Journalisten har modtaget dette debatindlæg fra Dansk Journalistforbunds formand, Lars Werge
Europa står lige nu med fødderne solidt plantet i en humanitær katastrofe, hvor flygtninge fra krigsramte lande i tusindvis forcerer Middelhavet for at komme i sikkerhed hos os. Det stiller store krav til mediernes præcision.
De politiske ledere diskuterer højlydt, om og hvordan det kan ske. Om grænserne skal lukkes med tredobbelt pigtråd som i Ungarn, om der skal bygges mure mod havet, og Danmarks regering har indrykket en annonce i udenlandske medier – allehånde temaer tages op og rapporteres dagligt i massemedierne.
Korrespondenter dækker krigene og urolighederne, som der flygtes fra, og flygtningenes strabadser og møder med Europa beskrives naturligvis intenst og massivt. Hertil kommer den indenrigspolitiske debat, som også optager sindene i Danmark, og som naturligvis skal dækkes – og bliver dækket – minutiøst.
Når der rapporteres, skal det ske under hensyn til de vejledende regler for god presseskik, som senest blev revideret og vedtaget i 2013. I den allerførste sætning hedder det:
”Sikringen af ytringsfriheden i Danmark står i nøje forbindelse med mediernes frie adgang til at indsamle informationer og nyheder og til at offentliggøre dem så korrekt som muligt.”
Når det gælder et højspændt område som en krig med enorme flygtningestrømme og et ekstremt fokus, er der travlt for alle mediearbejdere – og i den situation skal man selvfølgelig være særlig opmærksom på, om man forfalder til vanetænkning og de nemme løsninger.
Ord er vigtige
Er der for eksempel, som jeg har skrevet ovenfor et par gange, tale om ”flygtninge”, eller er det snarere ”migranter”?
Hvornår er der tale om en flygtningestrøm?
Er de mennesker, der hjælper flygtningene over havet, ”smuglere” og ”menneskesmuglere”, eller kan de beskrives med ord som ”helte” eller ”hjælpsomme”?
Og hvordan benævner vi selve krigsførelsen. Er det fly, der kaster bomber mod mål, eller er der tale om drab, mord og blodige angreb mellem parterne?
Der er masser af faldgruber, og hver enkelt journalist, korrespondent, redaktør og ekspert træffer sit eget valg – men man bør huske på, at ord har en betydning.
Tyskeren Victor Klemperer, der overlevede internering i Det tredje Rige, skrev om ords betydning i sin bog 'LTI – Lingua Tertii Imperii'; her gjorde han via dagbogsoptegnelser rede for, hvordan ord og begreber over tid ændrede indhold og betydning.
Herhjemme har vi set, hvordan vi nu taler om eksempelvis indvandrere og asylansøgere på en anden måde og med andre problemstillinger i centrum, end det skete i 1980'erne.
Ting, man ikke sagde eller talte om dengang, indgår i dag med selvfølgelighed i debatten, og vi ser med andre øjne på disse medborgere.
Historien viser, at massemediers brug af begreber har en betydning for, hvordan borgerne opfatter og fortolker virkeligheden. Det er dermed et stort ansvar, vi og vore kolleger har for at leve op til beskrivelsen i de vejledende regler – at offentliggøre historier så korrekt som muligt.
Det opfordrer jeg til, at vi alle husker på midt i travlheden og midt i den humanitære katastrofe, der udspiller sig i disse dage og uger. Også under tragiske begivenheder som disse har medierne et kæmpe ansvar.
Rettet klokken 12.45: Lars Werge har ønsket at rette en formulering, så der i stedet for "flygtninge fra det afrikanske kontinent" står "flygtninge fra krigsramte lande".
5 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Ang, den usmagelige debat om mennesker på flugt.
Sikke et menneskesyn.
Måske, man bare skulle gå 15 år tilbage for, at forstå de mennesker, der er på flugt.
Der har været krig i alle de år, og der er aldrig nogen vindere af en krig. Kun tabere.
Der bliver brugt 10 bilioner dollars om året på nye våben og lign.
Disse penge kunne hjælpe alle disse mennesker, der nu er på flugt fra krig, rædsel og fattigdom.
