search

Debat: Arrogant

Var der andre, der fik det skidt ved læsning af artiklen om Jysk Fynske Mediers måling af journalistik, spørger Gorm Rasmussen

Gorm Rasmussen, freelancejournalist og forfatter

Den tysk-koreanske filosof Byul-Chul er en af de skarpeste analytikere af, hvad den digitale teknologi har gjort ved vores samfund. Om journalister skriver han i ’I Sværmen. Tanker om det digitale’ blandt andet: ”Alle og enhver producerer og afsender information. Afmedialiseringen af kommunikationen får journalister, disse hidtil elitære repræsentanter, disse ”opinionsmagere”, ja disse opinionspræster, til at fremstå som helt overflødige og anakronistiske.” 

Det passer rylegodt på indholdet og arrogancen i artiklen ”Det kan godt lyde, som om vi måler medarbejdere. Det gør vi ikke, vi måler vores journalistik” om Jysk Fynske Mediers overdragelse af redigeringen til likes i sidste nummer af Journalisten. 

Er der ikke andre, der fik det skidt?  

PS: “Mange mennesker bruger nettet, ikke for at forene, ikke for at udvide deres horisont, men for tværtimod at lukke sig inde i deres komfort-zoner, hvor det eneste de hører er ekkoet af deres egen stemme.” (Zygmunt Bauman).  

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen