Twitter-væggen kørte på fuld skrue, som den altid gør, når vore studerende holder møder – i dette tilfælde generalforsamling i Kredsen af Journaliststuderende (KaJ) på DMJX i Aarhus. Det var lørdag 17. februar, og Frøberts Auditorium var næsten fyldt med medlemmer.

Oppe ved tavlen stillede kandidaterne sig op for kort at præsentere sig selv og dermed begrunde, hvorfor de skulle være den bedst egnede kandidat til et sæde i bestyrelsen. Ni kandidater – ni kvinder.

Det fik mig til at tweete: ”For en erklæret feminist som mig er det fedt at se, at der er ni kvinder, som kandiderer til bestyrelsen i @HejfraKaJ #kajgf”.

For en erklæret feminist som mig er det fedt at se, at der er 9 ♀️ som kandiderer til bestyrelsen i @HejfraKaJ #kajgf pic.twitter.com/PVPos5zzQm

— Lars Werge (@larswerge) 17. februar 2018

Skævvridning på køn 

DJ har i mange år haft en skævvridning på køn, når vi ser på medlemmerne af vore forskellige bestyrelser, i medarbejderforeninger, specialgrupper, kredse, hovedbestyrelse, forretningsudvalg og øvrige udvalg.

Eksempelvis har der aldrig været et flertal af kvinder i vores hovedbestyrelse. I øjeblikket er seks af de 15 medlemmer kvinder – hvilket ikke ganske afspejler kønsfordelingen blandt vore medlemmer, som er 47-53 % (kvinder-mænd).

KaJ-bestyrelsen bestod i forvejen af et flertal af kvinder, og det blev opretholdt. Og som flere (mænd) svarede på mit tweet, så er det jo ikke ligestilling, at der er flest kvinder – så er uligestillingen blot med modsat fortegn, må vi forstå.

Løngabet på vej til at udviskes 

I Dansk Journalistforbund er det tidligere blevet diskuteret, om der skulle være kvoter for køn. Det har vi ikke, og jeg tror ikke, den nuværende hovedbestyrelse agter at ændre på det.

Men vi har en holdning for ligestilling helt generelt. Hvert år, når vores lønstatistik udgives i januar-februar, sætter vi fokus på ligeløns-problematikken. Vi ønsker, at vore medlemmer har lige muligheder, og at de har lige rettigheder – hvilket er en årsag til, at vi fortsat kæmper for bedre orlovsvilkår for fædrene.

Hvad angår lønnen, så ser det ud til, at løn-gabet mellem mænd og kvinder er på vej til at udviskes. Forskellen er blevet mindre og kunne i januar i år opgøres til 4,4 procent (kvinders løn i forhold til mænds), og det har aldrig været mindre i den tid, DJ har lavet lønstatistik.

DJ’s politik for ligestilling antager også mediepolitiske dimensioner, når vi er med til at sætte fokus på minoriteters repræsentation i mediebilledet, eller når vi støtter arbejde med at belyse kvinder i ledelse i vore brancher.

Det er ligestillingspolitik. Det er ikke feminisme, som efter min mening må være en privat sag for den enkelte. Men i mit ovennævnte tilfælde dog ikke en mere privat sag, end at jeg fik læst og påskrevet, da jeg luftede min holdning ”som erklæret feminist” på det sociale medie.

DJ bliver kvindedomineret de kommende år 

Når jeg var glad for de ni kandidater, var det i lyset af det samlede billede af politisk repræsentation. Ikke for at hylde en uligestilling i en enkelt bestyrelse.

En enkelt bestyrelses sammensætning ændrer jo ikke ved det overordnede billede. Vi kan formentlig også finde bestyrelser i DJ-regi, hvor mændene er i massivt overtal. Og så længe der netop ikke er kvotering i forbundet, så må det være det gode eksempel, der måske kan ændre tingene.

I øvrigt ser det ud til, at Dansk Journalistforbund i løbet af de kommende år vil blive et kvindedomineret forbund. Deler vi medlemstallene op på alder, så er der et tydeligt flertal af kvinder i de yngre årgange, mens det modsatte gør sig gældende, jo ældre medlemmerne bliver.

Så i løbet af 10 år vil DJ med stor sandsynlighed have flere kvindelige end mandlige medlemmer. Men alle medlemmer bør også til den tid have de samme rettigheder, de samme pligter og de samme muligheder i forhold til indflydelse i DJ.

Også derfor er ligestilling vigtig. Ikke kun 8. marts, som er den årlige kampdag for ligestilling mellem køn. Og ikke kun i DJ, men i samfundet som helhed.