Journalisten nummer 10 har en kulørt feature, der foruden forsiden og side to fylder otte sider inde i bladet. 10 sider om reaktionen på, at Radio24syv i foråret slog en kanin ihjel med en cykelpumpe, og især om hvordan en kvindelig journalist, der var medvirkende til drabet, fik behandlingskrævende paranoia på grund af de mange hadebreve, der siden kom til redaktionen. Det er ikke så meget historien, der er generende, som den sensationsprægede udformning, der generer, i hvert fald mig.

Det er blandt andet glamourbilleder af journalisten med lækkert hår, bævende læber og en tøjkanin, der illustrerer artiklen. Der er også en helside med en slags mafiainspireret djævlehånd med ”et kobberfarvet projektil”, der MÅSKE er sendt af mafiaen!!!

Mafia-hilsenen, som billedet viser, er altså en messingpatron og ikke noget kobberfarvet projektil, det burde der være nogen på Journalisten, der har observeret. Bladet repræsenter immervæk et erhverv, hvor grundig research er en af grundstammerne.

Jeg skal ikke her forholde mig til kanindrab, hadebreve eller paranoia, men gøre opmærksom på, at Journalisten er et FAGBLAD og ikke et kulørt underholdningsmagasin. Jeg har intet imod den genre, men den hører ikke hjemme her.

Bastian Larsen, journalist

–––

SVAR fra Øjvind Hesselager, redaktør, Journalisten

Kære Bastian Larsen. Tak for dit læserbrev. Jeg tager din kritik til efterretning. Omvendt synes jeg også, det er vigtigt, at fagbladet udvikler fortælleformerne.