”Vi har rigeligt med indviklede sandheder at sortere i, når landets egne topeksperter kæmper med at finde ud af, hvilke af de mange statistikker der er mest relevante, hvilke af de forskellige taktikker der vil redde flest liv,” siger Ernst Poulsen. Foto: Lasse Bo Wamsler/Cumuli
Indrømmet: Jeg har ikke været fan af aprilsnar-nyheder de seneste 10 år.
Jeg var med på idéen i gamle dage, hvor det var nogle få nyhedsmedier, og hvor det var én gang om året, at man skulle gætte, om det virkelig passede, at man puttede levende kyllinger ind i chokoladeæg.
På en måde var idéen vel, at vi skærpede vores nyhedssans og lærte at være lidt skeptiske over for nyhedsstrømmen.
Men sådan er nyhedsbilledet ikke i dag.
De sidste par år har strømmen af 1. aprilsnar-nyheder været så tyktflydende, at jeg nogle gange helt har lukket ned for mit nyhedsforbrug den dag. Alt fra små fagmedier til ministerier har afprøvet, om de kunne lancere en falsk historie, der var så brillant, at den gik viralt. Det samlede resultat var et nyhedsflow, hvor det ikke handlede om at fange et par enkelte spøgefuldheder, men hvor støjen overdøvede de rigtige nyheder.
Selv hvis man har kunnet lide de vittige nyheder de foregående år, så er det på tide at tage en pause i år.
Årsagen burde være åbenlys, tænkte jeg, da jeg tweetede forslaget forleden. Men jeg kunne se på responsen, at ikke alle er enige, så lad mig begrunde mit synspunkt.
Har vi ikke brug for humor?
Vi har brug for humor i en tid, med alt for mange triste nyheder, lød et af argumenterne for at fortsætte med aprilsnar-nyhederne.
Det er nok sandt, at vi har brug for en omgang let underholdning. Men i standup-verdenen opererer man vistnok med begrebet ”too soon”, eller sagt på almindeligt dansk: Vi venter lige med at feste, til de pårørende har haft tid til at komme sig over tabet.
Jeg fik også at vide, at det jo stadig måtte være muligt at lave aprilsnar-nyheder om, at Rundetårn flytter til Herning, fordi Bestseller-tårnet ikke bliver til noget. Jeg kan godt forstå pointen.
Problemet er delvist, at vi alle sammen forsøger at lave ”Rokoko-nyheder”. Desværre har vi ikke det humoristiske talent og den erfaring, der reelt kræves. I stedet bliver det plat og rodet, lidt som en aften, hvor unge, håbefulde standup-komikere går på scenen første gang.
Vi har rigeligt med fake news
Tidligere var det et klassisk problem med aprilsnar-nyheder, at de lå på nettet i dagevis, ugevis, eller at de slet ikke blev forsynet med en disclaimer dagen efter. Der har tillige været eksempler på, at aprilsnar-nyheder lå så længe på nettet, at de længe efter blev citeret som værende sande, eller at nyhedsbureauer ikke kan skelne, hvad der er sandt eller falskt.
Og vi har slet ikke brug for flere fake news lige nu. Der er nok at sortere i, når folk med lægetitler stadigvæk står frem og siger, at vi ikke har den epidemi, som resten af verdens lægestand siger, vi har.
Vi har rigeligt med indviklede sandheder at sortere i, når landets egne topeksperter kæmper med at finde ud af, hvilke af de mange statistikker der er mest relevante, hvilke af de forskellige taktikker der vil redde flest liv.
Når jeg skimmer det internationale nyhedsbillede, kan jeg se en enorm mængde af eksperter, og det er mit indtryk – sådan helt uvidenskabeligt – at medier indtil nu har været påpasselige med ikke at bringe nyheder, som der ikke er et vist fagligt niveau bag.
Heldigvis. For hvis vi skal have modstridende ”sandheder” lige nu, skal det helst være fra folk, der gør os klogere.
Spring over i år
Jeg gætter på – ja, jeg er vel nærmest overbevist om, at de fleste store nyhedsmedier har erfaring nok til at vide, at i år springer vi over det med aprilsnar-nyheder.
Jyllands-Posten har faktisk en fast regel om ikke at bringe aprilsnar-nyheder for netop ikke at skade avisens renommé. Den regel er jeg blevet stadig større fan af, og i år giver den rigtigt meget mening.
Så: Kære nyhedsmedier – store som små. Fagmedier, organisationer og enkeltpersoner. Hvis I stadig overvejer at brygge en aprilsnar-nyhed sammen eller retweete de andres, så får I lige dette input: Så længe topnyheden på samtlige medier handler om, hvor mange danskere der er døde i dag, kan vi så ikke springe aprilsnar-nyhederne over?
Til alle jer, der for længst har taget beslutningen om at springe over i år: Tak.
Ernst Poulsen er journalist og rådgiver om medier, pressekontakt & strategi
3 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Lige så længe jeg kan huske tilbage har aprilsnarren været årsag til at man netop den første april måtte respondere på hvad man læste og vurdere om det var sandt eller falsk. Og oftest endte det op med et lille smil for sig selv.
Desværre har danske medier de sidste par år, haft mere travlt med at afsløre hinandens aprilsnar, allerede inden dagen var gået og derfor røg overraskelsen ret hurtigt.
Set i det lys, så er tabet af årets aprilsnar ikke så stort, men til gengæld er tabet stort, når man netop i perioden vi befinder os i, trænger til forløsning og et lille smil på læben.
Naturligvis vil det være dårlig stil at gøre en aprilsnar ud af Corona krisen, men der er da så meget andet at vælge mellem ?
Så undskyldningen for ikke at komme med årets aprilsnar, er nok mere en dække over, at nyhedsmedierne ikke længere er kreative nok til at komme med en gyldig løgnehistorie, som vi alle kan falde i !
Vi har i hvert fald ikke fået noget gjort klar her hos mig... Eller har vi...? dådådåduuuum.
Jeg ser meget frem til aprilsnar-nyhederne og håber, at folk vil lægge sig i selen, være kreative og lade være med at spoile hinandens.
Det siger sig selv, at man skal undlade at spøge med emnet corona, men ellers så go for it. Eller skal vi også aflyse påske og jul, nu vi er ved det?