Debat

Debat: ”Mediestøtte er ikke demokratistøtte – det er bare mediestøtte”

”I Nye Medier bakker vi bakker principielt op om at begunstige publicistiske fyrtårne som Kristeligt Dagblad og Information, men vi kan på ingen måde se det rimelige i, at støtten ikke fordeles bare tilnærmelsesvist rimeligt og retfærdigt,” skriver Kristoffer Granov og Anne Sofie Christensen-Dalsgaard

Af Kristoffer Granov, bestyrelsesmedlem i Nye Medier, og Anne Sofie Christensen-Dalsgaard, forperson i Nye Medier

Da der var optræk til en længe ventet og meget forsinket modernisering af mediestøtten, var det nye forlig på området forventet med spænding og let tilbageholdt optimisme i foreningen Nye Medier.

Lad os være opbyggelige med en god gang constructive journalism og tage det positive først.

For det første er det en uomgængelig positiv udvikling, at man skærer i støtten til de store gamle dagblade og breder den såkaldte produktionsstøtte (helt almindelig driftsstøtte) ud til flere og især øger muligheden for, at lokale og regionale medier kan få mere adgang til støtten. De lokale medier kan have en afgørende rolle i at sikre den demokratiske legitimitet. Den mulighed styrkes, hvis de redaktionelle muskler styrkes.

Den anden overvejende positive udvikling er, at man forsøger at gøre den såkaldte innovationspulje lidt mere åben for det begreb, der har lagt navn til den. I årevis er millioner af skattekroner hældt ud i kloakken, ved at staten har givet støtte til kuldsejlede og/eller dårligt udtænkte projekter og samtidig blokeret for reel innovation og udvikling på grund af støttekriterier baseret på uvidenhed om virkeligheden i mediebranchen. Dertil kommer kassetænkning, projektmageri og decideret malkning af puljen fra de store koncerner. Med et koncernloft for støtte fra innovationspuljen har man mulighed for at støtte det dygtige vækstlag i medielandskabet. Samtidig bliver puljen gjort platforms- og teknologineutral. I klart sprog betyder det, at man gør op med den oldnordiske idé om, at det kun er tekstbaseret indhold, der er rigtigt journalistisk indhold. Endelig.

Hvad vi dog ikke kan læse ud fra aftaleteksten, er, om man også gør op med alle de forvaltningsmæssige og tekniske barrierer, der står i vejen for adgangen til innovationspuljen. Alle ansøgere til puljen kender til det byzantinske virvar, man skal navigere i for at nå frem til et meningsløst afslag tre-fire måneder senere. Helt afgørende er den rigide fortolkning af egenfinansieringskravet, der reelt set blokerer støttemulighederne for dem, der ikke er velhavende i forvejen. Det kan lyde teknisk og kedeligt sammenholdt med de store ord om den offentlige samtale og selveste demokratiet, men det er rent faktisk den slags teknikaliteter, der er helt og aldeles afgørende for, om politikernes vilje også bliver til praksis i den virkelige verden.

Helt afgørende og helt ærgerligt er det, at man ikke brugte den oplagte mulighed for at udfase den såkaldte supplementspulje. Det er den pulje, der udelukkende har til formål at støtte Kristeligt Dagblad og Dagbladet Information. Det sker ved at give dem henholdsvis 29 og 25,5 millioner om året i driftsstøtte. Dertil kommer, hvad de ellers søger fra innovationspuljen, der nogle gange bliver til en supplementspulje til supplementspuljen. Vores medlem Zetland (der har flere abonnenter end Information) modtager omkring 3 millioner kroner årligt.

Det er svært at finde folk, der vil stå på mål for supplementspuljen offentligt, men så vidt vi kan forstå, er argumentet for puljen, at man støtter distributionen af de to blades papiraviser. Her glemmer man at tage højde for, at digital distribution er mindst lige så dyr som distribution af papir. Her skal man nemlig ansætte udviklere, programmører og SoMe-redaktører for at nå sit publikum. Dertil kommer det mærkværdige forhold, at det ifølge vores oplysninger var en del af aftaleteksten indtil dagen før offentliggørelsen af forliget at sløjfe supplementspuljen og erstatte den med en ny støtteordning til landsdækkende medier, der ikke er ejet af større koncerner, men har høje publicistiske ambitioner. En sådan ordning ville havde været en enestående mulighed for at bringe mere retfærdighed og demokratisk pluralisme ind i støtten. I stedet har man lavet et udvalg (ak), der skal se på, hvordan støtten kan laves om på længere sigt. Så kan man jo sidde i det udvalg det næste år og opfinde den udmærkede løsning fra i fredags. Hvorfor politikerne fik kolde fødder i sidste øjeblik, vides ikke.

I Nye Medier bakker vi fuldtonet op om en mediestøtte, der vil fordele støtten, så den gavner demokratiet mest muligt, og vi bakker derfor principielt også op om at begunstige publicistiske fyrtårne som Kristeligt Dagblad og Information, men vi kan på ingen måde se det rimelige i, at støtten ikke fordeles bare tilnærmelsesvist rimeligt og retfærdigt. Klichéen på området er jo (og det ville også være rigtigt, hvis fordeling tog højde for det demokratiske output på de medier, man støtter), at mediestøtte er demokratistøtte. Sandheden er nok i højere grad, at mediestøtte er mediestøtte.

 

data_usage
chevron_left
chevron_right