Engang havde jeg en festlig kollega, der stak sin elegante kuglepen hen under næsen på mig og sagde: ”Ved du hvad, hvis de fyrer mig, så tager jeg denne her i lommen og skrider!”

Hun skulle ikke ha’ noget af at tømme skuffer og skabe med skiftesko, familiebilleder og mapper med gamle artikler og gå tungt læsset gennem redaktionen, hvis hun blev offer for en sparerunde. Det kunne blive tungt nok med kuglepennen, som var hendes eneste private ejendel på jobbet.

Og en anden kollega fortalte mig for nylig, hvordan hans skifterets-korrespondance i forbindelse med morens død forsvandt, da han blev opsagt, og det mediehus, han arbejdede for, straks lukkede hans mail. Dét lærte ham at luge alt privat ud af sin professionelle indbakke.

For fuldstændighedens skyld deltog jeg også engang i et TR-kursus, hvor kursuslederen med versaler understregede, at man aldrig skulle bruge sin arbejdsmail privat. Som i ALDRIG.

Og jeg reagerede på samme måde, som når man beder en sen-teenager om at bruge cykelhjelm: Lyttede høfligt – og blæste på det. Hun vælter jo ikke på den cykel – og jeg bliver sgu’ da heller ikke fyret!

Jeg skulle stille i et mødelokale

Indtil den onsdag morgen, da en sms tikkede ind om, at jeg skulle stille i et mødelokale. Som tidligere TR har jeg været med til adskillige opsigelsessamtaler.

Det er gyseligt, og det værste er, at hvis der ikke er tale om en udmeldt fyringsrunde, er den pågældende kollega ofte komplet uforberedt og overrumplet. Det var jeg ikke helt.

Lad os sige, jeg havde ”lugtet lunten” og nåede derfor at få pulsen i ro og at rette ryggen. Det kunne jeg godt unde alle.

Men herefter gik det kraftigt ned ad bakke. Firmaets ledelse begrundede min opsigelse med rationalisering og fritstillede mig.

De ”anbefalede”, at jeg straks gik hjem.

Altså var jeg det ene øjeblik en flittig medarbejder med en travl kalender, det næste en undværlig post i et Excel-ark og med en prompte lukket outlook-konto. Ingen adgang til uafsluttede opgaver, til modtagne freelance-artikler, der stadig lå i indbakken, og heller ikke til nærmest pinligt mange private familiebilleder, adresselister, reservationer, mails m.v.

Hvorfor skulle jeg lukkes ude?

Herregud, med 11 års anciennitet har jeg brugt noget i retning af 18-20.000 timer på min arbejdsplads, som jeg befandt mig godt på.

Det var næsten som at være hjemme, så grænsen mellem job og fritid flød ofte som mælk i kaffe. Hvilket passede mig fint, og jo også rigtig ofte kom arbejdspladsen til gode.

At blive koblet så brutalt af var derfor enormt stressende. Som at miste meget værdifuld bagage – og hvad var formålet med fluks at lukke mig ude? Forestillede nogen sig, at jeg ville rende med forretningshemmeligheder? At jeg ville obstruere et eller andet og skrive onde bandbuller ud i netværket?

Min hvad-nu-hvis-manual

Aller Media sidder på ca. 70 procent af ugebladsmarkedet. Jeg har været ugebladsjournalist i over 70 procent af mit arbejdsliv, og jeg fylder 60 år til jul. Sandsynligheden for, at jeg fremover skal freelance, er overvældende. Mediebranchens lillebitte hav befærdes af nogle enorme supertankere, så hvem vil smække luger i?

Med stort diplomati og en vis portion sund fornuft i forhold til at kunne overlevere og afslutte opgaver lykkedes det mig at få et transfervindue til mailen, så halvandet hæsblæsende døgn og godt 3.000 sorterede mails senere kunne jeg læne mig tilbage og se den nye virkelighed i øjnene.

Og hvad lærte jeg så? Her kommer min hvad-nu-hvis-manual:

–  At engagement, kapacitet, loyalitet og erfaring ikke nødvendigvis tæller som forsikring, når der stilles skarpt på trængte budgetter. Det kan syne bittert – det er det ikke, det er blot en konstatering, som du skal holde dig for øje. Rationaliserings-rifler skyder med spredehagl og har tendens til at ramme højtlønnede.

–  At du har brug for en god TR, som støtter dig og lytter, uanset om du bliver ulykkelig eller rasende eller både og. Det sidste er ret sandsynligt.

–  At du er forberedt på, at en fyring kan være ensbetydende med et clean cut, så du på et øjeblik ikke længere har adgang til din computer og mail. SÅ HAV EN PRIVAT MAIL TIL DINE PRIVATE SAGER! Og lad være med at bruge dit skab som et alternativ til selfstorage-firmaerne. Begræns dine private ejendele til en paraply, og hvad du ellers lige kan have i en taske. Eller gør som kollegaen med kuglepennen.

–  At du skal sørge for at have bistand i forhold til opsigelsesaftaler m.v. Du tænker ikke nødvendigvis knivskarpt i den følelsesmæssigt turbulente tilstand, du uvægerligt lander i. Underskriv kun bekræftelsen på, at du har modtaget opsigelsen. Og sørg for at vende dens betingelser med fagfolk. Det er ikke almindelige funktionæransatte forundt at forlade virksomheder med gyldne håndtryk og fede aftrædelsesordninger. Men der kan altid forhandles.

–  Meld ud offentligt, at du er fratrådt. Jeg skrev en besked på FB om, at jeg nu sejlede min egen sø. (Jeg skrev IKKE noget negativt eller brugte ukvemsord, der ellers let kunne være faldet mig ind netop på det tidspunkt, men som jeg sikkert ville fortryde). Det gav mange positive tilkendegivelser, og dem blev jeg glad for. Det gav også nogle kaffe-invitationer, som måske åbner nye muligheder. Dem blev jeg endnu mere glad for. Så brug netværket.

–  Gem dine mails og telefonnumre på personlige kilder og eksempler på dit arbejde (f.eks. pdf’er) i dit private arkiv/mailboks/sky, så du fortsat har let ved at kontakte de mennesker, du har samarbejdet med.

–  Du skal naturligvis ud og have et andet spændende job, men overvej alligevel dine odds, særligt hvis du som jeg risikerer at skulle veksle en fast, relativt høj løn med forsikringen fra a-kassen. Tegn evt. en lønsikring.

Andre af mine nyligt afskedigede, men ikke umiddelbart fritstillede kolleger, har tilføjet disse tre punkter:

–  Forventes det, at du arbejder i din opsigelsesperiode, så gå sammen med din TR i forhandling om en delvis fritstilling, f.eks. de sidste tre måneder af perioden. Ledelsen må have gjort sig tanker om, hvordan dine opgaver skal løses – uden dig – fremover. Et clean cut kan være brutalt, men omvendt er hverken du eller dine tilbageværende kolleger tjent med, at din afgang trækkes i langdrag.

–  Hører du argumentet om, at det vil være bedst at blive i jobbet i hele opsigelsesperioden, (der kan måske dukke et andet job op i virksomheden), så tjek, om det er sket tidligere? Kan du finde et eksempel på det? Hav ikke urealistiske forventninger til en sådan happy ending.

–  Er du omfattet af en sundhedsforsikring via det job, du bliver fyret fra, så husk, at du derigennem kan få samtaler med en psykolog, hvis du har behov for det.