Set fra et journalistisk perspektiv vil en mindsteløn i EU gavne pressefriheden.
Det mener i hvert fald Mogens Blicher Bjerregård, international rådgiver og tidligere formand for både det europæiske og det danske journalistforbund.
I et indlæg i A4 Medie bringer han argumentet op som ét af tre grunde til at bakke op om udsigten til mindsteløn i Europa.
”Masser af journalister, ikke mindst freelancere, tjener simpelthen ikke nok til at kunne leve af deres profession. Det gør dem ekstremt sårbare over for repressalier, og flere vælger forståeligt nok et job, hvor det ikke er den frie og uafhængige journalistik, de lever af, men job hos oligarkejede og/eller politisk kontrollerede medier,” forklarer han i indlægget.