Før jul tog journalistforbundets formand Lars Werge kommunikationsbranchen i forsvar i Journalisten.
”Alle i DJ må blive bedre til at favne og anerkende kommunikatørernes faglighed og den vigtige rolle, de udfylder…," skrev han bl.a. og understregede, at historier om pressemedarbejdere, der spænder ben for journalisters arbejde, fylder for meget i debatten.
Kommunikationsfolk var altså udsat for en hetz, måtte vi forstå. Journalister og kommunikationsfolk burde lægge låg på deres (ofte) helt åbenlyse modsætningsforhold og i stedet tage hinanden i hænderne og sammen synge kum ba yah.
Set i lyset af Konkurrencerådets afgørelse – der løfter sløret for, at villige kommunikationsfolk hjalp Falck med at misbruge sin dominerende stilling til at ekskludere Bios – der virker formandens indlæg apologetisk og naivt.
Og så er det nu, at jeg skal skrive, at mange kommunikationsfolk, jeg kender og møder i mit arbejde, er bundhæderlige mennesker. Og er der ikke bare tale om nogle få brodne kar? Hmm… I forgårs fortalte formanden for kommunikationsmedlemmerne i DJ, Per Roholt, at flere af de metoder, der nu er blotlagt, er fast inventar i kommunikationsbranchens værktøjskasse.
Jeg aner ikke, hvor stor en del af kommunikationsfolket, der er villige til at bruge uetiske eller ulovlige metoder til at manipulere mine journalistkollegaer eller offentligheden – det er i sagens natur svært at sætte tal på.
Men jeg ved, at jeg ikke ønsker at dele fagforbund med dem.
Tænk, at journalisterne på Fyens Stiftstidende muligvis deler forbund med selvsamme kommunikationsfolk, der tilsyneladende manipulerede med dem ved at kamuflere negative historier om Bios på en måde, så det ikke kunne spores, at det i virkeligheden kom fra Falck.
Tiden er inde til at gøre op med, at vi deler forbund med den slags kommunikationsfolk. Vejen til eksklusion virker nemlig ligetil. Ifølge journalistforbundets vedtægter kan hovedbestyrelsen ekskludere et medlem, som skader andre medlemmer eller forbundets interesser (§7). Paragraffen lader altså til at favne de metoder, vi hører om nu.
Spørgsmålet er blot, om forbundets ledelse denne gang vil vise den handlekraft og konsekvens, der var fraværende, dengang skandalen om Se og Hør’s metoder buldrede derudaf.
Tror det er på tide, at formanden får sendt et kraftigt signal til forbundets medlemmer om, hvad man som medlem kan slippe afsted med.
Jonathan Placing, journalist, DR Dokumenar
–
Kære Jonathan Placing,
Der er ingen formildende omstændigheder i Konkurrencerådets afgørelse om Falck-sagen. Jeg tror ikke, et eneste medlem af DJ kan se sig selv i de metoder, der er blevet taget i anvendelse i dét forløb, og jeg kender ikke nogen repræsentanter eller politisk aktive i DJ, der ikke lægger afstand på det kraftigste til det, der er sket.
Men du beder mig på baggrund af sagen om at ekskludere kommunikationsmedarbejdere fra DJ. Selv om du åbent skriver: ”Jeg aner ikke, hvor stor en del af kommunikationsfolket, der er villige til at bruge uetiske eller ulovlige metoder til at manipulere mine journalistkolleger eller offentligheden – det er i sagens natur svært at sætte tal på.”
Det gør det unægtelig vanskeligt at føre debatten videre ad det spor, du angiver.
Så lad mig derfor slå fast: Et medlem af DJ kan ekskluderes efter begrundet indstilling til Hovedbestyrelsen. Vi har strategier med markante og tydelige holdninger til etik og faglighed i journalistik og kommunikation. Men det er ikke forbundsformandens opgave at lede efter fejl og mangler i, hvordan DJ’s medlemmer udfører deres daglige arbejde – jeg er formand, ikke politimester.
Indtil dét måtte blive ændret, er DJ forbund for journalister, fotografer, kommunikationsmedarbejdere, grafikere med meget mere; de deler mange af de samme udfordringer på et arbejdsmarked i forandring, og for manges vedkommende vil de i løbet af arbejdslivet skifte mellem forskellige brancher og arbejdspladser.
Dem rummer vi i Dansk Journalistforbund, og det skal vi efter min mening fortsat kunne gøre.
Med venlig hilsen
Lars Werge, formand Dansk Journalistforbund
17 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Vel talt, Andreas. Vi må stå sammen om at udføre vort håndværk etisk. Et etisk regelsæt og nævn vil kunne sætte en kurs, som kan udvikles, så vi altid kan være os selv bekendt.
DJ Medier & Kommunikation
- vi skaber mening
Fagligt Forum 2018 stillede spørgsmålet: Hvad er det for værdier, som medlemmerne af Dansk Journalistforbund deler på tværs af faggrupper og kompetencer? Hvad binder os sammen i samme forbund?
Som et indspark til debatten vil DJ Kommunikation gerne bidrage med sit synspunkt. For set fra vores synsvinkel er der meget, der binder os sammen – langt mere, end der skiller.
I DJ Kommunikation mener vi blandt andet, at DJs medlemmer deler ønsket om:
• at skabe transparens, forme meninger og skabe dialog i samfundet
• at bidrage aktivt til den demokratiske dialog
• at give borgerne viden og information til oplyst medborgerskab.
