Der er ni overordnede betingelser for, at et medie kan opnå redaktionel produktionsstøtte (mediestøtte). Ingen af betingelserne handler om mediets økonomi.

Som reglerne er i dag, betyder det, at et mediehus helt automatisk kan modtage statsstøtte på mange millioner hvert eneste år, selv om overskuddet for længst har passeret en kvart milliard.

Ja, selv overskud på halve og hele milliarder er ingen hindring for mediestøtten, hvis det skulle komme dertil.

I den anden ende af det danske medielandskab findes der små medier, der helt bliver afskåret fra at modtage mediestøtte, fordi de for eksempel ikke dækker kulturstoffet, har for få redaktionelle medarbejdere eller blot ejes af en ejer.

Det kritiske netmedie Olfi, der skriver om forsvaret, er et eksempel. Min arbejdsplads ,DH Media (tidligere Dansk Handelsblad), er et andet. Vi skriver om den grønne omstilling, mangel på arbejdskraft, hastigt stigende fødevarepriser, udvikling i bysamfund og meget andet. Men det er ikke nok til at modtage mediestøtte.

Over en kvart milliard i overskud  

Med over 112 års bladhistorie er jeg naturligvis stolt af at arbejde for et medie, der aldrig har modtaget én krone i mediestøtte – og ej heller fik kompensation under corona.
Det betyder ikke, at vi ikke har været mærket af faldende abonnements- og annonceindtægter de senere år.

Vi er fem medarbejdere på redaktionen, der hver dag er i direkte konkurrence med medier, der får mediestøtte. For eksempel Fødevarewatch, der sammen med de øvrige Watch Medier er ejet af JP/Politikens Hus.

Sidste år fik JP/Politikens Hus i alt 77 mio. kr. i mediestøtte. Det skal ses i lyset af, at mediekoncernen landede et rekordoverskud på næsten 287 millioner kroner inklusive et tocifret millionbeløb i coronakompensation.
Der er ingen tvivl om, at de gør det hamrende godt i JP/Politikens Hus. Det vidner et kig i regnskabshistorikken om.

Alene siden 2017 løber det samlede overskud op i 1,1 milliarder kroner, mens egenkapitalen er vokset til 3,2 mlliarder kroner.

Men historikken viser med al tydelighed også, at mediekoncernen sagtens kan klare sig uden statskroner i baglommen.

Uafhængig og fri?

Måske lige netop derfor luftede mediekoncernens administrerende direktør, Stig Ørskov, i starten af året i en kronik i Berlingske en skånsom udfasning af produktionsstøtte til etablerede medier over de næste 10-15 år.
”For realiteten er, at det ikke blot er sundt for demokratiet, at de private medier klarer sig uden statens driftsstøtte. Det er også sundt for medierne. Og tilmed viser udviklingen, at medierne faktisk godt kan klare sig uden,” skrev Ørskov i kronikken forud for regeringens udspil til et nyt medieforlig.

Stig Ørskovs holdning er naturligvis et rap over nallerne til de store medier, som ikke er lige så økonomisk veldrevne som JP/Politikens Hus.

Men hvorfor vil JP/Politiken overhovedet gøre sig afhængig af statskroner 10-15 år ude i fremtiden, hvor ”butikken” – og formentlig overskuddet – kun vokser sig større og større?

Selv om topchefen altså gerne ser mediestøtte afviklet over tid, afholder det ikke JP/Politikens Hus fra at ansøge om flere millioner i mediestøtte.

I alt har den lokale, digitale satsning JP Lokal søgt om støtte til 19 lønnede årsværk, men indtil videre fået et rundt nul, da Medienævnet vurderer, at JP Lokal ikke er et selvstændigt brand.

Mon ikke klagen ændrer på den afgørelse?

Mere vil som bekendt have mere.

Søren Tougaard er journalist på DH Media (tidl. Dansk Handelsblad)