170 flygtninge krydser grænsen til Danmark. ”Nu er de her” skriver Ekstra Bladet med versaler på forsiden. Efterfulgt af ”Politiet: Du må ikke tage kontakt”. Samme uge taler Pia Kjærsgaard på TV 2 News om en flygtningeinvasion. Søren Espersen gentager udtrykket på DR2. TV 2’s Livecenter på nettet rapporterer om ”massivt politiopbud i Rødby”. ”Flygtninge stormer ind over den danske grænse” fortsætter Ekstra Bladet.
Sammenbruddet er totalt, hvis man skal tro mediedækningen i den forgangne uge. Nationen står for fald. Integrationsministeren appellerer i ’Aftenshowet’ til, at vi forholder os realistisk til ”en ekstraordinær situation”. Studieværten spørger ikke, hvori den ekstraordinære situation består. Fornemmelsen af, at der virkelig er tale om et stormløb, står tilbage.
Det selv om langt de fleste flygtninge befinder sig enten i kæmpe lejre i de såkaldte nærområder eller inde i Syrien, hvor de lever som internt fordrevne. Uanset hvor stærkt 400 mennesker løber fra færgen i Rødby eller fra toget i Rødekro, giver det ikke mening at tale om stormløb. Vi bliver ikke løbet over ende af hverken 400 eller 1.000 mennesker.
Hvilke tanker gør redaktører på de danske medier sig om dækningen af flygtningekrisen i Europa – eller i verden for den sags skyld? Gør I jer overvejelser over, hvilke ord I bruger i jeres dækning? Hvad forestiller I jer, at jeres journalistik skal bidrage med i et større perspektiv? Vil I bidrage til den irrationelle angst med et ”Nu er de her”, eller vil I være med til at binde landet sammen, til at motivere til at løfte i flok?
Efter apartheids ophør i Sydafrika var pressen over en bred kam enige om, at det nu gjaldt om at bakke op om Sandhedskommissionens arbejde. Pressen skulle samle nationen, ikke indgyde frygt eller anspore til at optrappe konflikter.
Lige nu, i Danmark, sker det modsatte. Pressen puster til ilden, til frygten for de fremmede, og bidrager med ordvalg, rubrikker, vinkling til at bygge mure i stedet for at bryde dem ned. Afstanden mellem ’de gode’ og ’de onde’ bliver forstærket – det behøver man bare at læse et hvilket som helst kommentarspor på de sociale medier for at se. Folk råber ’svin’ efter hinanden som aldrig før.
Pressen får det til at se ud, som om Europa er i krig, men krigen foregår i Syrien.
Det er de små forskydninger, som når vi begynder at kalde flygtninge for migranter, at pressen ikke er sig sin magt bevidst. Hos danskerne nager tvivlen: Hvad nu hvis disse mennesker, der har båret deres børn på ryggen tværs gennem Europa, bare kommer for at nasse på os andre? Hvem ved, om de bare er bekvemmelighedsflygtninge – eller som den seneste konspiration går på: ISIS-krigere forklædt som flygtninge?
Pressen får det til at se ud, som om Europa er i krig, men krigen foregår i Syrien, og den er der ingen, der beskæftiger sig med, efter at nogle hundrede mennesker stormede ind over den danske grænse.
Suzette Frovin er journalist
2 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Veldig bra, Suzette Frovin.
Det er krig, ikke flyktninger, som er problemet, som Peter Gelling skriver:
https://www.transcend.org/tms/2015/09/war-is-the-problem-not-refugees/
"You can be sure of this: The vast majority of the millions of people who have left Syria wish they never had to. And the vast majority — whether they are languishing in Lebanese refugee camps or resettling in Germany — wish they could go back."
Tak for den mest fornutige kommentar om den aktuelle flygtningesituation jeg endnu har læst.
Lad os håbe at der er nogen journalister, og specielt redaktører, der kan se hvor de er på vej hen, og hvor direkte tåbeligt det er.