Debat om vinderfoto

Dette er vinderbilledet i British Journal of Photographys fotokonkurrence. Et valg, som undrer mange.

Dette er vinderbilledet i British Journal of Photographys fotokonkurrence. Et valg, som undrer mange.

Fotoet blev udvalgt blandt 338 fotos på grund af dets 'stille intensitet', skriver pressefotografforbundet.dk. Denne stille intensitet har flere svært ved at få øje på:

»Er det en vittighed?«, spørger en debattør på The British Journal of Photographys hjemmeside. »Det billede er lige så kraftfuldt som min lillefinger,« skriver han. En anden mener, at enhver amatør med et kamera kunne tage sådan et billede.

»Jo mere jeg kiggede på billedet, jo mere kraftfuldt blev det,« argumenterer dommeren Nick Galvin fra Magnum Photos i London. Den argumentation er det ikke alle, der har forståelse for:

»Det er så åbenlyst et dårligt billede, retfærdiggjort af pseudo-kunst-snak. Et klassisk eksempel på Kejserens nye klæder.«

Læs Nick Galvins fulde begrundelse her.

0 Kommentarer