search

Debat: Pinlig dansk tavshed om SAS-censur

Danske medier svigtede ytringsfriheden i sagen om SAS-magasin, der er blevet trukket tilbage, skriver tidl. tysk Skandinavien-korrespondent. "De fleste større medier i Norge og Sverige rapporterede, nogle kommenterede, og ikke mindst: Flere bragte hele teksten som protest mod censuren. I Danmark kom der i to uger ikke en eneste linje i de store trykte medier"

Ansatte i SAS blev sat til at fjerne alle eksemplarer af det splinternye magasin „Scandinavian Traveler“ fra fly, lounges, hotelværelser og alle andre mulige andre steder, herunder internettet. Efterfølgeren til det tidligere „Scanorama“, skulle simpelthen forsvinde fra offentlighedens indsigt.

Det skete efter, at det norske Fremskrittspartiet (FrP) havde protesteret mod en artikel om højrepopulisternes enorme succes i Norden i nutiden med et historisk tilbageblik på det yderste højre i Danmark, Norge, Finland og Sverige.

Flyselskabet beklagede med lynets hast den "unuancerede og generaliserende“ artikel. Den skulle aldrig være udkommet. FrP bliver ledet af Siv Jensen, som desuden er Norges finansminister, altså en meget vigtig person for det halvstatslige SAS. Et soleklart angreb på ytringsfriheden, og alle forsvarere af ytringsfriheden her til lands kommer vel på banen– eller hvad?

Ikke mindst, fordi en af medejerne af SAS er Danmark. Hvordan skulle man i ”ytringsfrihedens land” kunne acceptere det, når FrP-veteranen Carl I. Hagen (Siv Jensens forgænger på posten som partileder) uden omsvøb truer med statsmagten:
"Jeg er enormt forundret over, at de kan præsentere det her i deres magasin. En virksomhed, som er i dyb økonomisk krise og trænger til frisk kapital. Og så placerer de Norges finansministers parti sammen med Vidkun Quisling og fascister. Jeg synes, det er meget uklogt.“

I dette tilfælde forblev den danske autopilot-knap til ytringsfrihedens forsvar på mystisk vis ubenyttet.

De fleste større medier i Norge og Sverige rapporterede, nogle kommenterede, og ikke mindst: Flere bragte hele teksten som protest mod censuren og i aktivt forsvar af ytringsfriheden. I Danmark kom der i to uger ikke en eneste linje i de store trykte medier.

Hoveddelen af TV2-dækningen bestod af en ukritisk gengivelse af DFs Morten Messerschmidts fornærmede kommentar: "Usagligt, ahistorisk og perverst historiesyn“, og det skulle være "fuldstændig forrykt“, at "sådan noget sludder“ kunne skrives anno 2014. Du kan se TV 2's dækning her og her.

Men det var ikke sludder, som Per Svensson fra "Sydsvenskan“ havde forfattet for SAS-magasinet. Læs selv artiklen her. Sagligt, nuanceret og med et godt øje for historisk markante forskelle mellem de nordiske lande, fortæller Svensson historien om det yderste højre før og efter Anden Verdenskrig.

Han trækker en fuldstændig klar skillelinje mellem Nazi-grupper i Norge såvel som Danmark og de nutidige populister fra DF og FrP. Men han viser de svenske forbindelser. Når man læser teksten, gnider man sig forundret i øjnene over censuren.

Sydsvenskan har skarpt kritiseret, at ingen danske medier bragte Per Svenssons artikel eller tog stilling på anden vis. Det fik, to uger efter tilbagetrækningen af SAS-magasinet, Politiken til at tage konflikten op – som del af en reportage om, at Sverige er et "helt annorlunda land“.

Men også de norske medier har nu behandlet denne sag på en helt anden måde end danske, for eksempel i Dagbladet og VG.

Det norske Journalisten kommenterede meget kritisk, at "SAS tager ordre“ fra et højrepopulistisk regeringsparti.

Der er kritisable ting ved SAS-artiklen: På en uheldig måde bliver der som illustration trukket en ”tidslinje” mellem Hitler-kollaboratøren Quisling og datoerne, hvor de skandinaviske efterkrigs-populister Mogens Glistrup, Pia Kjærsgaard, Carl I. Hagen og Jimmie Åkesson gjorde sig bemærkede. 

Men det forklarer næppe den larmende tavshed i de trykte danske medier, når et parti truer med at bruge deres magt over statsapparatet til at  tryne ytringsfriheden. Vi oplevede i flere måneder i sommers, hvor mange artikler, kommentarer, blogs, interviews, portrætter og ikke mindst en udstilling, vi får præsenteret, når statsmagten i Sverige ikke vil anerkende en borgers frie ret til at publicere billedcollager med en anden navngiven borger hængende under en galge.

”Er vi måske alle blevet en smule mere forsigtige?” mailede en journalist-kollega tilbage fra Oslo efter min undren over, at enkelte norske medier ikke var med i hans lange liste med artikler om SAS-konflikten. I hans land er højrepopulisterne nu med i regeringen.

