search

Debat: Genskaber danske medier det værste fra Facebook?

Såkaldt “personalisering” af nyhedssider betyder, at har du læst nyheder om Rasmus Paludan, får du mere af samme skuffe. Tanken virker fin ved første øjekast, skriver direktør i Datapult, Jacob Knobel. “Men ved nærmere eftertanke kan det udvikle sig i en skræmmende retning“

2018 var et annus horribilis for Facebook. Mark Zuckerberg besøgte en skeptisk kongres for at forklare sin rolle som formidler af polariserende nyheder under det amerikanske valg. Marzuki Darusman, formand for FN's Mission for vidensdeling for Myanmar, udtalte, at “krisen kommer ud af Facebook … de ultra-nationalistiske buddhister har deres egen udgave af Facebook”.

For få år siden benægtede Facebook at være et medie, men ansætter i disse dage hundredvis af medarbejdere til at moderere og kontrollere indhold, som bliver delt på Facebook. Facebook er således kommet til at ligne et medie med en redaktion. Facebook bliver i stigende grad stillet til ansvar for deres nyhedsformidling i nyhedsfeedet på samme vilkår som en redaktion på et nyhedsmedie. Senest vil den tyske regering med bødestraf på op til 50 millioner euro kræve af platforme som Facebook at fjerne hadefuldt indhold inden for 24 timer.

Mens Facebook genopfinder de traditionelle redaktionelle dyder i en blanding af kunstig intelligens og mennesker, så genopfinder vi i Danmark de teknologiske dyder, som Facebook har opfundet og i dag kan konstatere skabte problemer i blandt andet kongressen og Myanmar.

Mere af det samme

De største danske nyhedsmedier arbejder i disse dage på såkaldt “personalisering” af deres hjemmesider. Et eksempel: Har jeg læst nyheder om statsministeren eller Rasmus Paludan, får jeg mere af samme skuffe. Grundtanken er, at jeg har udvist interesse for en given sag og derfor er interesseret i flere nyheder om samme emne.

Tanken om relevante nyheder virker fin ved første øjekast. Tanken om relevante nyheder virker også fin, når man skeler til annonceindtægter og Facebooks succes.

Men ved nærmere eftertanke kan det udvikle sig i en skræmmende retning. I Danmark ryster vi på hovedet af populistiske reaktioner ude i verden såsom Brexit og valget af Trump. Nogle har kaldt det Tribalism 2.0. Vi har ikke fået øjnene op for, at de destruktive teknologiske drivkræfter bag populistiske bevægelser i disse dage bliver implementeret hos de største danske nyhedsmedier. Der er forskning fra tiden inden sociale medier, der understøtter vigtigheden af et diverst medielandskab.

Farlige filterbobler

Uden et sammenhængende og flersidigt nyhedsbillede bliver vi læsere aldrig udfordret eller overrasket, men blot bekræftet i tidligere holdninger. Den videnskabelige litteratur kalder dette “filterbobler”.

Terroristen, der skød og dræbte 11 mennesker ved synagogen i Pittsburgh, var aktiv på det sociale medie Gab, som er blevet kaldt “den ultimative filterboble” af redaktøren for magasinet Wired. Forskere har opgivet at studere YouTube, da personaliseringen er så markant, at to mennesker ikke får samme videoer anbefalet på YouTube.

I et år, hvor der udskrives folketingsvalg og diskuteres personalisering i alle mediehuse, opfordrer jeg til at tænke på den danske tradition for public service, hvis §10 hidrørende “brede udbud af programmer og tjenester omfattende nyhedsformidling“ er truet.

Der er penge i det

Jeg har forståelse for, at personalisering klinger af flere annonceindtægter og sidevisninger på den ene side, men påpeger, at opmærksomhedsøkonomien allerede nu er under pres fra politisk hold og fra forskning i både samfund og psykologi. Kan danske medier søsætte tekniske løsninger, som gør op med opmærksomhedsøkonomien fremfor at efterligne Facebooks forretningsmodel?

Danske medier kan tage rettidig, aktiv og oplyst stilling til udfordringerne omkring personalisering nu ved at skele til historien om Facebooks nyhedsfeed, der udviklede sig fra at være en folkekær teknologi, men endte med at påvirke både nationer og minoriteter og nu må reguleres ved lov.

Jacob Knobel er direktør i konsulentfirmaet Datapult, der hjælper virksomheder med kunstig intelligens.   

Kommentarer
1
Morten Højgaard
27.02.19 13:34
Der er flere års forskning –
Der er flere års forskning – journalisten har ligefrem en artikel der omhandler det – der stort set afliver idéen om filterbobler, eller hvert fald effekten af dem.
Fremhævet af Journalisten

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen