Journalist på Information

Da min datter blev væltet omkuld i et buskads, blev holdt for munden, så ingen kunne høre hende, fik tøjet flået af og blev voldtaget, fortalte hun det ikke til nogen. For hun vidste ikke, hvad hun skulle sige.

Der gik et år, så fortalte en veninde hende om en lignende oplevelse. Og først da kom det ord til hende, som hun havde haft brug for: Voldtægt. Der gik yderligere et år, før hun fortalte det til sin mor og til mig.

”Han var en sød fyr”

De seneste år med bl.a. Informations serie #Jegblevvoldtaget, Politikens ’Roskilde uden samtykke’ og giganten i denne sammenhæng, #MeToo, har lært os noget vigtigt: Hendes voldtægtshistorie er ikke usædvanlig.

Den – og erfaringen med ikke at have sprog til at fortælle om det skete – deler hun med tusinder.

Han var en sød fyr, hun var lun på ham, de fulgtes rundt på festivalen, men hun ville ikke have sex, da han ville – og så underkendte han hendes nej med sin fysiske magt. Bagefter sad hun med tvivlen: Hvad var det her? Var det ham, der overskred min grænse? Var det mig selv?

Det er desværre ikke noget særligt, det er en meget typisk voldtægtserfaring.

Samme voldtægt – tre overskrifter

Den 7. februar fortalte hun sin historie til justitsminister Søren Pape Poulsen, da hun sammen med Amnesty International afleverede 50.000 underskrifter på kravet om at få et samtykkekriterium indskrevet i voldtægtslovgivningen.

På DR Nyheder blev det først til overskriften: »Liva blev voldtaget på festival: Nu afleverer hun 50.000 underskrifter til Pape«.

Foto: Screendump fra Facebook

Men så gik det rigtigt galt: Efter nogle timer ændrede DR Nyheder overskriften til: »Liva havde sex mod sin vilje på festival: Jeg sagde nej – men jeg kæmpede ikke imod«. For man kan ikke »med sikkerhed« fastslå, at det var voldtægt, når ikke der er faldet dom, hed det i en disclaimer fra DR.

Foto: Screendump fra dr.dk

Nu findes der jo faktisk et ord for »sex mod sin vilje«, det hedder voldtægt. Eller mener DR Nyheders redaktion, at voldtægt er sex?

Og hvad er det for en ’sikkerhed’? Hvis det ikke »med sikkerhed« kan kaldes voldtægt, hvordan kan det så i den nye overskrift »med sikkerhed« fastslås, at det var mod hendes vilje? Og som en ven skrev på Facebook: hvorfor anvender DR ikke den samme nidkærhed på ’berøvet’, ’overfaldet’, ’bestjålet", ’påkørt’ …? Der er heller ikke en mistænkt at tage hensyn til, da han hverken er angivet eller beskrevet.

Efter nok et par timer ændredes overskriften på ny: »Liva fortæller, hun blev voldtaget: Nu har hun afleveret 50.000 underskrifter til Pape«.

”Det er rystende ringe”

Med det lille ’fortæller’ insisterer DR noget kluntet på den gamle grundregel om, at i voldtægtssager er den voldtagne altid potentielt suspekt.

Som min datter efterfølgende skrev på Facebook, bekræfter DR’s håndtering alle hendes pointer: »Som voldtægtsoffer bliver man mødt med mistro og mistænkeliggørelse, man bliver gjort medansvarlig for overgrebet, og man skal ikke forvente at blive troet, med mindre man har råbt og skreget og sparket sin voldtægtsmand i kuglerne,« skriver hun.

Og jeg kan tilføje: Ja, det er rystende ringe. At DR ikke kan lave en overskrift på en følsom, men meget enkel historie, er pinligt. Men at de i 2019 ikke evner at tage et voldtægtsoffer alvorligt, er en skandale.

