Debat: Journalister skal holde op med at tillægge dyr menneskelige træk

Ulve lusker, skarven er grådig, og sæler er grovædere. Journalister tillægger rovdyr menneskelige egenskaber, som næsten aldrig er gode, skriver fotograf Søren Skarby med udgangspunkt i en aktuel artikel fra JydskeVestkysten

Disney har ikke levet forgæves. Når journalister skal beskrive vild dansk natur, og især rovdyrene, bliver kassen med værdiladede udtryk fundet frem. Nogle gange skal man ligefrem tjekke byline for at være sikker på, at det ikke er Emil-bøgernes Tyttebær-Maja, der har skrevet artiklen.

Rovdyrene bliver tillagt alskens menneskelige egenskaber, som næsten aldrig er gode og meget ofte er en af de syv dødssynder. Ulve lusker, der er også noget skummelt ved dem, skarven, den sorte fugl, er grådig, og sæler er grovædende.

Det sidste kan man læse i JydskeVestkysten 11. januar.

Rubrikken udråber sælerne til at være ”grovædende”. Men ikke nok med det. Ifølge brødteksten er de både glubske og driver rovdrift. Alt i alt virker sælerne, på trods af deres nuttede udseende, til at være nogle modbydelige bæster.

Der er bare den hage ved det, at de er en del af naturen og dermed helt uden grådighed og andre onde hensigter. De agerer kun med en eneste hensigt, nemlig at sikre artens overlevelse. Alle de ubehagelige menneskelige egenskaber kan kun, det ligger i begrebet, tilskrives mennesker.

Hvis det modsatte var tilfældet, kunne en historie med rubrikken ”Fedmeepedimi blandt sæler” være en passende opfølgning. Sæler er jo grovædere.

En anden mulighed kunne være ”Sæler raser over overfiskeri”

Den holder ikke rigtig, vel? Skal vi derfor ikke blive enige om, at natur er natur, og kun bruge kassen med menneskelige træk om hinanden?

JydskeVestkysten har ikke svaret på debatindlægget inden deadline.

12 Kommentarer

Jesper Bech Pedersen
21. JANUAR 2020
Jeg savner eksempler på, at det har nogen målbar negativ effekt at tillægge dyr menneskelige egenskaber. Vi har her en mand, som mener noget, men som ikke rigtig underbygger det.

Eksemplet med, at sæler er grovædere, får jo ikke Gud og hver mand til at lade jagtgeværet og tage på pløkketur ud til den nærmeste strand. Eller for den sags skyld bare tænke ilde om sælen.

Og hvem fremmaner for sit indre blik et billede af den 'tyvagtige' skade, som sidder hjemme i reden med elefanthue på og planlægger sit næste heist?

Alle de opfindsomme tillægsord til trods, så er det jo bare dyr for pokker. Vi VED godt, hvordan naturen fungerer, og at hverken sæler, slanger eller snegle er 'onde' eller for den sags skyld skabt med henblik på at gøre livet surt for os.

Alligevel siger vi 'skadedyr' om nogle af dyrene, fordi de kolliderer med vores måde at leve på. Gad vide om ikke også fotografen bruger det udtryk nu og da, og dermed gør sig skyldig i hykleri?

Alting afhænger af øjnene, der ser, og naturligvis beskriver vi verden ud fra et menneskeligt udgangspunkt. Ikke af ond vilje, men for at præcisere og relativisere den adfærd, vi ser.

En due, der stjæler en pomfrit fra en tallerken, kan vi eksempelvis finde på at kalde "fræk", selv om den blot er fødesøgende. Men alle dyr er fødesøgende, så ordet "fræk" tjener til yderligere at kategorisere duens adfærd. Det er ikke negativt. Det er at bruge sproget og skabe fælles forståelse med modtageren.

Eller også er jeg bare dum som en dør. Hov... ups, må man så sige sådan?
Kåre Fog
20. JANUAR 2020
Han har ikke ret.
Mennesker og højere udviklede dyr har meget tilfælles.
Nogle af de følelser, som mennesker har, har dyr også. Følelser som afsky, sorg eller glæde giver aktivitet i hjernens amygdala. Det gør de hos dyr på samme måde som hos mennesker. Når de samme hjernecentre aktiveres, kan vi vel godt regne med, at det basalt set er de samme typer af følelser.

https://videnskab.dk/naturvidenskab/anerkendt-abeforsker-vi-skal-turde-tale-om-lighederne-mellem-dyr-og-mennesker?
Sanne
16. JANUAR 2020
Fint forklaret, Vibeke. Menneskelige egenskaber og følelser er nemlig meget ofte slet ikke menneskelige. De gælder alle dyr (også torsk, viser forskning), de fleste mennesker kender bare for lidt til dyr til at vide det.
Jeg er dog ganske enig i, at det er en både uheldig og usmart tendens at dæmonisere visse dyr ved at beskrive dem negativt og tillægge dem motiver, som de højst sandsynligt ikke har. Medierne kunne ændre meget i fx ulvedebatten, hvis man kunne modstå fristelsen til at puste til ilden.
Det gælder iøvrigt også mange emnet end dyr.
Gorm Rasmussen
16. JANUAR 2020
Og Søren Skarby er en torsk

(ps: søgte tidligere på året, via PEN, at få bragt et indlæg om de ugentlige mord på journalister i Mexico, minus resultat ... I Tyrkiet er en håndfuld journalister idømt strenge straffe for at have meddelt hvor Erdogan holdt ferie ... trykt samme dag, hvor kupforsøget fandt sted ... Erdogan er paranoid som ... ja hvilket dyr? ... Vil Journalisten skrive om det? Næppe. Bladet har ikke stukket hovedet i sandet som en struds, men er bare ligeglad med de perspektiver ... og går mere efter glimmer, ligesom en husskade.)
Leif Hansen Maribo
16. JANUAR 2020
Journalister er i lighed med adskillige politikere ikke de hurtigste knallerter på kajen - derfor.

Flere