”Jeg havde meget ondt i maven og var ofte svimmel. Jeg havde svært ved at koncentrere mig og blev glemsom og langsommere til alting.”

Sådan beskriver tv-tilrettelægger Maria Holst sin tilstand, der kulminerede i et voldsomt panikanfald og en tre år lang sygeperiode. Årsag: Stress og depression. Forud lå en lang periode med arbejdsdage på typisk 14-16 timer, fortæller hun på journalisten.dk.

Marias historie er meget alvorlig, men hun er desværre langtfra ene om at blive syg af arbejdsforholdene i tv-branchen.

I dele af produktionsmiljøet er arbejdsmiljøet så presset, at de ansatte ikke kan holde til det.

I Dansk Journalistforbund har vi de senere år oplevet en stigning i antallet af henvendelser fra medlemmer i film- og tv-branchen, der søger hjælp til at rejse sig fra en stresssygemelding eller til simpelthen at blive hjulpet til en anden del af branchen, fordi de ikke kan fortsætte med at arbejde under så barske vilkår.

Udviklingen er kommet snigende, og der er flere forklaringer på, at den tager til.

For det første er en overvejende del af film- og tv-arbejderne enten freelancere eller ansat i en uendelig række af korttidsansættelser. Man bliver oftest hyret ind af et produktionsselskab til et program eller en programrække, og ens visitkort er de seneste rulletekster. Det giver en oplevelse af at være til eksamen konstant. Når man bliver bedt om at ’skrue ned for ambitionsniveauet’, ved man, at det udelukkende er ens egne, faglige standarder, man filer på og udstiller for omverdenen og en – måske – kommende arbejdsgiver.

En anden grund er, at branchen som sådan er under politisk og økonomisk pres. Broadcasterne har svært ved at få økonomien til at hænge sammen på grund af konkurrence fra streamingtjenesterne. Og DR presses politisk med trusler om markante nedskæringer og et armslængdeprincip, der opleves kortere og kortere.

Produktionstiden forkortes og komprimeres. Tv-arbejderne skal lave mere indhold for færre penge.

Og samtidig oplever mange at skulle udfylde flere funktioner på én gang – altså arbejde for mere end én.

Arbejdspresset er så stort, at Dansk Journalistforbund ved årsskiftet skrev til kanalcheferne med en opfordring til at være med til at løfte arbejdsmiljøet for alle film- og tv-arbejdere i 2018. Flere er heldigvis vendt positivt tilbage med et ønske om at forbedre vilkårene.

Tilbage til Maria Holst. Til fagbladet Journalisten sagde hun om årsagen til sin stress:
”Det er så let bare at sige, at det er branchens skyld. Men mindst halvdelen af skylden er min egen. Jeg skulle have sagt stop og sagt tydeligt fra langt tidligere. Jeg er perfektionist omkring mit arbejde, og det er en kunst at lære at slække lidt på det.”

Det må aldrig være Marias eller andre enkeltpersoners ansvar at sige fra over for arbejdsvilkår, der pålægger én at arbejde dobbelt-op. Det er et kollektivt ansvar at sætte foden ned og kræve ordentlige rammer for arbejdet, så man ikke bliver syg af det.

Dansk Journalistforbund vil den kommende tid samarbejde med tv-branchen om at dele best practice og skabe et bedre arbejdsmiljø for alle dem, der leverer det gode tv-indhold til alle os andre.

Tv-arbejdere, der er sunde og trives, skaber i øvrigt også et endnu bedre produkt. 

Tine Johansen, næstformand i Dansk Journalistforbund