Debat: Hvor blev mediestrategien af?

"Dette indlæg er ikke en automatisk støtte til Journalisten. Det er et opråb til HB om at få lavet den analyse af DJ's medier, man egentlig havde planlagt," skriver faglig revisor i DJ om forbundets mediestrategi

”Nu skal DJ’s udgivelser gennemgås og fremtidssikres. Vi skal have et bud på, hvordan mediestruktur og kommunikation til medlemmer, medier og offentlighed skal se ud i fremtiden.” 

Det var intentionen, da forretningsudvalget for snart et år siden nedsatte et medieudvalg. Alt skulle vendes – Journalisten, nyhedsbreve, digitale medier, forskellige hjemmesider og forbundets kommunikationsafdeling skulle analyseres med brug af målinger, undersøgelser og læsertal på elektroniske udgivelser og hjemmesider.

Intentionerne var gode og store. Desværre lever resultaterne ikke tilnærmelsesvis op til det ambitiøse kommissorium. I stedet ser det ud til, at hovedbestyrelsen (HB) er faldet i den kendte grøft: Vi diskuterer det, vi alle kender: Journalisten.

Det eneste, jeg som faglig (kritisk) revisor har fundet om udkommet af arbejdet, er to beslutninger om netop fagbladet: Frihedsbrevet er nu hugget i runer – og der skal udkomme 12 trykte udgaver i stedet for 15.

Helt ærligt, HB – det kunne de fleste af os have fundet ud af helt uden udvalg og møder. Udspillet om færre numre kom i øvrigt fra Journalisten selv.

Redaktionen havde (forudsigeligt) ønsket at beholde besparelsen på trykningen for at bruge pengene til digital udvikling, mens HB kun lod personaleomkostningerne fra de færre trykte udgaver blive i redaktionen. Men dette indlæg er ikke en automatisk støtte til Journalisten. Det er et opråb til HB om at få lavet den analyse, man egentlig havde planlagt.

En god kommunikationsstrategi bør begynde med at fastslå, HVAD man gerne vil fortælle. Så analyserer man, HVEM man gerne vil ramme, og hvor medlemmer, politikere, myndigheder og andre modtagere befinder sig – hvilke medier og platforme benytter de sig af. Først derefter kigger man på, HVILKE medier og platforme der bedst opfylder formålet. HB har desværre nærmest gjort det i omvendt rækkefølge.

Vi journalister er nok generelt bedre til at kritisere det bestående end til at udarbejde strategier for fremtiden. Så måske skulle man have haft et andet udvalg end fire journalister, en bladtegner og en enkelt kommunikatør. Måske skulle HB have indhentet en analyse og et bud fra et professionelt, eksternt firma. Måske skulle man have brugt mere tid.

I hvert fald er det ærgerligt, at vi ikke fik et moderne bud på, hvordan DJ kommunikerer til og med medlemmerne. Det efterlader en del ubesvarede spørgsmål:

Hvad er målet med forbundets hjemmeside? Skal den som i dag især være for de aktive – eller skal den i højere grad være en service-side, der henvender sig til både måske kommende og nuværende medlemmer i bred forstand?

Skal vi stadig have mindst tre forskellige sider (journalistforbundet.dk, journalisten.dk, kommunikationen.dk)?

Hvad er vores mål med at være på forskellige sociale medier, hvordan skal vi bruge dem, og hvem har ansvaret?

Hvem ønsker vi at ramme med forskellige nyhedsbreve? 

Hvad med balancen mellem det frie Journalisten og forbundets kommunikationsafdeling?

Så god arbejdslyst til den kommende hovedbestyrelse. Der er nok at tage fat på. 

Carsten Lorenzen er selvstændig videojournalist og faglig revisor i DJ

Journalisten har bedt Carsten Lorenzen skrive denne kommentar som en uddybelse af, at han i sin faglige revision af DJ undrer sig over resultatet af Medieudvalgets arbejde.

—–

Kommentar til Carsten Lorenzens indlæg fra Lars Refn, medlem af Medieudvalget i DJ og formand for Danske Bladtegnere:

Medieudvalget har i oktober 2014 aflagt rapport til hovedbestyrelsen. I rapporten er en række forslag til ny struktur for DJ’s medier. De første initiativer er taget – du nævner selv to af dem, frihedsbrevet og reduktionen i antallet af udgivelser. Derudover arbejdes der på at etablere en selvstændig bladbestyrelse. 

Et meget vigtigt punkt for mig i udvalgsarbejdet var, at vi fik overtalt Journalisten til også at skrive journalistik om andre af DJ’s organisationsområder end den klassiske journalistik – dette er der da også taget hul på. Jeg tør godt sige, at det efter udvalgsarbejdet er gået op for Journalistens redaktion, at “fagbladet Journalisten er et samlingspunkt for alle medlemmer”.

Jeg håber også, at det vil lykkes at samle flere af forbundets medier i samme portal og derved gøre det muligt for medlemmerne selv at sammensætte deres helt egen nyhedsstrøm, ligesom brugen af mere moderne kommunikationsformer – levende billeder, interaktiv grafik og så videre vil blive implementeret. Men næppe før medlemspresset bliver stort nok. 

Det tager nok mere end fire-fem måneder at vende DJ’s medie- og kommunikations-supertankere og få dem til at sejle samme vej. Jeg er glad for den rapport, der kom ud af Medieudvalget, på trods af at den blev udfærdiget i lyset af en fusion, der aldrig kom. Selv har jeg været vidne til fusionen i ingeniørernes foreninger, da IS og DIF blev til IDA, og da lavede man fælles medie i 25 år, før foreningerne endeligt flød sammen.