Danskerne sender årligt hundrede millioner af licenskroner ud til produktionsselskaber, der ikke har indgået overenskomst med Dansk Journalistforbund.
Hvorfor skal det være sådan? Og hvorfor accepterer Dansk Journalistforbund og politikerne det?
Anderledes forholder det sig jo med andre offentlige midler, som for eksempel når en kommune sender et byggeri i udbud. Her er der en række klausuler, så leverandørerne er forpligtet til at leve op til et antal krav. Blandt andet at der er indgået overenskomst med byggefolkene, så de er sikret nogle rettigheder – og at der er klare aftaler for arbejdet.
Den seneste tid har vores fagblad, Journalisten, skrevet en række relevante historier om arbejdsforholdene i tv-branchen. Flere programmer bliver produceret under meget ringe forhold, der skaber stress hos medarbejderne – og seerne får givetvis et ringere program at kigge på i sidste ende.
Hvorfor stiller vi dog ikke de samme krav i vores branche, som man for eksempel gør i byggeriet? Hvorfor accepterer vi, at det er op til de enkelte journalister i et produktionsselskab at forhandle vilkår for overarbejde, genetillæg, barsel og så videre? Og hvorfor er det ikke vigtigt for de politiske partier, der ellers bakker op om overenskomstmodellen, som sikrer rimelige arbejdsvilkår for danskerne?
En del af debatten om DR handler om, hvor mange af opgaverne der skal lægges uden for huset. Ud til produktionsselskaberne. For mig at se bliver journalistforbundet og i sidste ende politikerne nødt til at kræve, at der er indgået aftaler om rimelige arbejdsvilkår, når licensmidler bruges der.
Jeg har spurgt Producentforeningen (tv-producenternes brancheorganisation) og journalistforbundet til fakta på området. Her er et udpluk:
· 20 ud af 34 medlemmer hos Producentforeningen har indgået overenskomst for fastansatte journalister.
· Freelanceres vilkår følger de fastansattes de steder, hvor der er indgået overenskomst.
Ud over de 14 tv-producenter hos Producentforeningen, som slet ikke har indgået en overenskomstaftale for fastansatte med journalistforbundet, så er der et antal produktionsselskaber, som hverken er i stald hos Producentforeningen eller har indgået overenskomst med journalistforbundet.
Det betyder, at der findes en lang række tv-selskaber, der modtager licensmidler, som kan skrue på løn- og arbejdsvilkårene, som de ønsker.
Jeg håber, at journalistforbundet vil fremhæve denne pointe, når de møder politikerne til diskussioner om det kommende medieforlig. Naturligvis skal en del af tv-produktionen ligge uden for DR. Det skaber et kreativt miljø og er med til at skærpe konkurrencen om de bedste tv-idéer, der i sidste ende giver bedre tv til danskerne. Arbejdsvilkårene for journalister med flere skal bare være i orden – og overenskomster er et naturligt redskab til at sikre det.
Jakob Stobbe, journalist i DR Fakta
Indlægget er modtaget, før Socialdemokratiet kom med forslag om overenskomster hos produktionsselskaber.
—
Kære Jakob.
Jeg er helt enig! Når der bliver brugt licenskroner på at købe ind hos produktionsselskaberne, bør det være et grundlæggende krav, at selskaberne har en overenskomst. Det er desværre endnu ikke et lovfæstet krav. Men det kan politikerne lave om på, og det fortæller vi dem, når vi har lejlighed til det.
Måske så du, at socialdemokraternes medieordfører, Mogens Jensen, for meget nylig (27. februar) foreslog, at der skal være krav om overenskomst hos virksomheder, der laver indhold til DR og TV 2 eller laver produktioner med støtte fra Public Service Puljen? Han vil tage forslaget med i medieforhandlingerne. Ikke overraskende er jeg helt enig i Mogens Jensens forslag, og jeg håber, det får stiv medvind.
I DJ vil vi også gerne have udbredt overenskomsten til langt flere produktionsselskaber end i dag. Det er en prioriteret opgave for os.
OK-venlige hilsner, Tine Johansen, næstformand, Dansk Journalistforbund
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Kære Jakob og Tine
Det mest chokerende ved dine tal, Jakob, er hvor mange der allerede har overenskomst og hvor lidt det rent faktisk betyder for folk i branchen. Skal man se på hvordan det håndhæves samtidig? Og hvordan tackler man rammerne om produktioner hvis mange er selvstændige?