• at værne om ytringsfrihed og demokrati
• at lytte og kommunikere
• at værdsætte og prissætte god journalistik og kommunikation
• at værne om og styrke de etiske standarder for journalistik og kommunikation
• at skabe rum og mulighed for at holde sig på omgangshøjde med den teknologiske udvikling, faglige standarder og etiske udfordringer i form af efter- og videreuddannelse
Desuden er medlemmerne af DJ kendetegnet ved
• at vi alle har valgt at være med i en solidarisk fagforening
• at vi kræver gode løn- og arbejdsforhold med udgangspunkt i kollektive aftaler og fair kontrakter
• at vi kerer os for alle, der arbejder kreativt med indhold til medier og kommunikation - uanset udtryksform
• at vi ønsker at indgå i et forpligtigende fællesskab sammen med andre faggrupper for at lære og udveksle viden og erfaring til gavn for alle
• at vi elsker at være kritiske og selvkritiske på vores fags vegne
• at vi giver plads til mangfoldigheden og dyrker fællesskabet med respekt for individualiteten
• at vi forholder os aktivt til vores eget fags placering og ansvar i samfundet og herigennem udvikler os selv og de fag og fagligheder, som vi arbejder med.
Desuden deler vi det samme arbejdsmarked, det vil sige, at vores medlemmer løbende eller gennem livet typisk arbejder både med kommunikation og journalistik i kortere eller længere perioder, lige som vi i hverdagen mødes og interagerer på vores respektive arbejdspladser.
Kort sagt – DJ Medier & Kommunikation er for alle, der arbejder med indhold uanset form og faglighed.
Vh DJ Kommunikation
Der er godt nok mage uforsonlige ord både i Jonathan Placings indlæg og i debattråden, hvor det konkluderes, at vi journalister og kommunikatører INTET har tilfælles - og at sidstnævnte bare bør smides på porten.
Selv er jeg uddannet journalist og har arbejdet som både kommunikatør og presseansvarlig - og i øvrigt også med at forsøge at få etableret et kommunikationsetisk råd i DJ Kommunikation og med at lave den undersøgelse, Anders Svendsen referer til. Personligt føler jeg, at jeg har ganske meget til fælles med mig selv trods de mange titler - og at jeg har meget tilfælles med forbundet i al faglig almindelighed.
For jo, vi har meget til fælles. Mange af os har samme uddannelsesbaggrund og benytter dermed mange af de samme redskaber og værktøjer, vi færdes i de samme miljøer, arbejder med mange af de samme problemstillinger, og skiftes i øvrigt til at være kolleger og samarbejdspartnere. Og jo, vi arbejder faktisk meget ofte sammen, og er ofte ganske afhængige af hinanden, selv om vi til tider har ganske forskellige interesser.
En af de fejl, både journalister og kommunikationsfolk begår, er meget hurtigt at gå fra del til helhed. Falck-sagen er frygtelig pinlig for de implicerede parter, og det får forhåbentlig store konsekvenser. Men det er lige så useriøst at kræve alle journalister ekskluderet, fordi der findes journalister som Qvortrup, som det er at kræve alle kommunikatører ekskluderet, fordi der er fjolser, der ikke hører hjemme i kommunikationsverdenen.
Selv så jeg helst, at man kunne ekskludere medlemmer, der ikke levede op til fagforbundets etiske kodeks. Men jeg anerkender også, at et fagforbund er mere og andet end moralens vogter. Som flere nævner, håber jeg virkelig, at forbundet vil tage etableringen af et kommunikationsetisk råd seriøst og prioritere det langt højere, end jeg selv oplevede, da jeg i nogle år sad i bestyrelsen i DJ Kommunikation.
Som undersøgelsen dengang viste, er der nemlig mange medlemmer, som føler, at de til tider bliver stillet i etiske dilemmaer (forhåbentlig oftest af mindre karakter, end vi ser her). Her er der netop brug for et stærkt fagforbund, der har meget klare rammer, og som bruger både tid og ressourcer på hele tiden at diskutere, formulere og udarbejde etiske retningslinjer. Det kræver ikke meget moral at konkludere, at visse i den aktuelle sag selvfølgelig er langt ude på et overdrev, men der er langt flere problemstillinger at drøfte - både blandt kommunikatører og journalister - og en sag som denne er en kærkommen lejlighed til at kigge nærmere på dette. De færreste er formentlig og forhåbentlig imod, at vi har et pressenævn, der holder journalisterne i ørerne, ligesom Presselogen på min gamle arbejdsplads, TV 2 NEWS, er en ugentlig kampplads for, hvor grænserne går. Lad os nu bruge forbundet til at fremme mere af den slags debat og paneler i kommunikationsverden i stedet for igen-igen at tage den oldgamle debat, om vi overhovedet har noget tilfælles med vores gamle studiekammerater.
Et kommunikationsetisk råd er da en fin start, jo hurtigere jo bedre.
Og hvis det er fem procent af kommunikationsfolkene, der ikke kan sige nej til uetiske opgaver, er det vel de fem procent, der skal ekskluderes.
Plus dem i de store bureauer, der helt frivilligt påtager sig den slags opgaver.
Og til Susanne Sayers: Ja, jeg mener også, at Qvortrup skulle have været ekskluderet.
Per Roholts forslag om et kommunikationsetisk råd er vel lige nu den mest fremkommelige og pragmatiske løsning. Jeg har stor sympati for Jonathan Placings holdning, men Pers forslag kunne vi vel alle samles om, så vi kan få et etisk kompasset styre efter og udvikle.
Flere