Krav om synlighed, krav om gennemsigtighed og krav om information. Det er krav, der løbende vokser, hvad enten det drejer sig om stat, regioner og kommuner, offentlige institutioner eller  private virksomheder.

Kravene vokser i takt med en stigende konkurrence og i takt med, at antallet af medier og mediernes platforme vokser nærmest eksplosivt.

Enhver virksomhed skal kunne findes på nettet og være i stand til at levere materiale om sig selv både i skriftlig form og efterhånden også på alle mulige tv-platforme. Og ikke nok med det: Stoffet skal løbende tilpasses virksomhedens udvikling.

Det er derfor heller ikke så underligt, at en lang række journalister har skiftet jobbet på avisen, radioen eller fjernsynet ud med et kommunikationsjob. Rigtig mange journalister har nemlig nogle af de egenskaber, der kræves i kommunikationsbranchen.

Men også uddannede kommunikatører fra blandt andet universiteterne er efterspurgte, fordi de igen har helt særlige kompetencer. Og i takt med, at kravene til kommunikation er steget, og virksomhederne derfor må ansætte flere kommunikatører og informationsmedarbejdere, har virksomhederne, offentlige såvel som private, fået gode muligheder for at sammensætte kommunikationshold med flere forskellige kompetencer. Det giver god mening.

Det giver også rigtig god mening, at der er faglige fællesskaber på området, og hvor interessen er til stede, tilbyder DJ også den professionelle organisation, der kan rumme hele spektret.

Alle krav fra de kommunikationsfaglige over de kommunikationspolitiske til de traditionelle ønsker om opbakning til kollektive forhandlinger og den personlige rådgivning, kan og skal DJ leve op til.

Vi kan forhandle kollektivt, hvor netop det giver mening, og vi har med dommen i Aller-sagen fået understreget, at kollektive aftaler også er til for andre end fastansatte. Og så udvikler DJ løbende den personlige rådgivning om kontrakter og andet, som for mange kommunikationsmedarbejdere hører til de helt basale krav til deres faglige organisation.

Kommunikationspolitisk har DJ og Kommunikationsgruppen i DJ tidligere sat fokus på etik i netop denne del af DJ. Nu forsøger vi igen og har det klare mål, at der skal udarbejdes en fælles etik, når det gælder kommunikation.

Det bliver et stort skridt fremad for kommunikationsfaget at få et egentligt etisk regelsæt, som vi kender det fra de presseetiske regler inden for den traditionelle nyhedsbranche.

Kommunikations-etikken skal på samme måde bidrage til troværdigheden. Det er nemlig med de omfattende krav til god kommunikation i dag bydende nødvendig, at den enkelte kan stole på de meddelelser, som kommunikatører sender ud fra deres virksomheder. De skal simpelt hen være i orden og bygge på korrekt og oprigtig information, åbenhed og fairness.

Selvom det kun er i det offentlige, at der stilles lovmæssige krav til åbenhed, så kan private virksomheder lige så godt indstille sig på, at fremtiden for en god, velfungerende og bæredygtig kommunikation også er en åbenhed, som vi ikke tidligere har set.

Mere end 1.000 medlemmer af DJ arbejder i dag med kommunikation, og i de kommende år kommer der mange flere til, og en stadig større gruppe bliver optaget af at kunne leve op til de kommunkationsfaglige dyder. At det også er dyder, som journalisterne i forvejen besidder, er kun med til at understrege kravet om, at DJ skal kunne matche udviklingen.

Det kan vi, og snart kan vi gøre det endnu bedre. Her i efteråret er der foreløbig arrangeret møder i Skive, Kolding og København om DJ og kommunikationsfaget. Her og andre steder vil medlemmerne kunne bidrage til DJs udvikling på området. /