Tak for orienteringen i nummer 6 om, hvad forbundet bruger de mange kontingentkroner til.
Men jeg vil også gerne se tallene for, hvad lønningerne, inklusive pension, er for sagsbehandlerne i organisationen. Den er ikke udsat for konkurrence, og pengene kan derfor sidde lidt løst. Det er set i andre fagforeninger, så hvordan ser det ud i Dansk Journalistforbund?
Frede Vestergaard, Weekendavisen
–––
SVAR
Af Linda Garlov, direktør i DJ
Kære Frede Vestergaard
Vi har åbenhed om lønningerne i DJ og lægger dem jævnligt frem for fagbladet Journalisten.
Konsulenterne i DJ får mellem cirka 40.000 og 62.000 kroner og derudover 10 procent pension. Lønningerne er afhængige af, om det er for 35 timer eller uden øverste arbejdstid.
Administrative medarbejdere får mellem 35.000 og 40.000 kroner samt 10 procent pension.
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.