Næstformand i Visuelt Forum Elisabeth Schioldann von Eyben (tv) og formand for Pressefotografforbundet Sisse Stroyer fortæller, at faste stillinger er blevet konverteret til freelance, og der er skruet op for antallet af opgaver. Foto: eyben statement, Morten Rode (red. Jo)
Kravene til fotografer, grafikere, layoutere og illustratorer er efterhånden så skyhøje, at det giver grobund for udbredt bekymring.
73 procent af fotograferne og hele 77 procent af de øvrige visuelle medlemmer frygter, at de ikke kan leve op til alle de krav, der bliver stillet, og derfor møder de fremtiden med bekymring.
Det gør de to faggrupper til dem, der ser mest sort på fremtiden, viser en undersøgelse lavet af Journalisten.
Spørger man formanden for Pressefotografforbundet, Sisse Stroyer, og næstformanden i Visuelt Forum, Elisabeth Schioldann von Eyben, forklarer de, at fotograferne og de visuelle har fået vendt op og ned på deres arbejdsliv de seneste år. Stadig flere af de i forvejen få faste stillinger er blevet konverteret til freelance og korte ansættelser, og der er skruet op for antallet af opgaver.
Elisabeth Schioldann von Eyben, næstformand, Visuelt Forum
Nogle arbejdspladser forventer for eksempel, at fotograferne nærmest kan arbejde som blæksprutter med otte arme, der kan tænke otte forskellige ting på én gang, forklarer Sisse Stroyer fra Pressefotografforbundet.
”Og det er der jo ikke nogen, der kan, for ingen af os er supermennesker. Alt for høje krav om flerfunktionalitet stresser folk helt vildt, fordi de skal kunne alting hele tiden på én gang,” forklarer hun.
Sisse Stroyer siger, at det er en rimelig forventning til moderne fotojournalister, at de kan fotografere, skrive og filme.
”Hvis man ikke evner det, risikerer man at få det svært,” siger hun.
Uhørt høje krav
Elisabeth Schioldann von Eyben fra Visuelt Forum siger, at mange grafikere, layoutere og illustratorer også bliver mødt med uhørt høje krav om, at de skal kunne det hele.
Og det er nok derfor, at især en stor del af de unge i Journalistens undersøgelse spørger sig selv, om de magter at blive i branchen i resten af deres arbejdsliv.
”Når folk omkring de 30 år ikke kan se en fremtid i branchen, så er det, fordi de bliver stillet urealistiske krav om, at de skal kunne det hele,” siger Elisabeth Schioldann von Eyben.
Info: Sådan har vi lavet undersøgelsen
Fagbladet Journalisten har via mail spurgt alle DJ-medlemmer undtagen studerende og pensionister om, hvordan de ser på fremtiden. Undersøgelsen er lavet i perioden 1. februar til 8. februar 2023. 2.386 ud af 13.805 medlemmer har besvaret hele spørgeskemaet, og det giver en svarprocent på 17.
I fritekstsvarene i Journalistens undersøgelse siger et frustreret medlem, at kunderne og arbejdsgiverne ”bliver ved med at skrue ambitionerne op, og samtidig skærer de ned på ressourcerne”.
En fotograf skriver, at hun er bekymret for, om hun i fremtiden kan leve op til alle de høje krav, hun bliver stillet.
”Jeg er bekymret for, om jeg kan holde til uforudsigeligheden, skift af teknologi, krav om kreativitet m.m. i 20 år mere.”
En fotograf, der ellers har været vant til højt tempo på et nyhedsmedie, skriver:
”Jeg kan ikke holde til et stadigt stigende arbejdspres. Mange år som nyhedsjournalist har ellers gjort mig i stand til at håndtere deadline-stress, men nu handler det om alt for mange presserende opgaver. Man bliver så træt og påvirket,” skriver han.
Mere ’gør-det-selv’-arbejde
Elisabeth Schioldann von Eyben kæder de stigende krav til den enkelte medarbejder sammen med, at faggrænserne er i opløsning. Tidligere var der for eksempel mere klare skel mellem grafiske designere og illustratorer.
”I dag forventer arbejdsgiverne, at de unge kan bruge hele paletten,” siger forklarer Elisabeth Schioldann von Eyben.
Hun frygter ikke for de exceptionelt dygtige specialisters fremtid. De skal nok klare sig.
”Men de almindeligt veluddannede kan blive ramt af, at de skal forny sig hele tiden,” siger hun.
Baggrundstæppet er, at de visuelle fag har været vidne til en kolossal omvæltning på grund af outsourcing, indførelse af skabelonlayout, og fordi mange opgaver nu løses af journalister, der har påtaget sig opgaverne for at beholde deres faste arbejde.
”Og det har haft den effekt, at den visuelle faglighed bliver nedprioriteret, og derfor falder kvaliteten,” siger Elisabeth Schioldann von Eyben.
Hun siger, at det ikke kun er de faste stillinger, som forsvinder.
”Mange freelancere og soloselvstændige oplever, at deres kunder selv kaster sig ud i ’gør-det-selv’-arbejdet, fordi teknologien og skabelonerne er der,” siger hun.
Sisse Stroyer, formand, Pressefotografforbundet
Virkeligheden er ikke så sort
Blandt den bekymrede del af fotograferne fylder frygten for, at mange af stillingerne forsvinder, mest. Den bekymring deler 65 procent af fotograferne.
Sisse Stroyer siger, at hun forstår bekymringen blandt fotograferne.
Men hun tilføjer, at virkeligheden heldigvis ikke er helt så sort, som nogen måske tror.
Ja, mange fotostillinger er forsvundet på dagbladsområdet, men fotojournalister får i stigende grad job i staten, regioner og kommuner eller private arbejdspladser som teatre og museer.
”Mange får job, når de kommer ud fra skolen, fordi de er efterspurgte. Det er bare ikke på dagbladene, men på arbejdspladser, hvor vi ikke tidligere har set pressefotografer få arbejde,” siger Sisse Stroyer.
Hun tror, at den bedste strategi er at tale foto-faget op.
”Vi skal skubbe til holdningen om, at det er synd og hårdt for os alle sammen. Det er det ikke helt. Det er bare den snak, der vandrer. Når vi ser på virkeligheden, findes der jobs, så måske er det et mindset, der skal ændres. Det går ikke så dårligt, som man måske forestiller sig.”
Fotograferne i undersøgelsen omfatter både pressefotografer og medlemmerne i DJ:Fotograferne, der typisk laver portrætter, reklame og erhvervsfotos.
2 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Hvor er den faglige kamp?
Hvornår hjælper forbundet os visuelle med at få fast arbejde og den tryghed der er i det?
Hilsen en ledig og ludfattig grafisk designer.