Ny hjemmeside sætter fremtidens forretningsmodeller for medierne til debat. Bag hjemmesiden står Sune Aagaard fra Kontrabande og Jacob Bøtter fra Wemind A/S.
Fremtidens økonomi er usikker for danske medier. Det mener Sune Aagaard fra den journalistiske konsulentvirksomhed Kontrabande og Jacob Bøtter fra Wemind A/S.
Derfor har de sammen skrevet en artikel på Kommunikationsforum.dk om mulige forretningsmodeller for medierne i fremtiden.
"De nuværende forretningsmodeller for mainstream-medier er ikke økonomisk bæredygtige. Der er en meget lang række af aktiviteter, som medievirksomhederne kan sætte i gang for at udskyde det tidspunkt, hvor de må lukke og slukke i deres nuværende form, men de kan ikke forhindre, at det sker," skriver de og giver derefter syv forskellige bud på forretningsmodeller.
Samtidig har de lavet en hjemmeside, hvor du kan blande dig i debatten om mediernes fremtid. Se siden her.
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.