search

Debat: Dør forbundet strådøden?

DJ må pudse den fagpolitiske holdning blank som en nysleben machete og for min skyld gerne nedsætte et aktionskorps, som kan sørge for, at vore overenskomster ikke bliver undermineret, skriver Bent Stenbakken

Hvad skal et ungt nyuddannet menneske, en journalist, egentlig bruge DJ til?

Med de seneste knæfald for mediekapitalen, Børsen og tidligere Jyllands-Posten/Politiken med lavere startløn er der nu lagt op til, at vi i fremtiden i DJ får et A- og et B-hold.

De unge, de, med friske kræfter, gåpåmod og lyst til at gøre en forskel med deres journalistik skal have den ringeste løn og dårligere arbejdsforhold end os garvede, den rutinerede og lettere mismodige gråhårshær.

Det er på tide, at vort forbund begynder at tage disse kyniske underbetalinger alvorligt. De gentagne angreb på hårdt tilkæmpede goder og rettigheder. DJ må opruste på området. For jeg tvivler ikke på, at Børsens tillidsfolk – eller Politiken/ JP’s for den sags skyld – har kæmpet bravt og længe for deres medlemmer, før de sidst måtte kaste håndklædet i ringen.

DJ må pudse den fagpolitiske holdning blank som en nysleben machete og for min skyld gerne nedsætte et aktionskorps, en lille gruppe velbevæbnede – med argumenter forstås – DJ-medarbejdere, som kan sørge for, at vore overenskomster ikke bliver undermineret på den måde. 

Vi skal have overenskomster. Dem kan vi nemlig ikke få for mange af. Det er den eneste måde, vi kan sikre os og vore medlemmer gode løn- og arbejdsvilkår. 

Medieverdenen er allerede i dag et morads af private, individuelle aftaler, hvor især freelancerne bliver underbudt og ikke nær får det for deres arbejde, som de er berettiget til.

Og nu begynder den arbejdsgivertaktik også at snige sig ind på de traditionelle arbejdspladser.

Det er en livsfarlig strategi at sige: ’Nu får de andre en lavere startløn, og til gengæld er vi sikret mod fyringer de næste to år.’ Det minder om cykelrytteren, som pissede i bukserne for at holde varmen.

Vi skal som forbund ikke gå ind i den syge forhandlingsstrategi, som flere har været fortalere for i HB: ’Lad os kaste det hele op i luften og se, hvad vi kan finde ud af sammen.’ Eller: ’Hvad gør det interessant for en arbejdsgiver at gå med i en ny overenskomst?

Nej, vi skal holde fast i vore overenskomster på samme måde som en frihedskæmper holdt fast i sin stengun under den nazistiske besættelse. Vi skal ikke give slip på den uges efteruddannelse, vi optjener årligt, eller give køb på den 14 dages timenorm, vi arbejder under.

Vi skal gå imod underbetaling. Vi skal organisere de journalister og kommunikatører, som er interessante for os. Og vi skal arbejde på at overenskomstdække medierne bredt, lave aftaler, dem kan vi ikke få for mange af i disse ulvetider.

Bent Stenbakken,  journalist og arbejdsmiljørepræsentant, Nordjyske

–––

SVAR fra Tine Johansen, næstformand i DJ

Kære Bent. Tak for opsangen!

Jeg er ikke så velbevandret i ballistiske termer, men fra yogaens verden kender jeg alt til Krigeren, som både kan udøves i en aggressiv og en fredelig udgave alt efter, hvor smidig man er anlagt.

Jeg deler din ambition om at lave gode aftaler og om at kæmpe for at bevare det, vi allerede har. Og jeg deler dine bekymringer for opsplitningen i A- og B-hold. Derfor anbefalede vi i DJ også på det kraftigste medarbejderne på Børsen at stemme nej til den seneste overenskomstfornyelse, som netop er to forskellige overenskomster i én. Men i forløbet respekterede vi medlemsdemokratiet og Børsen-kollegernes beslutning, som gik imod vores anbefaling. Det A- og B-hold, det har skabt, rammer ikke udelukkende de unge; en 58-årig nyansat kollega vil også være på B-holdet.

Det skal stå helt klart: DJ ønsker ikke, at der skabes forskellige vilkår for kolleger på den samme overenskomst. 

Når DJ forhandler overenskomster, sker det i alle andre tilfælde i tæt samarbejde med de lokale tillidsfolk. Sådan var det også i foråret 2014, da Jyllands-Postens tillidsfolk valgte at indføre en ny startløn efter et løfte fra deres ledelse om, at der så ville blive ansat flere på overenskomsten. Hvis du spørger de samme tillidsfolk i dag, vil de sige, at det løfte blev indfriet: Cirka 25 nye kolleger blev kort efter ansat på overenskomsten til det nye finans.dk. 

Du nævner også Politiken, men her var udgangspunktet et andet: Det laveste personlige tillæg var nedskrevet i en lokalaftale (ligesom jeres 14 dages-norm, i øvrigt), og den blev opsagt af arbejdsgiverne før overenskomstforhandlingerne. 

DJ har for nylig oprustet i forhandlingsteamet og ansat endnu en konsulent til at forhandle kollektive aftaler og opdyrke de områder, hvor vi endnu ikke er overenskomstdækket. For du har ret: Overenskomster kan vi ikke få nok af.

Og på dit spørgsmål om, hvad en ung journalist egentlig skal bruge DJ til, er svaret enkelt: Det samme som alle os andre. Kun ved at stå sammen kan vi løfte vores vilkår. Det skal DJ sørge for i samarbejde med tillidsfolkene, som kender de lokale forhold bedst.

Jeg ser frem til at kæmpe på samme side som dig. 

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen