search

Debat: Mit studie vil have mig til at skrive gratis artikler til DR

"Jeg har i min korte studietid på tre måneder været en del af flere samarbejder med medier. De samarbejder er kendetegnet ved, at medierne hver gang har fået gratis artikler skrevet af studerende," skriver Didde Venzel Lindholdt

Der er gratis arbejde nærmest overalt i mediebranchen. Næsten ligegyldigt hvor man som studerende banker på, er der lovning om ”noget til cv’et”, feedback eller en spritny powerbank.

Jeg synes, min uddannelse bør lære os studerende, at god journalistik rent faktisk har en værdi.

Overraskelsen var derfor stor, da jeg fandt ud af, at gratis arbejdskraft var en del af min uddannelse som journaliststuderende på Roskilde Universitet.

Jeg har i min korte studietid på tre måneder været en del af flere samarbejder med medier, blandt andre Ritzau og dr.dk. De samarbejder er kendetegnet ved, at medierne hver gang har fået gratis artikler skrevet af studerende.

I november kunne jeg på dr.dk se en artikel, jeg havde skrevet i et uddannelsesforløb. En måned før det blev mit fødselsdagsportræt af John Le Carré, som jeg havde skrevet hos Ritzau, udsendt og udgivet i syv regional- og lokalaviser.

Aftalen er altid, at medierne skal give os feed­back i stedet for løn. Der kommer bare aldrig noget feedback. Af en eller anden grund er journalisterne altid syge eller glemmer at svare på mails netop den dag, de skal give feedback. 

Jeg venter i hvert fald stadigvæk på noget feedback og har indtryk af, at det også gælder de fleste af mine medstuderende.

Problemet i den manglende betaling er større end mit sårede ego og min studiegæld. Hvis en artikel er god nok til, at medierne kan tjene penge på den, så er den også god nok til, at de kan give skribenten løn. Journalistik er et erhverv, og det bør vi tage seriøst. 

Det her er ikke et angreb mod de medier, vi har samarbejdet med, men en kritik af et system, hvor jeg føler mig lille, når medier sammen med mit studie beslutter, at vi studerende skal være gratis skribenter.

Jeg kunne muligvis have sagt til DR, at de ikke skulle viderebringe mine artikler. Jeg kunne måske også være smuttet fra det redaktionsbesøg, mit studie havde planlagt på Ritzau.

Det gjorde jeg ikke, og det gjorde mine 50 andre medstuderende heller ikke. Hvorfor ikke? Fordi det er svært, når ens studie på forhånd har lavet en aftale med et nationalt medie. 

På mange måder er man jo som studerende vant til, at studiet ”nok ved bedst”. Studiet har en autoritet, og det kan være svært som studerende at stå alene med en kritik.

Så mit råd til mit studie er derfor: Overvej, hvad jeres rolle i branchen er. I former fremtidens journalister. Og hvis journalistik skal være en profession i fremtiden, bør I tage et større ansvar. 

Didde Venzel Lindholdt er journaliststuderende på Roskilde Universitet

SVAR fra Jannie Møller Hartley, studieleder, ph.d. journalist, Journalistik. Roskilde Universitet

Kære Didde

Som studieleder beklager jeg, at du føler dig snydt for feedback på dine produktioner. Vi er et journalistisk studie på et universitet, og derfor er det afgørende, at vi konstant søger at gøre jer så klar som mulig til den verden, I lige om lidt skal ud i. Det er vi forpligtet til i Universitetsloven.

Uden at tøve mener vi, at det er en del af jeres læring at producere journalistiske artikler og indslag.

Du skriver, at journalistik er et erhverv. Vi tager det meget seriøst, at det også er en uddannelse til et erhverv. I får en masse læring i form af tavs viden, som vi så på studiet gør vores bedste for at italesætte og analysere.

I er på nuværende tidspunkt IKKE færdiguddannede journalister, og medierne ville nok aldrig bringe jeres historier, hvis de skulle aflønne jer som journalister. Men heldigvis er medierne – ligesom jeres studie – interesserede i, at I lærer så meget som muligt.

Du har været på mediebesøg på Ritzau, og du har fået udgivet en artikel på dr.dk i vores forløb med digital journalistik.

Lad os tage det sidste først. Aftalen er, at de skal give feedback, men mediet kan af gode grunde ikke give direkte feedback til ALLE 50 studerende, som producerer i omegnen af 300 historier og tv- og radioindslag.

Men vi undervisere har sendt et hav af mails fra medier videre til jer som studerende, så I kunne lære af hinanden. I lærer også noget ved at se, at medierne fravælger jeres historier.

Der var sygdom i det sidste forløb, vi gennemførte med dr.dk. Derfor gav vi ekstra feedback. Jeg kan tælle omkring 15 tætskrevne sider. Dertil kommer den daglige mundtlige feedback fra tre undervisere.

Og nu til mediebesøget. Det består af en enkelt dag, hvor I ser medierne indefra. At du ikke fik feedback på din historie på Ritzau, er for mig som studieleder mindre vigtigt, end at du får en dybere forståelse for, hvad vi taler om, når vi siger ”mediernes logikker”, ”solo-historier” og ”den journalistiske fødekæde”.

Vi tror på, at du bliver en bedre journalist af det. Hvis du ikke føler, at du har lært noget, beklager vi. Vi tror nu nok, at du har lært en del. 

 

Kommentarer
5
Stine Kjærside
29.12.16 09:12
Kære Didde

Kære Didde

Stor respekt for at råbe højt om noget, som de fleste studerende tier med.

Kære Jannie Møller Hartley

Du skriver selv, at mediebesøget varede en enkelt dag. Hvordan kan man, på hvad jeg gætter er mindre end ti timer, få "en dybere forståelse for, hvad vi taler om, når vi siger "mediernes logikker, "solo-historier" og "den journalistiske fødekæde"? Ville det i den situation netop ikke have været bedre med konkret feedback? Der er jo en grund til, at man er i praktik i minimum et år som journalist, og en af dem er, at det tager lang tid at komme ned i de dybere lag, som du taler om.
Fremhævet af Journalisten
Vibeke Degn-Petersen
29.12.16 10:59
Tillater meg en kommentar fra
Tillater meg en kommentar fra Norge, siden det virker som studielederen mener gratisarbeid er en del av totalpakken: Når en student ved journalisthøyskolene skal ut i praksis under utdannelsen, er studenten sikret 40 prosent av den lønnen vedkommende ville fått som ansatt. De resterende 60 prosentene "betales" ved at studenten får veiledning fra erfarne journalister/redaktører og selvfølgelig en litt mer beskyttet tilværelse i redaksjonen enn en ansatt.
Da jeg gikk journalisthøyskolen (en gang i oldtiden ...) opplevde jeg å ikke få god nok veiledning i min første praksisperiode (vi har to). Da jeg informerte redaktøren ved praksisstedet om det, fikk jeg utbetalt de resterende 60 prosentene som kompensasjon. Og du kan tro jeg fikk veiledning i andre praksisperiode. Lærte SÅ mye!
Dette er en avtale Norsk Journalistlag har fremforhandlet. Kampen mot gratisarbeid er viktig!
Fremhævet af Journalisten
Kristian Trojaborg
02.01.17 15:20
Jannie Møller skriver, at
Jannie Møller skriver, at fordi, man ikke er færdiguddannet, så har man ikke krav på løn. Hvad er det dog for noget vrøvl? Hvis produktet er godt nok til, at man vælger at sende det ud via landsdækkende medier som Ritzau og DR, så er det også godt nok til, at man får løn for det.

Selvfølgelig indgår journalistiske produktioner i en journalistisk uddannelse, men så må man jo evt. gøre, som der gøres på DMJX - at de journalistiske produktioner forbliver "in house" med tanke på portfolio, der er nyttig til praktiksøgning.
Eller alternativt, at man selv går ud og forsøger at sælge sine produktioner.

At der så til sidst sættes fred streg under, at feedback er noget, man så sandelig ikke har krav på, men der imod skal føle sig heldig, hvis man ser skyggen af - det er da helt i skoven. Hvis du hverken får løn eller feedback, hvilket parameter er det så, man skal vurdere sin indsats ud fra?

Fremhævet af Journalisten
Kim Sørensen
03.01.17 07:29
Eleverne får vel SU?
Eleverne får vel SU?
Fremhævet af Journalisten
Jannie Møller Hartley
26.01.17 13:54
For at svare Kim først. Jo
For at svare Kim først. Jo eleverne får SU. I kommentarerne fremgår det, at de studerende ikke får feedback. jeg skriver netop, at de får masser af feedback. Også fra underviserne. Men det er ikke sikkert, at alle studerende får individuel feedback på lige præcis deres artikel eller indslag. I stedet får de også den feedback, som andre studerende får, og det lærer de også af. Om forholdene i Norge - i praktikken får danske studerende løn. Også i Danmark forhandler DJ og medierne om, hvordan feedback'en til praktikanterne skal se ud. Det er noget man arbejder rigtig meget med fra alle sider. @Kristian Trojaborg, der er masser af vores studerende som får penge for deres produktioner. Men der er også mange som ikke gør. Og når man er på besøg en dag på en medie, så er lønnen, at man får lov at opleve, hvordan journalistisk arbejde foregår, hvordan der prioriteres på et redaktionsmøde, hvordan journalister ringer til kilder. At medierne skulle betale for at få besøg af en studerende, som har været på uddannelsen i 14 dage, er helt ude i hampen. @stine, med dybere forståelse mener jeg dybere end den vi kan tilbyde fra et klasselokale på RUC. De forskellige besøg på medierne skal ses som en pakke. På første semester en dag plus et samarbejde på vores kursus i digital journalistik. På kandidaten 14 dage. og så praktikken. Den dybere forståelse kan vi se, at de studerende opnår, samtidig med at de formår at analysere medierne på et helt andet niveau, end hvis de ikke selv havde oplevet medierne indefra. Man kan sige, at de studerende også forstår teorien bedre, fordi de har praktiske erfaringer med sig. Derfor holder vi fast i, at denne form for besøg er vigtige for uddannelsen og at vi i sidste ende får bedre journalister ud af det. Også selvom det ikke lever op til alle studerendes ekstremt høje forventninger til feedback på deres indsats.
Fremhævet af Journalisten

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen