Debat: Jeg vil gerne have en forklaring

”Er jeg den eneste, der finder det alarmerende, foruroligende, påfaldende eller om ikke andet særdeles interessant, at DJ lige pludselig slår ikke mindre end 11 stillinger op?” spørger Charlotte Damsbo
12.04.2018 · 14:10

Charlotte Damsbo, Skovlunde

Øh? Er jeg den eneste, der finder det alarmerende, foruroligende, påfaldende eller om ikke andet særdeles interessant, at Dansk Journalistforbund lige pludselig slår ikke mindre end 11 stillinger op?

Der er tale om disse stillinger:

• Konsulenter til DJ – karriere og trivsel: 2 stillinger

• Afdelingsleder til DJ – Økonomi- og medlemsafdelingen: 1 stilling

• Afdelingsleder til DJ – Individuel rådgivningsafdelingen: 1 stilling

• Administrative medarbejdere til DJ: 3 stillinger

• Kommunikations- og udviklingschef til DJ: 1 stilling

• Politisk konsulent og presserådgiver til DJ – politisk sekretariat: 1 stilling

• Afdelingsleder (advokat) og advokat til advokatfunktionen i DJ: jura og ophavsret – 2 stillinger

Samtidig kan jeg ikke finde så meget som en linje om det på journalisten.dk. 

Jeg vil gerne have en forklaring. 

For betyder det, at der er sket noget rigtig skidt i journalistforbundet? Eller er det bare endnu en opgradering, der kommer til at koste kassen? Og hvis det er en opgradering, hvor skal staklerne så sidde henne?  

Der er ikke mere plads i det meget smukke og meget (meget) dyre hus på Gammel Strand – ej heller i baghuset, så skal medlemmerne til at betale for opkøb af flere ejendomme? Vi taler trods alt om et af de dyreste fagforbund i Danmark, hvor man betaler fuld pris, uanset om man er i arbejde eller ej. 

Jeg vil gerne have nogle svar.

---

Svar fra Linda Garlov, direktør, DJ og Lars Werge, formand, DJ:

Tak for dit læserbrev. Vi kan naturligvis ikke svare for, hvordan fagbladet dækker de interne forhold i Dansk Journalistforbund (DJ), da redaktionen har fuldt frihedsbrev.

Men i forhold til dine andre spørgsmål kan vi samlet fortælle, at de mange opslåede stillinger i organisationen er resultat af flere ting.

Dels har vi en række ledige stillinger, fordi dygtige medarbejdere har sagt op. Nogle søger andre græsgange, andre har sagt op på grund af alder.

Og så har vi nogle nye stillinger til besættelse, fordi forbundets hovedbestyrelse (HB) for nylig besluttede en ny organisationsstruktur. Den indebærer tydelige rammer, klare beføjelser og sidst, men ikke mindst øget fokus på DJ’s styrke som politisk organisation.

Derfor besluttede HB en merbevilling på op til 2,5 millioner kroner i en treårig periode for denne satsning.

Samlet har HB gjort det klart, at de ekstra stillinger og den ny struktur skal forbedre trivslen i organisationen og styrke forbundets rolle og position på et ganske konkurrencepræget marked for fagforeninger.

DJ er hverken dyrest eller billigst blandt disse fagforeninger. Til gengæld har vi nedsat kontingent for ledige, pensionister og studerende. De nedsatte takster gælder, som vedtaget på seneste delegeretmøde i 2017, også for medlemmer med lav indtægt.

---

Svar fra Øjvind Hesselager, redaktør, Journalisten:

Du har ret. Vi var for sene i aftrækket. Vi har nu online beskrevet opslagene, ligesom der er en artikel i dette blad (nr. 3/2018, red.) om dem.

Tak for din reprimande! 

Magasin: 

Kommentar

CAPTCHA
Dette er en test for at sikre at du ikke er en robot der blot spammer kommentarsporet.

Seneste jobopslag

Studerende til kommunikationsenhed i europæisk topklasse

Lægemiddelstyrelsen
Ansøgningsfrist: 29.10

SoMe specialist til Skattestyrelsen

Skattestyrelsen
Ansøgningsfrist: 26.10

Ambitiøs kommunikationschef

Kalundborg Kommune
Ansøgningsfrist: 05.11

Designchef til Zetland

Zetland
Ansøgningsfrist: 10.11

Netavisen Pio søger skarp politisk journalist

Netavisen Pio
Ansøgningsfrist: 29.10

Assisterende perspektivredaktør til Børsen

Børsen
Ansøgningsfrist: 29.10

ROBOT STORYTELLERS

Grouleff Communications
Ansøgningsfrist: 25.10

Chefredaktør til Djøfbladet

DJØF
Ansøgningsfrist: 26.10

Journalist der kan lidt mere end dit fadervor

Professionshøjskolen ABSALON
Ansøgningsfrist: 22.10

Skrivende redaktionsleder til FORSKERforum

Dansk Magisterforening
Ansøgningsfrist: 31.10

To studerende søges til Dansk Journalistforbund – DJ Rettighedsmidler

Dansk Journalistforbund
Ansøgningsfrist: 29.10

Adjunkt til TV- og Medietilrettelæggelse på DMJX

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX)
Ansøgningsfrist: 29.10

Kommunikationskonsulent til Videnskabernes Selskab

Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab
Ansøgningsfrist: 22.10

Nye undervisere og udviklere til Center for Journalistik på SDU

SDU - Syddansk Universitet
Ansøgningsfrist: 31.10