SPROGBRUG. Det er da yndigt, at den elegante, kyndige redaktør Inge Hammerich, 70, nyder samværet med det lovende unge geni Ulrik E. Nielsen, 33, der åbenbart har det lidt svært med journalistikken og minsandten har været til både coach og psykolog. (Journalisten nummer 14/07, side 24-25).

Men kunne vi ikke blive fri for det skrækkelige ord mentee?  Det burde aldrig være kommet ind i det engelske sprog og bør ikke forekomme i moderne dansk. Det er endnu en fæl neologisme, der vidner om ukendskab til sproglig mekanik.

Man kan anstændigvis ikke misbruge det oldgræske egennavn Mentor til at betegne en læreproces (mentoring) og lærerens discipel (mentee). Hvis man gik med på spøgen, burde sidstnævnte da i det mindste være en mentoree.

Homers Mentor (navnet betyder Den tålmodige eller måske Den advarende(!)) var Odysseus' opsynsmand hjemme på gården og skulle som sådan også holde knægten Telemachos i ørerne i farmands fravær. Når Telemachos får gode råd, er det skam også fra selveste gudinden Athene, der optræder i Mentors skikkelse.

Først med den franske forfatter François de Salignac de

la Mothe Fénelons værk »Les Aventures de Télémaque, fils d'Ulysse« (1699) – som næppe læses meget nu om dage – kommer der lidt læring (også et nyt bvadr-ord) på drengen.

Hvad bliver det næste? At folk i vort fag, der belemres, eller belemrer sig selv, med en coach, udnævnes til coachee? Vorherre bevares! Skulle vi ikke i stedet genopfinde det gode gamle ord journalistelev? /

Christian Galberg, journalist.