Siden jeg meldte mig ind i DJ som nybagt journaliststuderende lige omkring årtusindskiftet, har jeg hørt på, hvor forkert et medlem jeg er. Jeg har hørt det på delegeretmøder, gennem fusionsdebatter, i Journalistens spalter – selv tidligere formænd har ment, at jeg ikke rigtigt hørte hjemme i deres forbund.

Jeg har været medlem af flere specialgrupper og kredse af DJ, end der er journalistiske medarbejdere på en gennemsnitlig lokalavis. Mine 20 år som journalist har budt på arbejde som lokaljournalist, freelancer, kommunikationsmedarbejder, blogger og halvdelen af tiden arbejde, som er en blanding af det hele. Og imens har jeg skullet høre på, at jeg er en falsk journalist, der ikke hører hjemme i DJ. Jeg var en af de første journaliststuderende på RUC, og det var helt forkert – vi var jo akademikere, og alle ved, at ægte journalister kun udklækkes i Aarhus, faktisk allerhelst i mesterlære. Dernæst blev jeg en af de rigtig onde, der laver kommunikation. Og senere igen blev jeg blogger, og vi er jo slet ikke journalister.

Jeg har nu ellers både pressekort og et flot papir fra universitetet med rektors underskrift, hvis nogen vil se det.

Undskyld jeg er her

Kære sande journalister på DR, Ekstra Bladet, Politiken, TV 2 og de andre evige journalistiske jagtmarker: Jeg beklager ydmygt, at det ikke dengang på panikdagen lykkedes mig at få en lige så flot praktikplads som jer, og at det ikke senere er lykkedes mig at få en lige så fin stilling som jer.

Undskyld, at jeg må tage til takke med at henslæbe mit liv som lokaljournalist, freelancer, kommunikatør, blogger m.m. Undskyld, at I skal leve med, at typer som mig skal inficere jeres flotte fagforening, så I ikke kan have den for jer selv.

Undskyld, at vi også er her. Også undskyld på vegne af O-Gruppen, Visuelt Forum, fotograferne og alle de andre medlemmer, der allernådigst får lov at betale kontingent for at være med i jeres fine klub.

Hangarounds til klubben af sande journalister

Underligt nok lader det til, at en del af os efterhånden er blevet trætte af at betale til en klub, hvor vi ikke er velkomne. Dygtige journalister og andre mediekolleger har meldt sig ud af DJ, fordi de blev trætte af at betale for at spille rollen som hangarounds til klubben af sande journalister. Jeg forstår dem godt, men det er synd og skam. Både for vores faglige fællesskab og for dem selv som individer, fordi ingen andre fagforeninger giver bedre rådgivning til journalister – uanset arbejdsplads.

Ingen kan vinde på en amputeret fagforening, hvor alle faggrupper bliver splittet op i et ”os og dem”, ud fra hvilken arbejdsplads de pt. arbejder på. Hvor journalister kun må være medlem af den fine klub, hvis de har et bestemt type arbejde. De fleste af os skifter løbende mellem forskellige typer arbejdspladser gennem et helt liv. Det bliver temmelig upraktisk, hvis vi også skal skifte fagforening hver gang.

Det virker heldigvis, som om at DJ har opdaget det, og tonen er nu blevet markant mere imødekommende over for alle faggrupper fra forbundets side. Hvis nu bare vores kolleger også ville udvise samme kollegiale adfærd.

Har du takket din kommunikationsmedarbejder i dag?

Kære kolleger. Jeg forstår da godt, det er irriterende, når kilder gør modstand, og de endda har rådgivere, der hjælper dem. Men det er altså ikke resten af DJ’s skyld. Man kunne måske endda argumentere for, at de fleste kommunikationsmedarbejdere blot udfører det job, de er ansat til? Et job, der blandt andet også omfatter:

• At hjælpe journalister med at finde cases til historier
• At opdatere hjemmesider med informationer, data og kontaktoplysninger
• At hjælpe journalister med at få fat i telefonnumre og kilder
• At sende pressemeddelelser ud
• At skaffe pressefoto ellers arrangere foto-mulighed

Kommunikationsmedarbejderen er en forudsætning for, at journalisten kan passe sit arbejde hurtigere og nemmere. Kommunikationsmedarbejderen er ofte den, der allerede har taget den interne kamp i organisationen for åbenhed, før journalisten overhovedet kommer på banen. Så husk at takke din kommunikationsmedarbejder. Det kan meget vel være dit næste job.

Katja Moikjær er journalist og cand.comm.