Gråzonen forbliver voldsmandens

Som retspolitisk slapper møder jeg af og til udtrykket: »Men hvad ville du sige, hvis det var din egen datter …« Det kan jeg desværre svare på nu. Og en del af svaret retter sig mod mine fagfæller:

Hvis ikke I ved det, så spørg jeres kvindelige kolleger, jeres døtre, kærester, koner, veninder, mødre … de kender historierne eller er i kontakt med dem. Historier om en omfattende, næsten åbenlys overgrebskultur. Den kamp, der i disse år foregår om grænserne, er en kamp mod en diskriminerende og undertrykkende kultur. Og for retten til at tale højt om den.

Så længe I ikke tør beskrive den kultur på kvindernes præmisser, så accepterer I, at gråzonen tilhører voldsmanden. Og I fortæller ofrene, i at det nok er bedst fortsat at tie.

Og så længe, I viger tilbage for at skrive, at Liva, Julie, Signe, Maria, Louise, Sophie, Ditte, Anna, Camilla, Tine … (listen er lang) … blev voldtaget, så skærmer I en syg kultur mod forandringer.

Journalisten har forelagt DR kritikken. Svaret er her:

Christian Lindhardt
Ledende redaktionschef, DR Nyheder, Aktualitet og Distrikter

DR tager voldtægt og overgreb alvorligt.

Jon Jørgensens kritik af DR i denne sag er delvist berettiget. Forløbet omkring artiklens rubrik er ikke optimalt, og det ser kluntet ud.

I DR Nyheder er det vigtigt for os, at det vi skriver er korrekt og troværdigt. Derfor tager vi ofte forbehold, når der for eksempel er tale om kriminelle handlinger, indtil der er faldet en dom.

Problemet med ordet voldtægt er, at det er et juridisk begreb – men det er også en oplevelse, der ofte ikke fører til dom på grund af enten manglende beviser eller manglende anmeldelse.

Den første rettelse skyldes, at vi får flere henvendelser fra brugere, der reagerede på den første overskrift, fordi der netop ikke er afsagt en juridisk kendelse om voldtægt. Det viser, hvor følsomt og sprogligt svært, det er at håndtere lige netop begrebet voldtægt.

Vi valgte derfor at læse ordet voldtægt strengt juridisk, og lagde forbehold ind i rubrikken.

Men når vi i den anden version, laver en rubrik, der hedder »Liva havde sex mod sin vilje på festival: Jeg sagde nej – men jeg kæmpede ikke imod«, så skifter fokus i historien markant, og det var ikke intentionen.

Derfor ændrer vi rubrikken igen til »Liva fortæller, hun blev voldtaget: Nu har hun afleveret 50.000 underskrifter til Pape«.

I begge tilfælde lægger vi en distance ind, som jeg egentlig ikke mener er nødvendig, fordi det klart fremgår af artiklen, at det er Livas fortælling, det handler om og som er årsagen til at hun nu overrækker underskrifter til justitsministeren. Men den nuværende rubrik er korrekt og lavet i dialog med Liva, så den ændrer vi ikke.

Det er et forløb jeg skal beklage. Først og fremmest overfor Liva men også overfor dr.dk’s brugere.

Når det er sagt, så er det meget vigtigt for mig at understrege, at DR Nyheder tager voldtægter og overgreb meget alvorligt, og at vi bestemt ikke er bange for at beskrive kulturen ud fra ofrenes præmisser. Det gør vi faktisk også i denne kritiserede artikel, og at vi netop dækker, at Liva og Amnesty overrækker justitsministeren 50.000 underskrifter der bakker om en voldtægtslovgivning baseret på samtykke viser vel også, at det er et emne, vi prioriterer som væsentligt.

Derudover har vi forrige sommer lavet et stort tema om overgreb på kvinder i nattelivet, og vores Unge-redaktion har for nyligt beskæftiget sig med samtykke og blandt andet været i Storbritannien for at se på erfaringer med deres lov om samtykke.

Debatindægget er opdateret klokken 15.57 med svar fra DR.