search

Debat: French Connection

French Connection

French Connection

(GOD) SMAG. Det var med en blanding af (fin) kulturel tristesse og mere simpel, polemisk vrangvillighed, at jeg læste Andreas Relsters Kampen om kulturjournalistikken i det seneste nummer af Journalisten. Dels fordi problemstillingen blev udlagt ganske forudsigeligt med en dominerende elite, der nægtede at dække Big Fat Snake, støttede DR og så fremdeles, og dels fordi der optrådte et par suverænt syngende udfald imod fransk åndsliv i artiklen, der fortjener særlig sproglig opmærksomhed.

Søren Anker Madsen, tidligere kulturjournalist, nu chef på Aller, og Ekstra Bladet bliver tilsyneladende enige om, at det er paraplyen 'det fine franske' og mere specifikt de franske lyrikere, der bliver taget hensyn til i dansk kulturjournalistik. SAM nævner også, at Ekstra Bladet laver kulturjournalistik, der overordnet kan karakteriseres ved ord som 'blod, spyt og sperm' og sidst, men ikke mindst, at 'det journalistiske brok over udviklingen kommer fra folk med tungen helt oppe i tolvfingertarmen på branchen', hvilket i og for sig er sprogligt potente betragtninger og udtryk for en fagmand, der – om ikke andet – ved, hvad han mener.

Umiddelbart kan 'det fine franske' og den polære figur, der frembringes af SAM og Ekstra Bladet, læses som et negativt generaliserende udsagn, ligesom når man for eksempel siger, at grønlændere drikker for meget, eller at (mandlige) afrikanere har mere rytme i kroppen end en gennemsnitlig skandinavisk mand. Det kan også læses sagligt, hvorefter man må konstatere, at hverken franske digtere eller fransk åndsliv i det hele taget har spillet en overordnet rolle i dansk (fin) kultur siden 1980erne, hvor en akademisk postmodernisme slog igennem på de danske universiteter, og digtere som blandt andet Søren Ulrik Thomsen revitaliserede dansk poesi.

En sidste replik må dog være, at kulturjournalistik til forskel fra mere traditionel journalistik overvejende beskæftiger sig med vurdering, (god) smag og fortolkning, da kunst selv i bredeste forstand altid vil nogen noget. Samtidig forudsætter netop det en vis langsommelighed, da både nogen eller noget forhandles hele tiden, hvor for eksempel VISA-kriterier og nyhedstrekant garanterer traditionel journalistik en mere forudsigelig og brugervenlig logik. /

Jakob Østergaard Nielsen, jazz- og litteraturskribent.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen