Der er gratis arbejde nærmest overalt i mediebranchen. Næsten ligegyldigt hvor man som studerende banker på, er der lovning om ”noget til cv’et”, feedback eller en spritny powerbank.

Jeg synes, min uddannelse bør lære os studerende, at god journalistik rent faktisk har en værdi.

Overraskelsen var derfor stor, da jeg fandt ud af, at gratis arbejdskraft var en del af min uddannelse som journaliststuderende på Roskilde Universitet.

Jeg har i min korte studietid på tre måneder været en del af flere samarbejder med medier, blandt andre Ritzau og dr.dk. De samarbejder er kendetegnet ved, at medierne hver gang har fået gratis artikler skrevet af studerende.

I november kunne jeg på dr.dk se en artikel, jeg havde skrevet i et uddannelsesforløb. En måned før det blev mit fødselsdagsportræt af John Le Carré, som jeg havde skrevet hos Ritzau, udsendt og udgivet i syv regional- og lokalaviser.

Aftalen er altid, at medierne skal give os feed­back i stedet for løn. Der kommer bare aldrig noget feedback. Af en eller anden grund er journalisterne altid syge eller glemmer at svare på mails netop den dag, de skal give feedback. 

Jeg venter i hvert fald stadigvæk på noget feedback og har indtryk af, at det også gælder de fleste af mine medstuderende.

Problemet i den manglende betaling er større end mit sårede ego og min studiegæld. Hvis en artikel er god nok til, at medierne kan tjene penge på den, så er den også god nok til, at de kan give skribenten løn. Journalistik er et erhverv, og det bør vi tage seriøst. 

Det her er ikke et angreb mod de medier, vi har samarbejdet med, men en kritik af et system, hvor jeg føler mig lille, når medier sammen med mit studie beslutter, at vi studerende skal være gratis skribenter.

Jeg kunne muligvis have sagt til DR, at de ikke skulle viderebringe mine artikler. Jeg kunne måske også være smuttet fra det redaktionsbesøg, mit studie havde planlagt på Ritzau.

Det gjorde jeg ikke, og det gjorde mine 50 andre medstuderende heller ikke. Hvorfor ikke? Fordi det er svært, når ens studie på forhånd har lavet en aftale med et nationalt medie. 

På mange måder er man jo som studerende vant til, at studiet ”nok ved bedst”. Studiet har en autoritet, og det kan være svært som studerende at stå alene med en kritik.

Så mit råd til mit studie er derfor: Overvej, hvad jeres rolle i branchen er. I former fremtidens journalister. Og hvis journalistik skal være en profession i fremtiden, bør I tage et større ansvar. 

Didde Venzel Lindholdt er journaliststuderende på Roskilde Universitet

—

SVAR fra Jannie Møller Hartley, studieleder, ph.d. journalist, Journalistik. Roskilde Universitet

Kære Didde

Som studieleder beklager jeg, at du føler dig snydt for feedback på dine produktioner. Vi er et journalistisk studie på et universitet, og derfor er det afgørende, at vi konstant søger at gøre jer så klar som mulig til den verden, I lige om lidt skal ud i. Det er vi forpligtet til i Universitetsloven.

Uden at tøve mener vi, at det er en del af jeres læring at producere journalistiske artikler og indslag.

Du skriver, at journalistik er et erhverv. Vi tager det meget seriøst, at det også er en uddannelse til et erhverv. I får en masse læring i form af tavs viden, som vi så på studiet gør vores bedste for at italesætte og analysere.

I er på nuværende tidspunkt IKKE færdiguddannede journalister, og medierne ville nok aldrig bringe jeres historier, hvis de skulle aflønne jer som journalister. Men heldigvis er medierne – ligesom jeres studie – interesserede i, at I lærer så meget som muligt.

Du har været på mediebesøg på Ritzau, og du har fået udgivet en artikel på dr.dk i vores forløb med digital journalistik.

Lad os tage det sidste først. Aftalen er, at de skal give feedback, men mediet kan af gode grunde ikke give direkte feedback til ALLE 50 studerende, som producerer i omegnen af 300 historier og tv- og radioindslag.

Men vi undervisere har sendt et hav af mails fra medier videre til jer som studerende, så I kunne lære af hinanden. I lærer også noget ved at se, at medierne fravælger jeres historier.

Der var sygdom i det sidste forløb, vi gennemførte med dr.dk. Derfor gav vi ekstra feedback. Jeg kan tælle omkring 15 tætskrevne sider. Dertil kommer den daglige mundtlige feedback fra tre undervisere.

Og nu til mediebesøget. Det består af en enkelt dag, hvor I ser medierne indefra. At du ikke fik feedback på din historie på Ritzau, er for mig som studieleder mindre vigtigt, end at du får en dybere forståelse for, hvad vi taler om, når vi siger ”mediernes logikker”, ”solo-historier” og ”den journalistiske fødekæde”.

Vi tror på, at du bliver en bedre journalist af det. Hvis du ikke føler, at du har lært noget, beklager vi. Vi tror nu nok, at du har lært en del.