Det samme er ikke tilfældet for DF i Danmark endnu. Demonstrerer vores mediers næsten totale tavshed, at DF's indflydelse på den offentlige debat allerede er meget større end et par ministerposter kunne være udtryk for?

I hvert fald: Danske medier har unddraget deres publikum en rigtig god historie. Den har jo alt det krudt, som giver masser af klik og de andre læserreaktioner, som alle så gerne vil have. Se bare denne perle: FrP-pressechef André Larssen kaldte SAS-artiklen "afskyelig" og begrundede det i VG blandt andet med ”at det er særdeles upassende at blive placeret på linje med Quisling og Hitler. Gentagne gange har FrP taget afstand fra Sverigedemokraterna og Dansk Folkeparti."

Thomas Borchert er journalist. Han har arbejdet 1986-2013 som Skandinavien-korrespondent for det tyske nyhedsbureau dpa/Deutsche Presse-Agentur.

Kommentarer
8
john hansen
26.12.14 23:02
Jeg kan godt forstå at folk
Jeg kan godt forstå at folk tillader sig at have en mening om den artikel. Den er skrevet af en journalist på den yderste venstrefløj. Tendentiøs og forvrøvlet og mest et debatindlæg i den igangværende hetz mod SD i Sverige, så skulle DF og Fremskridtspartiet i Norge også lige have et fur på vejen.
Hans trækken tråde tilbage i historien kan man ikke bruge til andet end det propaganda, den artikel er tænkt som.
Ellers kunne man vel også trække nazikortet overfor de radikale, som samarbejdede på livet løs med nazisterne, eller socialdemokraterne, for den sags skyld. De konservative var meget glade for skrårem og skaftestøvler og SF udspringer af kommunistpartiet. Ingen af disse partier har ændret sig, eller hvad?
M.a.o kan man efter min mening godt tillade sig at stille krav til kvaliteten af de artikler der dukker op i et blad, som når alt kommer til alt, er finansieret af alle skatteydere i norden.
Fremhævet af Journalisten
Kristina Olsson
28.12.14 23:17
Det passer ikke. Per Svensson
Det passer ikke. Per Svensson er en kendt liberal skribent, tidligere kulturchef og med stort kendskab til den nazistiske historie i Sverige. Jeg blev slev overrasket over hvor nögtern og ukontroversiel den var, i forhånd til den furier den skabt.
Fremhævet af Journalisten
Jesper Kirstein
29.12.14 14:01
Nej, man kan undre sig over
Nej, man kan undre sig over at SAS-artiklen ikke udløste mere debat i Danmark, derunder også omstændighederne omkring hvordan den blev fjernet. Om FRP i Norge angreb ytringsfriheden er dog tvivlsomt, da SAS bladet udgives af SAS selv som er 50% ejet af staterne, og dermed kunne opfattes som at udtrykke at udgiveren af bladet indtager samme holdning som artiklen, hvilket vist nok er oplagt at man ikke gør når man har læst selve artiklen. Jeg sad selv i et SAS fly fra Kbh til Stockholm da jeg læste artiklen og troede ikke mine ejen øjne - artiklen og grafikkerne er meget tendentiøse og lader enten direkte eller indirekte en uoplyst læser (fx en ikke-skandinav) forstå, at der Skandinavian er arnested for nazisme anno 2014, påvist gennem tidligere tiders ageren fra lokale nazi-sympatisører og viderebragt af nutidige politikere. Det er leg med ord og tankegods som, desværre, er fejlskudt og vilje-fortolket i en sådan grad at det fremstår som unuanceret, puritansk og unødigt forskræmt. Jeg blev flov over at en med-skandinav - Per Svensson - trak nazist-kortet så tankeløst, særligt med tanke på at Sverige netop med lige dele iver og politiske genvordigheder har udmanøvreret 15-20% af sin befolkning fra direkte poltisk indflydelse. Samtidig falder der brandbomber i de svenske forstæder. See no evil - hear no evil - do no evil.
Fremhævet af Journalisten
Lars Werge
29.12.14 14:17
Kære alle,