Vores politikere men, at vi skal hjælpe i nær områderne. Det er jo ikke nemt, når våben industrien skal have afprøvet deres militære isenkram.
Vi er så forkælede i vores del af verden, at nogle burde skamme sig lige så mange gange, som der er mennesker på flugt..
alle har ret til et værdigt liv
Heldigvis er der mennesker, der også blander sig i debatten, med et morask og etisk menneske syn og ansvar til at hjælpe alle disse mennesker.
Det ansvar drukner i love og regler.
Gøre hver enkelt af disse mennesker op i penge.
Hjælp dog disse mennesker i stede
Hvor svært kan det være ??????
Man behøver ikke gå så langt tilbage.
1. Under balkan-krigene blev "dobbelt-effekt-doktrinen" diskuteret. Grundlæggende handler det om at når vestlige styrker bomber "militære mål" så vil man uvilkårligt indimellem ramme forkert og andre gange vil uskyldige/civile blive ramt. Når vestlige styrker "bomber" så har vi ingen grund til at tro at de bevidst går efter civile mål.
Konklusion: Vestlige styrkes bombardementer er lig med at kaste bomber efter militære mål!
2. Ingen ved om de er flygtninge eller migranter førend deres sag er behandlet af myndighederne. Eksempel kan person A godt påberåbe sig "asylstatus" hvilket gør ham til en "flygtning". Men hvis myndighederne ikke mener person A opfylder kravene til at opnå asyl så er vedkommende ikke længere "flygtning" men derimod migrant.
Konklusion: De er alle flygtninge indtil deres sager er færdigbehandlede.
Journalister skal ikke spekulere i at "konstruere" sproglige termer. Journalister skal anvende "common-sense sprog" eller hvad man kan kalde almindeligt sprogbrug.
MEN.... Journalister skal naturligvis beskrive konsekvenserne af f.eks. vestlige styrkers bombardementer herunder om der påføres utilsigtet mange civile tab. Og alt muligt andet.
Werges debat-indlæg har måske et særligt sigte som jeg ikke kan gennemskue men mest af alt tyder det på at Werge opfordrer til at journalister skal anvende deres spalteplads til at bedrive normativ og moralsk journalistik.
Lars Werges indlæg oversat til almindeligt dansk:
Netop fordi adgang til den offentlige "opinion" er magtfuld skal journalister med deres priviligerede adgang agere ud fra politiske og moralske hensyn.
En lille historie fra midten af firserne:
Fra Ritzau kom denne i radioavisen:
“Justitsminister Erik Ninn-Hansen har registreret, at der i uge XX er kommet 800 flygtninge, og han påpeger, der i gennemsnit kommer en familiesammenføring på én pr. flygtning - så fakta er, at der nu kommer 80-85.000 flygtninge til Danmark om året.”
Hold da kæft, tænkte jeg, da jeg hørte den.
- intet om, at de 800 faktisk er asylansøgere - så man ved faktisk ikke, hvor mange der vil få flygtningestatus og dermed bopæl i DK (I 1985 kom der fx ca. 8.700 asylansøgere).
- intet om, at der (ihvertfald på det tidspunkt) er sæson udsvingninger i antallet af asylansøgere - der kom flest i sensommeren/efteråret af iranere, som dels udgjorde den største del af asylansøgere og dels skulle gennem bjerge mm, hvorfor flugtvejene sjældent blev brugt om vinteren og dels var det efterår.
Og hvis folk ikke ved bedre, og journalisten ikke gider sætte sig lidt i tingene - ja, så vil mange tro det er fakta, hvad justitsministeren siger; der kommer 80-85.000 flygtninge om året!
Tilfældigvis mødte jeg et par måneder senere den journalist, som havde sendt den ud. Til min kritik af, hvad han ukritisk havde sendt ud, svarede han: historien/vinklen var, hvad justitsminister Erik Ninn-Hansen havde sagt!!!!!
Så udover ord og begreber, kan det også have noget at gøre med …………..
Ord betyder noget. Tak for et godt indspark.
Tak til vores formand for at sætte fokus på det meget vigtige spørgsmål.
Flere