Beslutningen om at lukke for den åbne debat på Journalisten.dk har fået flere af os til tasterne. Det rammer noget i mig, når fagbladet træffer den beslutning. Jeg bliver til en mediebrancheudgave af Yvonne fra Olsen Banden og får lyst til at sige: ”Meget har du budt mig i alle disse år …”

Lad mig fortælle hvorfor.

Jeg var ret blank på onlinedebat for nogle år siden. Som så mange andre mediemennesker havde jeg ansvar for en facebookside, hvor debatten var mildest talt ustyrlig. Emnet var ulve, og det tager vi ikke let på i det jyske.

Ved at spørge rundt blandt andre medier fandt jeg frem til, at der findes helt lavpraktiske teknikker og værktøjer til at tøjle de vilde debatter:

• Når nogen kommer med trusler eller på anden vis går over stregen i et kommentarfelt, kan man med fordel være tydelig omkring, at man går ind og fjerner de ting, der ikke må stå der.
• Man skal på banen med det samme, så det ikke ender med oprydningsarbejde i en debat, der er eksploderet ud til alle sider.
• Spillereglerne skal være tydelige og letforståelige for brugerne.
• Og så må mediet gerne komme aktivt på banen i kommentarfeltet, dele relevant fakta i sagen og italesætte, at man bør holde sig til emnet og værne om den sobre debat.

Det kræver ressourcer

Jeg fandt ud af, at store medier ofte har værktøjer til at løse en del af opgaven. Radio24syv formåede eksempelvis at holde styr på over 20.000 kommentarer månedligt, blandt andet takket være et social medie-værktøj. Her frygtede man ikke det kontroversielle. Den digitale redaktion gik bevidst efter emner, der kunne få gang i debatten.

”Jamen, det kræver ressourcer, og dem vil vi hellere bruge på noget andet,” kunne man fristes til at sige som mediechef, der skal bære prioriteringen af det hele på sine skuldre.

Jeg anerkender ressourcespørgsmålet. Realiteten er dog den, at brugerne forventer, at vi medier tager os af det. I Institut for Menneskerettigheders rapport om hadefulde ytringer i debat online mener 77 procent af de adspurgte i undersøgelsen, at medier i høj grad og meget høj grad har et ansvar for at sikre en god debat og redigere nedsættende og krænkende ytringer fra. Så jeg tror realistisk set ikke, vi kan slippe ud af den her.

“Men hvad skal man svare, når en bruger kommer på banen med en konspirationsteori? Vi har jo ytringsfrihed og vil nødig anklages for at censurere. Men samtidig kan vi vel ikke bare lade den slags stå uden modspil fra noget fornuft og fakta?” Her har jeg desværre ikke det gode betalingsværktøj, der fortæller mediet, hvad det skal gøre. Det er rigtig svært og kræver, at man tager dilemmaerne op internt og træffer en beslutning ud fra, hvad man står for som medie.

Men at det er svært, kan vel ikke betyde, at vi så fralægger os ansvaret og ingenting gør. At være graverjournalist er også svært og frustrerende. At være nyhedsjournalist er ofte hektisk og krævende. En kommunikatør kan komme til at svede under en shitstorm. En fotojournalist kommer på arbejde med hele sit apparat, når det prisvindende portræt skal indfanges.

Respekt for opgaven

På samme måde er det på tide med noget respekt omkring opgaven med onlinedebat. Om de hedder moderatorer, community managers, social media managers eller digitale journalister, skal de hyldes som de rockstjerner, de rent faktisk er. De står i krydsilden mellem vores journalistik og de platforme, hvor debatten foregår – og de skal gøre det til en hæderlig oplevelse for os allesammen.

Hos TV 2 Østjylland hedder de debatværter og er meget synlige i kommentarfeltet. Ambitionen er at fortsætte journalistikken i kommentarfeltet. Debatværterne går i dialog med brugerne, svarer på kommentarer og smider fakta ind i debatten.
Hos Zetland er den kontakt indbygget i universet for medlemmerne, så de aktivt kommer på banen i kommentarfeltet under artikler og byder ind med værdifulde vinkler. Folk opfører sig ordentligt, fordi de bliver mødt af godt værtskab. Hos TV 2 Zulu har man netop tacklet samtalen under et klip med Sofie Lindes personlige fortælling under ’Zulu Comedy Galla’, som nåede ud i 1,5 millioner brugeres Facebook-feeds. Utallige medier klarer opgaven – og klarer det godt.

Gevinsten

”Men hvad får vi ud af det?” spørger journalister ofte, når jeg passioneret taler onlinedebatten op. Svaret er simpelt: Du får liv. Et medie uden et kommentarspor er i mine øjne et fattigt og dødt medieprodukt i 2020. Livet fra brugerne er helt grundlæggende en berigelse af medieindhold. Jeg kan seriøst ikke forestille mig at lancere et medieprodukt, hvor der ikke er interaktion med brugerne. Brugere, som kommer på banen med oversete vinkler og nuancer. Feedback og direkte respons på vores journalistik. I de bedste tilfælde en samtale.

Og så når vi til Journalisten.dk, hvor der nu ikke længere er et kommentarfelt. Heller ikke under dette indlæg, hvor jeg ellers ville være glad for respons. Skal samtalen foregå, skal du altså sende mig en mail, kan jeg forstå.

Jeg værdsætter ærligheden bag beslutningen. Men jeg synes, det er frygteligt uambitiøst på vores fags vegne. Det er svært, det er ressourcekrævende – og netop derfor skal det være en kerneopgave, som vi i fællesskab løfter og løser. Der findes uden tvivl tekniske løsninger, der kan skabe den gyldne middelvej mellem ressourcer og ambitioner på vegne af den offentlige samtale.

Nadia Nikolajeva er selvstændig digital rådgiver og underviser. Hun er stifter af vidensnetværket Ansvar for feedet og står bag udgivelsen ’Guide til en bedre onlinedebat’, som er udgivet i samarbejde med Dansk Journalistforbund og kan findes her.