I Journalisten kunne man forleden læse om en freelancefotograf, der ved retten havde fået medhold i, at han skulle have betaling for sit arbejde.

Der havde ikke på forhånd været aftalt en pris, men ligesom man ikke ringer efter en elektriker og kun forventer at skulle betale, hvis man har aftalt en pris, kan man naturligvis heller ikke forvente, at et stykke arbejde er gratis, blot fordi det er udført af en freelancer.

Det lyder jo helt absurd, men desværre kender jeg selv situationen, som ofte vendes blandt freelancekolleger.

Flere gange er jeg blevet bedt om at deltage med min viden på faglige konferencer – uden løn.

Sidste år udgav jeg en bog om min metode Inkluderende journalistik og blev spurgt, om jeg ville holde en session på en journalistisk konference, der skulle afholdes i udlandet.

Betaler selv hotel, transport og forberedelse

Da vi skulle til at sige farvel, og emnet ikke var blevet nævnt, måtte jeg selv spørge, og med slet skjult overraskelse var svaret, at der aldrig var betaling for oplægsholdere. Kun for keynote-speakere, som ellers typisk i forvejen har en høj og fast løn. Dog kunne der måske blive penge til flybilletten, og som bonus fik jeg så også mulighed for at deltage gratis på den to dages konference og mulighed for at netværke. Tilbage var der mine udgifter til hotel, transport til og fra lufthavn, og altså gratis forberedelse og afholdelse af selve sessionen.

Siden da er jeg blevet spurgt, om jeg vil deltage på en faglig konference herhjemme. Heller ikke her lønnen nævnt, og da jeg selv bragte det op, var forklaringen, at jeg skulle deltage i et interview som ekspert i medierepræsentation – ikke som oplægsholder, så der var ingen aflønning, kun naturalierne som gratis billetter til konferencen, transport og hotel.

Jeg er fuldt bevidst om, at et interview generelt bliver betragtet som et ”gratis bidrag”, men det er stadig en del af problemstillingen. For tilbage står en dags transporttid frem og tilbage fra København, og også ved et interview vil jeg gerne være velforberedt ved på forhånd at have undersøgt, hvad der i øvrigt skal ske, så jeg kan forholde mig til det.

Også inden for kommunikationsbranchen har jeg haft samme oplevelse. Her kontaktede jeg en organisation for at høre, om de var interesserede i en artikel fra en rejse. Det var de, men da vi skulle til at lægge røret og talen endnu ikke havde været på aflønning, måtte jeg igen selv tage emnet op og blev igen mødt af forbløffelse. Personen troede, at jeg var klar over, at der ikke var løn hos dem. Men at jeg kunne se det som et godt sted at blive eksponeret som journalist.

Fastansatte forventer gratis freelancere

Vi taler om fastansatte inden for branchen, der sidder med en god løn selv og beder en kollega arbejde gratis. Jeg tror i høj grad, det handler om, at man som fastansat ikke tænker over problemet, fordi man er i en anden situation.

Jeg er også helt klar over, at denne indforståethed om, at man arbejder gratis ikke kun gælder freelancere og solo-selvstændige. Den glæder alle, som bliver spurgt, om de vil deltage og bidrage med deres faglige viden eksempelvis på en konference eller med en artikel.

For nogle fastansatte på et medie, kan det være en del af arbejdet at deltage på konferencer og dermed gøre arbejdspladsen synlig. Men er du solo-selvstændig og intet tjener den tid, du skal bruge på et stykke arbejde, er situationen en anden. Vi har også regninger, der skal betales. Husleje, forsikringer, vægtafgift, reparationer, mad, tøj, fagligt udstyr, forhåbentlig en ferie og en rimelig pension, når den tid kommer.

Vil du som solo-selvstændig gerne ud over rampen, er det den mulighed, du har for at deltage. For hvis du står på din ret til betaling, bliver det et tak for denne gang. Du er ude.

Utaknemmelig og akavet rolle

Det er samtidig en utrolig ubehageligt og en utaknemmelig rolle at få tildelt at skulle være den, der skal pege på elefanten i rummet. Hver gang er det akavet, og du sættes i det dilemma, om du vil inkluderes i det gode og vigtige selskab, eller du vil stå på din ret og samtidig miste muligheden for at blive set.

Jeg bor og arbejder i Jylland og udbyder kurser, foredrag og bøger i fremtidens inkluderende og mangfoldige journalistik og kommunikation. Min målgrupper er journalister, redaktører og kommunikatører, som holder til på redaktioner rundt omkring i landet. Det kræver derfor et stort arbejde at blive set og hørt, fordi jeg ikke har min daglige gang i København eller på de store redaktioner.

Jeg håber, at jeg med dette indlæg kan være med til åbne øjnene inden for branchen og få forståelse for vores situation som selvstændige. Sætte gang i en debat og en kulturændring.

Jeg håber ikke, at jeg nu bliver blacklistet, så ingen tør kontakte mig igen. Jeg vil meget gerne være med, men jeg vil også gerne have løn for det arbejde, kolleger beder mig udføre.

Selvfølgelig.