search

Debat i Folketinget om skrappere presseetiske regler

Er klagefristen på pressenævnet for kort? Skal flere kunne klage? Skal Pressenævnet tage flere sager op af egen drift - og uddele bøder? »Det var på tide,« lyder det fra journalist, der sidste år klagede forgæves til Pressenævnet.

Er klagefristen på pressenævnet for kort? Skal flere kunne klage? Skal Pressenævnet tage flere sager op af egen drift – og uddele bøder? »Det var på tide,« lyder det fra journalist, der sidste år klagede forgæves til Pressenævnet.De seneste måneder er de presseetiske regler og medieansvarsloven blevet diskuteret flittigt – blandt andet her på Journalisten.dk. Journalisten beskrev i det seneste nummer, hvordan reglerne om klagefrist og retlig interesse betyder, at en stor del af klagerne til Pressenævnet aldrig bliver behandlet. Samtidig har der været kritik af, at Pressenævnets kendelser fylder for lidt i forhold til den skade mediets historier har gjort.

I morgen drøfter Folketingets kulturudvalg og Folketingets retsudvalg muligheden for stramninger af reglerne for mediers etik og ansvar. Det gælder blandt andet klagefristen, hvem der kan klage til Pressenævnet og om Pressenævnet skal kunne uddele bødet.
De to udvalgsformænd Anne Baastrup (SF) og Flemming Møller Mortensen (S) lægger op til en dialog med medierne. Det skriver Danske Specialmedier.

Journalisten skrev i januar om de nuværende regler for klagefrist og retlig interesse, der betyder, at en stor del af klagerne til Pressenævnet aldrig bliver behandlet. Det gjaldt for eksempel Christina Olsen, der i foråret mistede sine døtre Line og Marlene ved en bilbrand i Tyskland – en sag hvor pigernes far nu står tiltalt.
Den tidligere DR-journalist Frode Muldkjær indbragte i foråret sagen for Pressenævnet. Men hans klage blev afvist fordi han ikke havde retlig interesse. Han hilser debatten i Folketinget velkommen.
»Jeg synes, det lyder rigtigt fint. Hold da op, det var da på tide. Alle må da kunne hilse den slags tiltag velkommen,« siger han til Journalisten.dk.

I Sverige er fristen for at klage tre måneder, og i Norge blev klagefristen for nylig forlænget fra tre til seks måneder – på opfordring fra den norske redaktørforening. I sagen om dækningen af Line og Marlenes død, klagede moren Christina Olsen – som var klageberettiget – ikke inden fristen på fire uger.
Hun fik først frigivet og begravet sine børn efter tre uger.
»Når man oplever den slags, som jeg har gjort, bliver man handlingslammet og tænker ikke klart,« forklarede hun Journalisten .

I modsætning til Danmark kan alle om enhver i Norge klage til det norske pressenævn. Og generalsekretæren Per Edgar Kokkvold blander sig også flittigt i den medieetiske debat. Se web-tv med Per Edgar Kokkvold.

Det skal kultur- og retsudvalget diskutere:
• Er tidsfristen for at klage til Pressenævnet på fire uger er for kort og dermed afholder mennesker fra at klage?
• Er klageadgangen til Pressenævnet for snæver, når det kun er personer med retlig interesse, der kan klage?
• Skal medier forpligtes til at bringe dels Pressenævnets kendelse og et journalistisk dementi af den usande historie i en opsætning og placering, "der nogenlunde svarer til det tidligere bragte, og hvor forurettede personer, virksomheder eller organisationer renses i tilstrækkelig grad"?
• Skal Pressenævnet kunne uddele bøder til medier, "der i alvorlig grad overtræder medieansvarsloven og de presseetiske regler".
• Hvordan det sikres, at personer der ønsker at klage til Pressenævnet, får bedst mulig hjælp og vejledning?
• Skal Pressenævnet i højere grad skal tage sager op af egen drift?
• Skal erstatning som gives til personer, virksomheder, organisationer m.m., der uretmæssigt er blevet hængt ud i medierne, stå mål med den skade, som omtalen har forvoldt?

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen