Ingen vil vel benægte, at den trykte avis er i en krise, der ikke er set nogensinde før. Overalt i verden kæmper bladejere og medarbejdere for deres avis, mens oplagene falder støt.

Den digitale verden, de mange tv-kanaler, dyre produktions- og distributionsomkostninger og især yngre menneskers fravalg af avis er de mest iøjnefaldende årsager til, at det står så sløjt til. Den trykte avis spås af mange til snart at være en uddød race, mens man i bladhusene desperat prøver at finde idéer til, hvordan ens avis alligevel kan holde på køberne og få flere til. Men ligesom i andre virksomheder, der skranter, bør man måske også en gang imellem se på, om man har de rigtige chefer. Er det for eksempel den rigtige vej at vælge folk til chefredaktører, der har gjort karriere i et helt andet medie – tv? 

Der skal ikke meget til, før medarbejdere ved tv nærmest får ”stjerne-status”, både af seerne, men også af ugebladsjournalister, der skærer store interviews til med kvindelige kolleger, som blot har været på skærmen nogle få gange.

Er bladhusenes ejere angrebet af den samme stjernebacille? Påfaldende er det for eksempel, at de to engang så store landsdækkende underholdningsaviser, nu nærmere helsetidsskrifter for hypokondere, BT og Ekstra Bladet, begge har chefer, som man har hentet fra tv-verdenen. Og var det ikke en større avis på den jyske vestkyst, der for nogle år siden mente, at man havde skudt papegøjen ved at snuppe et kendt tv-ansigt til at være chefredaktør? Det varede i øvrigt ikke så længe. Man kunne med rette mene, at journalister, der har vist stort talent som medarbejdere ved trykte aviser, havde større forudsætning for at skabe en avis, der kan fastholde læserne, end folk, der har arbejdet bag eller foran kameraet. 

Bent Johansen, journalist