Kære alle,
Hen over juleugen har flere spurgt, hvor DJ er i denne sag. Det forstår jeg, for vi har ikke fra starten haft opmærksomhed på sagen.
I dag har jeg forsøgt at rette lidt op herpå i en kommentar på journalistforbundet.dk - den kan læses her
http://journalistforbundet.dk/Nyheder/2014/December/Forsvar-pressefriheden--ogsa-i-Norden/
Fremhævet af Journalisten
Anette Thaulow
30.12.14 06:27
Ytringsfrihed kan ikke og
Ytringsfrihed kan ikke og skal ikke gradbøjes, ellers er vores demokrati fortabt,
Fremhævet af Journalisten
Rolf Høegh
30.12.14 08:55
Det havde klædt jer at vise
Det havde klædt jer at vise HELE opsætningen af artiklen. En mand som i Radio24syv stærkt forsvarede selve artiklen fortalte at selve opsætningen var grov med bl.a. billede af Hitler og Goebbels. Vis det hele - og ikke kun det som passer til jeres egne holdninger. SÅ kan vi alle tage stilling.
Fremhævet af Journalisten
Henrik Hansen
30.12.14 18:24
Enig med Rolf. Gengivelsen på
Enig med Rolf. Gengivelsen på Sydsvenskan giver i bedste fald, kun det halve billede. Under antagelse af at http://cryptome.org/2014/12/rise-of-the-far-right.pdf er en korrekt gengivelse, så er der bl.a. billeder af dansk politi i gang med at tæve en demonstrant på en side, et medlem fra Sveriges Nationella Ungdomsförbund og Pia Kjærsgaard samt Carl Ivar Hagen og Vidkun Quisling på en tredje. Den engelske oversættelse er også noget mere spids, end den svenske original-tekst (eller i hvert tilfælde den, der er gengivet på Sydsvenskan...).
Fremhævet af Journalisten
Esben Ørberg
03.01.15 16:42
Uafhængige medier skal aldrig
Uafhængige medier skal aldrig lade sig kue, de lever netop af at publicere, de er publicister, og de er derfor hævede over særinteresser.

De tjener ingen part. De har intet formål udover at publicere. Jo, de skal overleve, men hvis indtjeningskrav (læs: overskud til ejerne) overskygger det publicistiske sigte, er vi ude på et skråplan, som før eller siden kommer til at svie til de medier, som giver sig hen til markedskræfterne og glemmer deres publicistiske sigte.

De publicistiske medier eksisterer i kraft af deres tilstræbt objektive journalistik. Det giver dem netop den troværdighed, som adskiller disse medier fra alle andre medier. Vi kalder ofte de uafhængige medier for ’pressen’, selvom det er en noget bedaget samlebetegnelse for mediebranchen.

Men derudover er der millioner af andre medier, som ikke bekender sig til nogen som helst form for uafhængighed. De skal adsprede og oftest tjene en sag, når det kommer til stykket.

Det gælder for eksempel det nyhedsbrev, som DJ sender til sine medlemmer seks gange om året; DJ Fokus. Dét tjener naturligvis et formål, nemlig at give medlemmerne et godt indtryk af DJ, en opfattelse af at forbundet forstår at anvende kontingentkronerne til at tjene medlemmernes interesser bedst muligt. DJ opfatter det som en pligt, at oplyse medlemmerne om, hvad de får (eller kan få) for kontingentet. Som jeg forstår det.

På samme vis udgiver de fleste andre organisationer og virksomheder deres egne medier. Disse medier skal i sidste ende tjene et eneste formål, nemlig at give publikum en positiv opfattelse af afsenderne, som kan være DR, SAS, Arla, Dong, LO, DI, DA, PFA, FTF, Maersk eller hvem som helst. Disse medier er ikke uafhængige og søger forhåbentlig heller ikke at give deres læsere dette indtryk. Derfor giver det heller ingen mening at tale om pressefrihed i forhold til disse medier. For de er ikke en del af pressen. Pressen er uafhængig. Disse medier er afhængige. Deres medarbejdere er i andres brød. De er en del af kommunikationsbranchen. Dybest set er de propaganda-redskaber.

PS: Parallelt udgiver DJ fagbladet Journalisten, som er noget helt enestående, fordi mediet i praksis har et publicistisk sigte. Den eneste begrænsning ligger oppe i redaktørens hjerne. Begrænsningen handler om loyalitet. Men hvor grænsen går ved jeg ikke. I sidste ende er det en politisk vurdering, om redaktøren handler illoyalt i forhold til organisationen og dens medlemmers interesser og derfor skal afskediges. Men i praksis har mediet frihedsbrev til at bedrive journalistik, der er tiltænkt medlemmerne af DJ og derfor også skal opleves som relevant og vedkommende for medlemmerne.

Jeg afviser ikke, at andre virksomheder og organisationer udgiver medier med samme grad af uafhængighed som Journalisten. Men der er sandelig ikke mange af dem. Flere burde turde at satse som DJ gør. Men det er en helt anden historie.

I øvrigt anvender alle medier – dem med ført hånd eller de totalt uafhængige – journalistik som værktøj. Det er nemlig det journalistiske håndværk, som giver fortællingerne liv, nerve og fascination. Langt mere effektivt end hovedløse anprisninger forklædt som journalistik. Men det er også en helt anden historie.

Selve SAS-magasin-artiklen har jeg ikke læst og har derfor heller ingen mening om. Men som det fremgår, finder jeg det vildt vigtigt, at man skelner mellem afhængig og uafhængig journalistik. Jeg kalder afhængig journalistik for kommunikation.

Esben Ørberg, journalistuddannet kommunikationskonsulent
Fremhævet af Journalisten

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen