Hvis man for 10 år siden havde spurgt på sin arbejdsplads, hvor lang tid man har ret til dagpenge, ville kun få givetvis kende svaret. 

Min påstand er, at stort set alle i dag vil vide, at dagpengeretten gælder i to år. 

Det er et lille, men ganske tydeligt eksempel på, at krisebevidstheden har holdt sit indtog hos de danske lønmodtagere. Frygten for at miste sit job er åbenlys – og frygten for herefter ikke at kunne finde nyt job er om muligt endnu større.

Egentlig er det underligt. Når vi ser på DJ’s ledighedstal, så er de måned for måned bedre (det vil sige lavere) end for den samme måned året før. Vi har en ledighed på 5 procent, og det er på trods af, at kollegerne inden for nyhedsbranchen (aviser, radio, tv, magasiner) har oplevet en massiv tilbagegang i antallet af faste jobs.

DJ har heller aldrig haft flere fuldtbetalende medlemmer; det er et kontant udtryk for, at medlemmerne har beskæftigelse, for ledige og lavtlønnede har jo ret til nedsat kontingent.

Alligevel er bekymringen en nærmest fast følgesvend for mange. 

Det er, som om rammerne for vore medlemmer ganske enkelt har flyttet sig gennem de seneste år. Antallet af spare-, fratrædelses- og fyringsrunder på såvel medieområdet som inden for eksempelvis det offentlige har gjort det tydeligt, at der sejles i modvind lige nu.

Og hvem ved, hvornår modvinden løjer af, eller kursen kan lægges om?

Det er måske derfor, at vi har set talrige fornyelser af de lokale lønforhandlinger, der er endt i eller ganske tæt på 0 kroner i de seneste år.

Men når opmærksomheden på, hvad der kan ske, hvis man bliver ledig, er så stor, så skulle man tro, at ansvarlige politikere sørgede for at vedligeholde ordentlige rammebetingelser på arbejdsmarkedet. DJ er jo ikke det eneste forbund, der har registreret denne udvikling – det gælder for alle faglige organisationer på lønmodtagerside i disse år.

Det er blot ikke tilfældet, at Christiansborg sikrer gode rammer. 

Tværtimod har der over årene været en konstant udhuling af dækningsgraden for dagpengene. DJ’s lønstatistik fortæller, at gennemsnittet er en månedsløn på 41.341 kroner – det betyder, at dagpenge-dækningen er på 43 procent.

Og der er kun udsigt til, at det bliver ringere i de kommende år. Det sørger dagpengeforliget fra i fjor for, og hvis Lars Løkke Rasmussens 2025-plan bliver til virkelighed, vil der ske en yderligere udhuling af dagpengenes værdi.

At der politisk samtidig er rejst en række andre faresignaler i forhold til a-kasserne, de ledige og kontanthjælpsmodtagerne, gør kun følelsen hos vore medlemmer af, at rammerne forrykker sig, endnu mere udtalt.

Det er dybt bekymrende, hvordan arbejdsmarkedet i sig selv udvikler sig lige nu.

Men det er endnu mere dybt bekymrende at være vidne til den ryggesløshed, hvormed såkaldt ansvarlige politikere skalter og valter med den velfærd, som de danske lønmodtagere og deres faglige organisationer har været med til at bygge op over årtier.