search

Debat: Hvem skal beskyttes mod hvem?

Der er et skrigende misforhold i, at borgernes private færden skal overvåges, mens politikerne skal udarbejde love i ’fortrolighed’, skriver DJ's næstformand, Tine Johansen

’Hvis du ikke har noget at skjule, er øget overvågning da ikke noget problem!’  

Det ’argument’ bliver ofte brugt, når nogen taler imod overvågning, registrering – og senest logning. Hvis man tillader sig at lufte sin bekymring over, at borgeres færden, kommunikation og internettrafik overvåges, er man én af de der paranoide sølvpapirshatte, der nok ikke selv er helt fin i kanten. 

Justitsminister Søren Pind har varslet, at han vil fremsætte et lovforslag om sessionslogning af alle danskere. Forslaget går ud på, at internetudbydere forpligtes til at registrere og gemme alle oplysninger om danskernes digitale fingeraftryk. 

Det synes Dansk Journalistforbund er en virkelig dårlig idé. For med en så gennemgribende logning er kildebeskyttelsen i fare, og den fortrolige kommunikation er udsat. Din brevhemmelighed og din færden har du ikke længere for dig selv. Databeskyttelsen er pist væk. Ordet er ikke længere helt frit. 

Vi risikerer, at ingen modige mennesker længere vil kontakte journalister for at fortælle om deres kendskab til ulovligheder, krænkelser eller kritisable forhold. Og det er et problem – ikke bare for os journalister, men for os alle sammen. 

Dansk Journalistforbund har sammen med 24 andre og meget forskellige organisationer skrevet et brev til justitsministeren for at protestere mod planerne, som vil få store konsekvenser for retssikkerheden. Vi ser frem til at høre hans svar. 

Mens borgerne skal finde sig i at få overvåget ethvert skridt på nettet, er det noget andet med politikerne. I den forkætrede offentlighedslov fra 2014 er der sket en gevaldig udvidelse af dokumenter og korrespondancer, som er undtaget aktindsigt. 

I § 24 om ministerbetjening har man med loven udbygget det ’fortrolige arbejdsrum’, som en lang række Christiansborg-politikere mener er nødvendigt for at udføre deres arbejde. 

Da loven blev præsenteret, blev det ’fortrolige arbejdsrum’ beskrevet som på størrelse med en telefonboks. To år inde i lovens levetid viser det sig nærmere, at rummet i praksis er på størrelse med Bella Center. Paragraffen bruges oftere og mere lempeligt, end der var lagt op til. 

Heldigvis rasler SF, R og K med sablerne lige nu. Selv  om de tre partier var med i forligskredsen, der indførte offentlighedsloven, er de nu klar til at se kritisk på, om den bliver brugt efter hensigterne. 

Dansk Journalistforbund kæmper for at få loven lavet om og lovgivningsprocesserne åbnet. For det er et kæmpe demokratisk problem, at der er skabt en offentlighedens Bermuda-trekant i det politiske lovarbejde. Og så er der et skrigende misforhold i, at borgernes private færden skal overvåges, mens politikerne skal udarbejde love i ’fortrolighed’.

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen