I november fortalte journalisten.dk, at DMA – de forenede danske mediearbejdsgivere – var utilfredse med freelancejournalisternes prissætning. DMA-direktøren anvendte blandt andet udtryk som ’karteldannelse’ og ’ulovlig’ – og artiklen blev selvfølgelig diskuteret og kommenteret flittigt på diverse fora for freelancere.

I den forbindelse opdagede jeg, at DMA havde inviteret sine medlemmer til en temadag om netop dette emne med oplæg fra to tunge advokater, en statsautoriseret revisor og Allers juridiske chef. Der var bare ingen freelancere i panelet, og jeg bad om tilladelse til at deltage og referere dagen for Freelancegruppen.dk.

Jeg fik afslag, fordi der var tale om et lukket arrangement, men en freelancekollega havde mindet os om, at både Journalisten og Journalisten.dk er medlemmer af DMA, og jeg opfordrede derfor en af redaktørerne til at tilmelde sig – eller lade sig repræsentere af en fra eksempelvis Freelancegruppens bestyrelse. Bare for at lytte.

Det første havde de ikke mulighed for, hvis de ikke kunne referere fra dagen. Det andet havde de ikke lyst til: ”Vi er jo uafhængige journalistiske medier og ikke politisk aktive, det er der masser af andre kræfter i forbundet, som er,” lød argumentet.

Jeg kan selvfølgelig godt se logikken. Redaktionelle frihedsbreve er fine – på papiret. Men somme tider tænker jeg altså over, hvad det er, jeg betaler til.

I det seneste nummer af Journalisten betaler jeg eksempelvis for, at direktøren for en radiostation kan svine ledelsen i en aviskoncern til. Altså arbejdsgiver angriber arbejdsgiver – med et synspunkt, pågældende allerede har luftet i ’Presselogen’ og sikkert også flere andre steder.

I don't care. Jeg vil da hellere vide, hvordan arbejdsgiverne klæder sig på til at håndtere honoreringen af 2.000-2.500 freelancere (eller hvor mange vi nu er).

Det paradoksale er i øvrigt, at jeg havde min lille dialog med redaktionen umiddelbart efter, at jeg på Fagfestivalen havde overværet en glimrende seance om fagforenings-fagblades fremtid. Det handlede blandt andet om, at fagblade i højere grad tager afsæt i medlemmernes verden.

En enkelt tilhører undrede sig over, hvornår fagbladet Sygeplejersken (som var case på seminaret) sidst havde skrevet kritisk om en leder. Det spørgsmål blev (selvfølgelig) indledningen på Journalistens reportage.

På samme festival blev blandt andre 3F's Fagbladet endnu en gang fremhævet for fremragende journalistik om arbejdsforhold for forbundets medlemmer. Jeg aner ikke, om 3F-redaktøren har et frihedsbrev, men jeg tror, redaktøren som ansat i en fagpolitisk organisation havde crashet DMA’s temadag – eller sørget for et referat eller adgang til mødet eller i det mindste bare gjort noget – hvis han havde fået et hint om, at arbejdsgivernes eget kartel var samlet for at diskutere taktik over for freelancere.

Morten Bruun, freelancejournalist 

—

SVAR 1:

Kære Morten. Tak for indlægget.

Du skriver, at temadagen hos DMA handlede om at ”diskutere taktik over for freelancere”. Ifølge temabeskrivelsen handlede dagen om ”de juridiske og kontraktmæssige forhold, den ophavsretlige vinkel og de særlige forhold, der gør sig gældende vedrørende skat og indberetning”.

Det fremgik også, at kun medlemmer af DMA og Danske Medier kunne deltage, og du orienterede Journalisten om, at du selv fik afslag på at deltage, netop fordi det var et internt medlemsarrangement. Derpå foreslog du Journalisten:

”I tilmelder jer som medlem og sender for eksempel Freelancegruppens bestyrelse som jeres repræsentant og som en helt almindelig tilhører.”

Den metode, hvor redaktionen under dække af vores medlemskab sender en journalist ind under falsk identitet, strider imod vores etik. Det kunne have ødelæggende virkning på vores redaktionelle troværdighed.

Dit øvrige indlæg handler primært om, at du ikke synes om redaktionens frihedsbrev, der er vedtaget af hovedbestyrelsen, hvorfor jeg har bedt formand for DJ Lars Werge svare på den del.

Øjvind Hesselager, ansvarshavende redaktør, Journalisten

—

Svar 2:

Hovedbestyrelsen har ved flere lejligheder gentaget og understreget vigtigheden af, at fagbladet Journalisten har et redaktionelt frihedsbrev. Det er sket også med erkendelse af, at det begrænser DJ’s mulighed for at anvende fagbladet som et offensivt våben – til det kan vi til gengæld tage forbundets øvrige kommunikation i brug, herunder hjemmeside, de sociale medier og kampagner i det offentlige rum.

Jeg ser ingen anledning til, at HB skal genoverveje sin beslutning herom. 

Lars Werge, formand, DJ