I disse dage bløder fotoafdelingerne på flere af landets dagblade. Fotografer bliver fyret, hele fotoafdelinger nedlægges. Vi er kun lige startet.

Det er – igen – fotograferne, der som nogle af de første må lægge ryg til fyringsrunder. Begrundet i alt fra dårligt annoncesalg på trykte platforme til konkurrencen fra DR. Jeg kan nu meget godt lide DR, men det er ikke dét, denne fortælling skal handle om.

Hvorfor er fotograferne først i køen, når der skal prikkes? Hvorfor er avisernes respekt for fotografi, produceret af egne, faste fotografer såvel som freelancere, efterhånden på et historisk lavt niveau?

Sagen er: Vi ligger nok, som vi har redt. Nu er det på tide, at vi rejser os fra drømmesengen og tager fagets udfordring nummer 1 alvorligt!

Med fare for at generalisere: Fotografer er visuelle. Fotografer er følelsesmennesker, der lader deres arbejdsprocesser styre af instinkt og fornemmelser.

Journalisterne derimod er rationelle, og de har ordet i deres magt. De kan argumentere, de kan forstå og formidle billeders fortælling. De kan give billederne betydning.

Og fordi journalisterne som oftest samtidig er ophavsmænd og -kvinder til historierne i medierne, så bestemmer de over historierne. Fotograferne er blot underleverandører, der udfører journalisternes idéer. Derfor er lederne i de store mediehuse oftest journalister. Sådan har det været i årtier.

I dag har den teknologiske udvikling så gjort det muligt for enhver at skyde et foto af rimelig teknisk kvalitet. Journalisterne inklusive. Og fotograferne? De bidrager – set med ledernes øjne – ikke med noget særligt. Mange fotografer sidder og venter på fotobestillingerne, uden initiativ og ønske om at gå i gang selv. De har ingen idéer. Begejstringen er til at overse, fotograferne kører på autopilot.

Hvorfra ved jeg det? Jeg har selv været fotograf i mange år som uddannet fotojournalist.

Og jeg ved, at jeg generaliserer, for der sidder selvfølgelig virkelig dygtige, idérige og højt kvalificerede fotografer rundt om på aviserne. Fotografer, der på eget initiativ rejser ud og skildrer den verden, vi opholder os i, på et højt kvalitetsniveau. Problemet er blot, at beslutningstagerne ofte ikke kan se forskel på skidt og kanel. Fordi de ikke er visuelle. Fordi de har hovederne fyldt med bundlinjetal. Fordi de er bange for, at deres avis vil dø. Og så fyrer de sgu bare hele banden.

Men der er mere på spil her. Hele vores fags fremtid er truet. Dokumentarfotografiet er allerede noget, man går på museum eller gallerier for at se. Kun ved en holdningsændring hos lederne i mediehusene kan fotojournalistikken overleve.

Det er på tide, at fotograferne tilbageerobrer tabt land. Tager magten over de visuelle historier. Vi skal blive meget bedre til at idéudvikle, fotografere og formidle vores egne historier med vores eget personlige aftryk. Vi skal personliggøre vores fortælling igennem en visuel form, der overrasker, der er anderledes. Og vi skal kunne sætte ord på disse historier!

Kort sagt: Vi skal skabe værdi for medierne. Vi skal gøre en forskel, vi skal skyde billeder af en kvalitet, som journalisterne ikke evner. Kun på den måde kan vi overleve fremtidens medielandskab.

Kampen står på chefgangen. Tag kampen op, gør argumenterne gældende, før det er for sent.

De interessante, fotodokumentariske historier udspringer af stort mod, personlig fascination og stillingtagen. Verden har brug for fantastisk fotojournalistik. Og her i andedammen har vi de folk, der kan levere det. Så giv de folk nogle rimelige rammer at arbejde under. Er det så svært at forstå?

Lars Bertelsen er uddannet fotojournalist fra DMJX i 1997. Har arbejdet som fotograf, fotojournalist og underviser. Stifter af fotoskolen Fotografværkstedet sammen med Søren Voigt Juhl. Tidligere ekstern lektor på DMJX, siden 1997 på alle niveauer af Fotojournalistuddannelsen. Desuden tidligere medlem af censorkorpset på DMJX. Lars Bertelsen har rejst med sit kamera i mange lande på opgaver for kunder og i jagten på personlige projekter – han har fotograferet mennesker i alle sociale lag over hele verden.