Rejsebranchen er i søgelyset for tiden, og nu går det da helt i selvsving. Det er slemt nok, at flere dagblade har valgt at nedlægge deres rejseredaktioner og udlicitere hele puljen. Ikke fordi de synes, det er sjovt, men fordi de da gerne vil beholde annoncerne.
Og herregud, når man så med lille kursivskrift (kræver lup for de fleste) noterer, at man er inviteret af flyselskab eller rejsearrangør, så går det jo nok.
Nu har fagbladet Journalisten så taget fat på emnet igen. Det er sket ude omkring på redaktionerne igen og igen gennem de seneste 50 år. Kan vi tage imod en invitation til en rejse?
Jeg var som rejseredaktør med i en arbejdsgruppe i sin tid på Berlingske, hvor vi efter krav fra chefredaktionen skulle kulegrave problemet, og selvfølgelig var rejseredaktionen i fokus. Det er den altid, når emnet er til faglig debat.
Jeg fik gennemført, at invitationer af enhver art kom på bordet. Og hvad var alt så i den forbindelse?
Det var bil til bilredaktionen, ofte i en uge eller to, leveret fiks og færdig, fyldt op med benzin med det formål at få den nye bil beskrevet og anmeldt. Det samme med fribilletter til teatrene for at få premieren anmeldt. Bøgerne, som freelancerne fik lov at beholde som en del af deres løn. Ligeså med plader, musik og film. Og såmænd da også frikort til sportsjournalister.
Vi satte også beløb på. Det blev til et stort årligt millionbeløb. Ingen skulle komme og sige, at det kun var rejseredaktionen, der levede en forgyldt tilværelse frem for at være en troværdig forbrugerredaktion.
Det meste eksisterer vel fortsat efter de samme principper, for vi fik dem ikke afgørende ændret, ud over i en ganske kort periode. Og heldigvis for det. Ingen bør se noget problem, så længe journalisterne skriver, hvad de mener, og på den måde vejleder deres læsere – og allerhelst også giver dem en oplevelse.
Forbrugerombudsmand Christina Toftegaard siger, at hun ikke kan huske, at hun har set en rejseartikel, der var negativ. ”Og,” tilføjer hun, ”dermed adskiller rejseartikler sig fra anmeldelser inden for kulturjournalistik, hvor anmelderne kommer gratis ind til koncerter! Vi mener, at der er en kommerciel hensigt, når en rejse er betalt af et rejsebureau.”
Hvad i alverden havde hun tænkt sig? Tror hun, at nogen inviteres på en rejse, får en bil til rådighed, kommer i biografen eller i Det Kgl. eller til FCK-Brøndby for deres blå øjnes skyld?
Fra fem-seks aviser melder redaktører nu ud, at de giver forbrugerombudsmanden ret og følger trop. Har de egentlig tænkt på, hvad de har sagt ja til?
Kan vi nu forvente: ”Jyllands Posten var inviteret til ’Annie get Your Gun’ af Det Ny Teater.” Det holder jo ikke en skøjte.
Skal invitationer til presserejser gradbøjes efter prisen? Jeg bemærker lige, at en billet med fly til London i dag kan købes for 290 kroner, mens en billet til Det Ny Teater på anmelderplads koster 720 kroner.
Måske Forbrugerombudsmanden, plus halen af villige redaktører vil oplyse, hvilket af de to eksempler der har et kommercielt formål. Og hvilket der ikke har.
Ejvind Olesen er rejseredaktør, standby.dk. Fhv. formand for Danske Rejseskribenter og Danske Flyvejournalister, rejseredaktør, Berlingske Tidende, fra 1975-2003.
Forbrugerombudsmanden har valgt ikke at kommentere.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Så hvad er din pointe?
At alle artikler, hvor mediehus eller journalist får en ydelse eller konkret genstad kvit og frit af en virksomhed (meget, meget ofte også annoncør), skal deklareres, så læseren selv kan vurdere lødigheden af journalistens skriverier.
Eller at holde det fordækt og tænke, at selvfølgelig ved alle, at sådan er det bare.