Debat: ”Kære journalist, kig på dig selv udefra og tal med dig selv, som var du en kilde”

Det ærgerlige ved biases er, at vi som regel først bliver opmærksom på dem, når skaden er sket. Også journalister har blinde vinkler, så gør dig selv en tjeneste og kig lidt nærmere på, hvem du er, opfordrer Malene Petersen

Så var der endnu en sag. Politikens fødselsdagsportræt skabte internetdebat og åbenbarede endnu en gang, hvor meget vrede der er derude, selv om journalisten havde skrevet i bedste mening. Spørgsmålet er, hvad man kan gøre for at ændre et grundlæggende mønster på en redaktion? Hvordan får man bugt med egne biases, når man som regel først kan se dem bagefter?

Man kunne jo prøve at kigge lidt nærmere på sig selv. Hvad nu hvis man som journalist arbejdede lige så grundigt med sin egen baggrund som med sin research? For nyligt udgav jeg e-bogen ’Den gode tone’.

Den er ikke henvendt specifikt til journalister, men det er blandt andre journalister, jeg har haft i tankerne, når jeg har beskrevet nogle af de mest interessante biases, og hvordan man kommer tæt på det, jeg kalder ægte nysgerrighed. Det er nysgerrighed, som er renset for dig selv så meget som muligt.

Sagen er, at vi mennesker et langt stykke af vejen bearbejder information på samme måde. Vi drager langt de fleste konklusioner på rutinen, fordi vores tankesystem i udgangspunktet er dovent og søger at gøre mindst muligt arbejde. Det resulterer i en lang række biases, som alle mennesker er udstyret med i større eller mindre grad.

For eksempel er det en bias, at vi altid forsøger at ordne nye indtryk i sammenhænge, som er velkendte for os. Med andre ord, du søger altid at skaber en velkendt orden, der ligner noget, du kender. Vi har også uforholdsmæssig stor tiltro til vores egne konklusioner, så vi stiller sjældent selv spørgsmål ved dem.

En tredje bias er, at vi bruger relativt få informationer til at danne os et samlet indtryk af en person og efterfølgende har svært ved at fravige det indtryk. Med andre ord – vi tegner til en vis grad nogle ret unuancerede billeder af andre. Bogen ’At tænke – hurtigt og langsomtaf Daniel Kahneman handler om vores tankesystemer og biases og burde være pligtlæsning for journalister.

Objektivitet er i min optik et udtryk for at høre begge sider af en sag og at forsøge at fremlægge den så neutralt som muligt. Men bagved ligger vinklen, og en vinkel er altid formet af noget. Selvfølgelig ligger der informationer og research bag, men der ligger også et valg, som journalisten og redaktøren har foretaget. Det valg skal vi være mere nysgerrige på.

Hvorfor er det lige den her vinkel, der er valgt på for eksempel et portræt? Det kræver en dybere indsigt i dig selv og viden om det, du helt personligt er rundet af – ud over din faglighed som journalist. For eksempel en indledende overvejelse om, hvad du egentlig tænker og synes om den person, du skal portrættere? Jeg kalder begrebet bevidst subjektivitet. At du ved, hvor du har dine blinde vinkler og kan tage højde for dem.

Så kære journalist. Lav et selv-interview. Kig på dig selv udefra og tal med dig selv, som var du en kilde. Hvor stammer du fra? Hvad lavede dine forældre? Hvilke værdier tegnede dit barndomshjem? Hvor bor du, hvem er du gift med, og hvad er dine værdier? Observer dig selv så neutralt, som det er muligt, og bid mærke i de ting, der kan farve dit udsyn. Skriv det eventuelt ned på en liste, så du kan huske, hvor du har brug for at have ekstra fokus for at undgå at blive fanget af rutinen og dine egne biases. Både når du idéudvikler, vinkler og skriver.

Malene Petersen er selvstændig journalist og forfatter til bogen ’Den gode tone’.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.