”Tror desværre, valget står mellem enten at blive gift med det modbydelige svin eller at blive stenet. Frygteligt, at disse primitive middelalderting stadig finder sted, det kan kun djævelen billige.”

Sådan skrev en læser for nylig på Politikens Facebook-side, da vedkommende så rubrikken: ”Hængte brudekjoler er makaber protest mod ’du må gerne voldtage’-lov”.

Artiklen fortalte, at der hang brudekjoler i galger i hovedstaden Beirut i Libanon. De var en protest mod en lov fra februar i år, der tillod voldtægtsforbrydere at gå straffri blot ved at gifte sig med offeret. Jyllands-Posten bragte samme artikel med en anden rubrik.

Men det var helt forkert. Der hang brudekjoler i gaden, ja, men loven er slet ikke lige blevet vedtaget.

Og det er ikke en lov, de fleste libanesere støtter op om. Tværtimod forventes loven at blive afskaffet af et flertal i parlamentet den 29. maj i år, efter at have eksisteret som paragraf 522 i straffeloven siden 1948 – i knap 70 år.

Disse informationer stod ikke i dagbladene. Og dét, der kunne have været en positiv historie om små ligestillingsfremskridt i Libanon, blev i stedet endnu en unødvendig og fejlagtig, negativ fremstilling af landet og i samme åndedrag Mellemøsten.

Misforståelsen på 70 år opstod formentlig, fordi dagbladene ikke faktatjekkede historien fra Ritzau, der havde historien fra BBC, men som Ritzau havde skrevet forkert af. Og så rullede historien ud til dagbladenes næsten 440.000 følgere med fejl – og med en vinkel, der satte barren så lavt, at ingen ville kunne danse limbo under den.

I rubrikken valgte Politiken ordene ’makaber’ og ’du må gerne voldtage’, på Facebook skrev både de og Jyllands-Posten ’stenalder’.

Der var dækning for ordvalget, men vinklingen lagde samtidig op til, at læserne skulle fare til kommenter-klik-læs-tasterne i ren forargelse over at være blevet bekræftet i deres fordomme om ’dem’ i det barbariske Mellemøsten, som ikke er som ’os’. Dén læserreaktion gav formentlig god reach, klik, likes og et aktivt kommentarfelt, som enhver webredaktør bliver høj af for tiden.   

Men hvad kan vi hos medierne, hvis vi glemmer fakta og kun gøder det eksisterende verdensbillede? Vi bidrager ikke med noget, når vi skriver historier af fra andre medier og kun faktatjekker dem ud fra vores egen potentielle forudindtagethed. Vi skal arbejde hårdere for ikke at være med til at fragmentere vores samfund, men i stedet igennem vores arbejde skabe indsigt og forbindelse mellem mennesker.

Vi kan starte med at tjekke fakta … For som sagt: Så kunne dette have været en positiv historie.

Emma Ellegaard færdiggør sin journalist­uddannelse fra DMJX her til sommer. Hun har været på udveksling på the American University of Beirut og i praktik hos Egmont Publishing ved blandt andet Eurowoman og Euroman.

Ritzau og Jyllands-Posten har ændret faktuelle fejl og ordvalg efter at være blevet gjort opmærksom på dem. Hos Politiken står fejlene uændrede. Ingen af dagbladene har nævnt fejlene i kommentartrådene på Facebook. 

Læs Ritzaus kommentar til indlægget nedenfor. Jyllands-Posten har ikke kommenteret.

—-
Kommentar fra Martin Darling, redaktionschef og onlinechef, Ritzaus Bureau

Ritzau skrev 23. april i år i artiklen ’Libanesisk voldtægtslov fordømmes med hængte brudekjoler’, at en lov, der blandt andet omfatter straffrihed for voldtægter, hvis gerningsmanden gifter sig med sit offer, blev vedtaget i februar. Der er ikke vinklet på denne oplysning, som optrådte i fjerde afsnit i en indskudt sætning.

