search

Debat: Kommuner roder på nettet

DEBAT: Kommunernes hjemmesider virker som en rodet omgang, og mange af dem omtaler knap nok budgettet, som ellers er årets vigtigste begivenhed for borgerne, mener journalist Nils-Ole Heggland

Kommunernes hjemmesider virker som en rodet omgang, og mange af dem omtaler knap nok budgettet, som ellers er årets vigtigste begivenhed for borgerne.

Disse lidt overraskende konklusioner blev sidegevinster, da undertegnede og et par kolleger på Berlingskes erhvervsredaktion fulgte efterårets budgetlægning i landets 98 kommuner. Vi skrev en række artikler om de kommuner, som ændrede lokale skatter – personskat, grundskyld og den særlige dækningsafgift på erhvervsbygninger. Og vi skrev om årets overordnede tendenser for de kommunale skatter.

Som led i research og dataindsamling var vi inde på mange kommuners hjemmesider.

På en del af dem var det svært overhovedet at finde indgåede budgetaftaler eller forlig. Nogle steder var der slet ikke lagt en nyhed ud om budgetaftalen, der ellers må siges at være en af årets vigtigste begivenheder i kommuner. Aftalen lægger rammerne for skoler, børnehaver, plejehjem, idrætsanlæg og andre institutioner og har samtidig betydning for ofte tusindvis af kommunalt ansatte. Endelig fastlægger aftalen, hvor stort et indhug de lokale skatter gør i borgernes privatøkonomi og i virksomhedernes kasser.  

Men nogle steder lå måske kun en kort presseversion og ikke den fulde aftaletekst, andre steder var det ikke nævnt, om byrådet ændrede eller fastholdt de lokale skattesatser, og atter andre steder lå der slet ingenting – pudsigt nok uafhængigt af, om rådhuset var karrig med nyheder eller rask væk sprøjtede pressemeldinger om hvert et borgmesterskridt ud.

Et par steder var pressemedarbejdere på telefonen endda usikre på, om de overhovedet måtte udlevere noget, når det nu kun var en aftale mellem nogle partier, og ikke et færdigbehandlet og vedtaget budget … Det lykkedes dog at få budgetaftalen ved at henvise til, at den lokale ugeavis jo havde fået teksten. 

Netop den lokale ugeavis har ofte en hovedrolle i formidlingen, særligt i de dele af landet, hvor ingen dagblade følger rådhusene (gælder især i hovedstadsområdet dog minus selve København). Offentliggørelsen er timet med ugeavisen, og intet bliver lagt ud, før det har stået her.

Få uger efter budgetlægningen holdt Kommunernes Landsforening sit årlige kommunikationsdøgn og satte blandt andet fokus på borgerinddragelse. Et skridt i den retning kunne da være at bruge for eksempel hjemmesider til at fortælle om budgettet, når det er forhandlet på plads, og ikke gå og putte med tingene, nu da internettet og den slags er opfundet.

Skatteresearchen blotlagde også, at stort set alle kommunale hjemmesider har deres helt egen opbygning, struktur og brugerflade. Muligvis er det mest generende for journalister, der er inde på mange hjemmesider. Men også for den almindelige borger, der måske er flyttet eller overvejer at flytte, er det da lidt bøvlet, at helt gængse oplysninger om børnehaver, skoler eller byggetilladelser ligger vidt forskellige steder.

Endnu mere irriterende er det måske at vide, at skatteborgerne et eller andet sted må betale en ekstraregning, når 98 kommuner tilsyneladende udvikler og vedligeholder 98 forskellige systemer til hjemmesider frem for at deles om en eller få platforme. 

Nils-Ole Heggland er erhvervsjournalist på Berlingske

 

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen