1