Oplysningen om datoen for lovens vedtagelse er fejlagtig. Libanesiske kvinder har levet med loven i 69 år og ikke i tre måneder. Ritzau fjernede samme dag fejlen og gjorde Ritzaus kunder opmærksomme på, at artiklen var blevet korrigeret. Det skete efter henvendelse fra Emma Ellegaard, som gjorde os opmærksomme på fejlen. Ritzau beklager dybt, at der er blevet skrevet noget, som ikke var faktuelt korrekt, men mener ikke, at historien som helhed er misvisende. Betegnelsen ’stenalder’ stammer fra den libanesiske kvindeministers omtale af paragraffen. Ordet ’makaber’ indgår i Ritzaus artikel, men er i Ritzaus version ikke anvendt i rubrikken. Ordet betegner aktionen med brudekjolerne og ikke paragraf 522. Ritzau mener, at der i forhold til ordbogens definition af dette ord er belæg for at anvende det.

Ritzaus journalister agerer ikke forudindtagede i dækningen af nogen sag og har det hverken som målsætning at gøde et eksisterende verdensbillede eller at gøre det modsatte. Vi vil naturligvis bringe nyheden, hvis paragraf 522 i den libanesiske straffelov afskaffes eller ændres markant, når den er til behandling i parlamentet 29. maj. 

__

Kommentar fra Thomas Berndt, redaktionschef, politiken.dk. Dette svar er ikke med i den trykte udgave af Journalisten nummer 5, da det er modtaget 1. juni.

I det seneste nummer af Journalisten kritiserer DMJX-studerende Emma Ellegaard politiken.dk for at publicere et Ritzau-telegram om en aktion med hængte brudekjoler i Beirut. Kjolerne var en protest mod en lov, der giver voldtægtsforbrydere i Libanon mulighed for straffrihed, hvis de gifter sig med offeret.

»Det var helt forkert«, skriver Emma Ellegaard om artiklen og tilføjer:

»Der hang brudekjoler i gaden, ja, men loven er slet ikke lige blevet vedtaget«,.

Jeg har svært ved at forstå, at artiklen skulle være »helt forkert«, blot fordi Ritzau – og dermed vi – i en indskudt bemærkning i 5. afsnit skrev, at loven var fra februar, selv om den faktisk er 70 år gammel.

Det var en fejl – og yderligere en fejl var det, at vi ikke opdagede en senere rettelse fra Ritzau, hvilket jeg skal beklage. Men derfra og til at påstå, at artiklen var »helt forkert«, er der nu et stykke.

Emma Ellegaard mener også, at artiklen er forkert, fordi loven ikke har opbakning i befolkningen, og fordi loven forventes at blive lavet om. Det er muligt, men det gør jo ikke artiklen forkert.

I øvrigt blev et forslag om at skrotte loven udskudt 29. maj på grund af strid om en valglov, hvilket vi – igen med Ritzaus hjælp – fortalte samme dag.

Emma Ellegaard spørger, om vi bevidst dækker steder som Mellemøsten negativt bare for at få klik. Denne temmelig hårde anklage kan jeg selvfølgelig afvise. Jeg vil gerne medgive, at vi medier generelt kan have en tendens til at glemme de positive historier – det gælder både fra ind- og udland – men vi skal heller ikke ignorere de negative historier, og historien om brudekjolerne var bestemt relevant at dække.

Emma Ellegaard skriver også, at hun mener, at vi bør faktatjekke alle Ritzau-telegrammer. Det er naturligvis umuligt. Til gengæld har politken.dk – i modsætning til mange af vores konkurrenter – rent faktisk journalister ansat til at redigere alle Ritzau-telegrammer, inden de kommer på sitet. Det betyder, at vi allerede fanger flere fejl, end andre gør, ligesom vi har sikkerhed for, at de publicerede Ritzau-telegrammer lever op til vores etiske regler.

Desuden har vi nok den grundigste Læsernes Redaktør af alle medier, netop fordi vi på Politiken går så meget op i at rette og være åbne om vores fejl. Jeg håber, at Emma Ellegaard vil bruge bare to minutter på at skrive til ham, hvis hun en anden gang skulle opdage en fejl hos os, så den kan blive rettet med det samme.