Debat: De ville have vores penge og lukke vores medie

Watch Medier A/S mente, at det nystartede netmedie Defencewatch.dk krænkede rettighederne til brugen af ordet “watch”. Det udløste en trussel om fogedforbud og erstatningskravet på 50.000. "Er det sådan, JP/Politikens Hus vil kendes?" spørger ejerne af Defencewatch
Brevet dumpede i postkassen i begyndelsen af december 2016. Afsenderen var advokatfirmaet Interlex Advokater, og budskabet enkelt: Luk jeres virksomhed og betal os 50.000 kroner i erstatning. Ellers indbringer vi jer inden 10 dage for fogedretten med krav om fogedforbud og indleder en erstatningssag, fastslog advokatfirmaets underskriver, advokat Rasmus Gørup Christiansen.
Klienten, hvis advokat sendte trusselsbrevet, er Watch Medier A/S, der er hundrede procent ejet af Danmarks største private medievirksomhed, JP/Politikens Hus.
Anledningen var, at vi med vores nystartede netmedie, Defencewatch.dk, krænkede advokatfirmaets klients rettigheder til at bruge ordet “watch”. En trussel om fogedforbud og erstatningskravet på 50.000 – det svarer lige præcis til kapitalen i et anpartsselskab – er jo en alvorlig sag. De ville kort sagt lukke vores medie og have alle vores penge.
Ingen af os havde nogen forestilling om, at en dansk virksomhed skulle have eneret til “watch”-navnet. “Watch”-medier findes over store dele af kloden. Også i Danmark findes adskillige “watch”medier med forskellige ejere. Eksempelvis Danwatch.dk, der driver undersøgende journalistik, uafhængigt og fondsejet, men stiftet af flere ngo’er.
Vi fandt frem til et andet advokatfirma, Patrade Legal, der er specialister i blandt andet markedsføringsret. Vores advokat skrev et svar, hvori hun nævnte den mulighed, at hun ville anfægte Interlex-klientens ret til de varemærker med watch-navne, som deres klient har registreret hos Patent- og Varemærkestyrelsen. Hun påpegede også, at vores watch-medie hverken navne- eller indholdsmæssigt kommer i nærheden af de watch-medier, som Interlex repræsenterer.
Det har åbenbart gjort indtryk på Interlex og Rasmus Gørup Christiansen. I hvert fald har vi i de forløbne tre måneder ikke hørt noget fra hverken Interlex eller deres klient. 
JP/Politikens Hus, med idealerne om mediernes betydning for demokrati og ytringsfrihed, lod deres advokat sende et trusselsbrev, åbenbart baseret på en antagelse om, at går den, så går den. Måske er der nogen, der betaler uden vrøvl, når afsenderen er et stort mediehus?
I den danske medieverden kender mange hinanden. Den ene af os har for år tilbage arbejdet for tidligere chefredaktør Jørgen Ejbøl, der er formand for den ene af ejerfondene i JP/Politikens Hus, og senere arbejdet sammen med Christian Jensen, der nu er Politikens chefredaktør. Vi kender begge den nyvalgte næstformand i JP/Politikens bestyrelse, tidligere forsvarschef Peter Bartram.
Ejbøl, Jensen og Bartram burde sammen med ledelsen for deres Watch Medier tage en snak om mediehusets arbejdsmetoder og stille spørgsmålet: Er det sådan, JP/Politikens Hus vil kendes? 
 
Af Christian Brøndum & Christian Sundsdal, ejere, Defencewatch.dk
 
Redaktionen har sendt indlægget til alle nævnte personer og givet mulighed for at svare. Stig Kirk Ørskov, administrerende direktør, JP/Politikens Hus, har sendt os denne kommentar:
 

Først og fremmest: Lad der ikke herske tvivl om, at vi i JP/Politikens Hus glæder os, hver eneste gang entreprenante publicister sætter nye medier i verden. Med Watch Medier har vi selv haft fornøjelsen af at søsætte nu i alt otte forskellige erhvervsmedier.

Der er næppe andre danske medievirksomheder, der har skabt så mange nye journalistiske arbejdspladser de seneste år, som Watch Medier har. Og hvad bedre er, så giver Watch Medier overskud, fordi kunderne har lyst til at betale for digital kvalitetsjournalistik.

Som alle andre virksomheder ville være, er vi optagede af at beskytte et varemærke, der har skabt grobund for en stærk mediefamilie, som vi forventer at udvide yderligere, når det gælder både omfang og arbejdspladser.

Derfor reagerede Watch Mediers administrerende direktør, Anders Heering, også prompte, da han konstaterede, at der var etableret et nyt medie, der akkurat som Watch Medier henvendte sig til en specifik industri og oven i købte brugte det samme navn.

I stedet for at lade vores advokat sende et brev med et erstatningskrav burde vi selvfølgelig have ringet først. Når vi valgte den formelle vej, skyldtes det antagelsen om, at det var et kalkuleret valg at lægge sig så tæt op ad vores varemærke. Men det ændrer ikke ved, at vi var for hurtige ved havelågen.

Lad mig derfor slå fast: Vi er ikke ude på at lukke et nyt medie eller hjemsøge det med erstatningskrav. Men vi synes, at det er forkert at lægge sig så tæt op ad vores navnemæssige koncept. Det har vi nu drøftet med DefenceWatch på et møde, men de ønsker desværre ikke at skifte navn. Til gengæld har de efterfølgende præsenteret os for et forslag om, at vi kan købe deres navn. Så tænker man sit.

Det samme gør man, når Christian Sundsdal og Christian Brøndum i deres indlæg blander både bestyrelsens næstformand, Peter Bartram, og formanden for Jyllands-Postens Fond, Jørgen Ejbøl, ind i sagen. Hensigten er lige så tydelig, som den er plat.

Men for en god ordens skyld: Sagen er helt og holdent håndteret af Watch Mediers eminent dygtige direktør, Anders Heering. 

Af Stig Kirk Ørskov, adm. direktør, JP/Politikens Hus

 
 
 

0 Kommentarer